EL: Sæt fagligheden fri i ældreplejen

Af Peder Hvelplund (EL)
Ældreordfører

Efter adskillige år med stram budgetstyring, new public management, stram vistitationsproces, hvor hvert et sekund vurderes, fordi der ikke er tilstrækkelige ressourcer at gøre godt med, beskrivelser af samtlige ydelser med henblik på mulig privatisering, presset arbejdsmiljø og rekrutteringsvanskeligheder er det på tide at sadle om i ældreplejen.

Vi står i den lykkelige situation, at vi over de næste ti år får 150.000 flere ældre over 85 år. Det er en fantastisk gevinst til samfundet.

Men det betyder også, at vi skal sikre en værdig og tilstrækkelig hjælp til de af vores medborgere, der har brug for det.

Kommunerne skal sikres en økonomi, der dækker det demografiske træk. De første skridt i den retning blev taget med økonomiaftalerne og finansloven, der for første gang i adskillige år har sikret en dækning af demografien. Der er ikke tale om et reelt løft, men dog en erkendelse af, at udgifterne vil være stigende.

Derfor er det også helt afgørende, hvis man ønsker et reelt velfærdsløft, at få gjort op med de snærende bånd i budgetloven, der holder kommunerne i en økonomisk spændetrøje. 

Men tilstrækkelig økonomi gør det ikke alene. Der er også brug for nytænkning.

Sæt fagligheden fri
Der er brug for at sætte fagligheden fri. I dag styrer vi alt for ofte efter en model, hvor der ikke vurderes, hvad den enkelte har gavn af, men hvad man er berettiget til.

Ankestyrelsen beslutter i sidste ende serviceniveauet – hvis det findes. Der er brug for en form for selvstyrereform, hvor det i langt højere grad bliver hjemmehjælper og hjemmehjælpsmodtageren, der tilrettelægger hjælpen. Derfor skal arbejdet også i langt højere grad organiseres i selvstyrende enheder med høj grad af tværfaglighed.

Det er nødvendigt at se på hele visitationssystemet. I dag oplever vi ofte, at kommunerne af økonomisk nød opruster i visitationen for at sikre, at ingen får mere, end de absolut er berettigede til.

Det betyder ofte et rigidt og tidskrævende system. Vi skal turde at slippe lidt af den økonomiske kontrol og overlade til fagligheden, hvilke ydelser der er brug for.

Så får vi en langt mere dialogbaseret visitation. Et første sted at starte kunne være på hjælpemiddelområdet. Det er trods alt nok de færreste, der vil hamstre toiletstole.

Kræver flere nødvendige tiltag
Minimumsrettigheder kan blive en nødvendighed, så længe den geografiske ulighed er så stor.

Det er ikke rimeligt, at kommuner er så pressede på økonomien, at rengøring tildeles hver fjerde eller femte uge, eller at der stadig er alenevagter om natten på plejecentre. Men det er afgørende, at kommunerne sikres tilstrækkelig kompensation for deres ekstraudgifter.

Hvis vi skal nå i mål med at nedbringe dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen, er der flere nødvendige tiltag.

Kommunernes økonomi skal forbedres, så de kompenseres for de stigende udgifter. Budgetlovens stramme tøjler skal fjernes, så der bliver mulighed for langtidsplanlægning, investeringer i forebyggelse og flerårige budgetter.

Vi skal sætte fagligheden fri og overlade flere kompetencer til vores dedikerede personale, også når det handler om visitation. Vi skal turde slippe lidt af den stramme økonomiske styring og stole mere på fagligheden.

Det betaler sig.

debat@altinget.dk