Borgmester: Hold fingrene fra vores bureaukrati

Af Pernille Beckmann (V)
Borgmester, Greve Kommune

Det er blevet en gratis omgang for politikere og debattører at tale nedladende om bureaukratiet i kommunernes ældrepleje og kritisere det såkaldte minuttyranni.

Men det kan blive dyrt for både borgere og pengepungen, hvis vi taler bureaukrati og styring af ressourcerne ned.

For bureaukratiet sikrer, at vi gør vores faglige arbejde grundigt, og minuttyraniet er et nedladende ord for, at vi har styr på, hvornår vores hjemmehjælpere skal komme, og hvornår de skal gå fra en borger.

Fagligt bureaukrati er godt
Mit udgangspunkt er, at kommunens eget bureaukrati er nødvendigt og godt.

Jeg er selv pavestolt over, at Greve Kommunes medarbejdere i ældreomsorgen hver eneste dag mødes for at gennemgå deres faglige observationer og skrive dem ind i et skema.

Deres faglige observationer betyder, at medarbejderne opdager utilpashed, funktionssvækkelse eller begyndende tryksår hos de ældre borgere tidligt og dermed kan gribe ind.

Det er den slags vigtige skemaer, som vores medarbejdere bruger tid på at udfylde. Og det er på grund af den dokumentation, at Greve Kommune i skrivende stund er tæt på 800 dage uden tryksår på et af vores bosteder.

Minuttyrani er sund fornuft
Og så det nedladende udtryk "minuttyrani".

I kommunerne ved vi, hvor lang tid det gennemsnitligt tager at hjælpe en borger med et bad, og hvor lang tid det tager at gøre rent i en beskyttet bolig.

Det er sund fornuft, når vi gerne vil styre vores forbrug af ressourcer klogt.

Skulle vi hellere sige til en gruppe hjemmehjælperne, at "her har I seks borgere med lidt forskellige behov – fiks det"?

Det går jo ikke, når regeringen holder os i så stramme økonomiske tøjler, som de gør.

Bliver snydt uden dokumentation
Desuden er kommunerne i en spændetrøje.

For vi får konstant at vide fra Christiansborg, at vi ikke skal spilde tid på papirarbejde og dokumentation, men i stedet skal koncentrere os om den nære omsorg. Det kan lyde besnærende, men det er en fælde.

For samtidig står både stat og regioner altid klar til lige så stille at lade nye opgaver glide fra for eksempel sygehuse over til den kommunale ældrepleje.

Og de vil allerhelst have os til at tage opgaverne helt gratis. Så hvis vi ikke kan dokumentere præcist, hvad en ydelse kræver, så står vi dårligt i de forhandlinger, og vi bliver snydt.

Tåbelige tilsyn
Der findes også tåbeligt bureaukrati, som æder tid fra kerneopgaven, og som den nye regering meget gerne må luge ud i.

Jeg ved, at der kan komme besøg fra 21 forskellige (statslige) instanser på vores plejehjem og bosteder.

De mange tilsyn skal tjekke alt fra håndhygiejne til regnskabspraksis, og hvert eneste tilsyn skal forberedes med materialer og dokumentation, ligesom institutionerne skal afsætte dyrebar tid til at tale med de tilsynsførende.

Ovenikøbet koordinerer de forskellige tilsyn hverken deres besøg eller dokumentationskrav, så institutionernes medarbejdere må igen og igen afsætte tid til at forberede og gennemføre tilsyn, som nogle gange kontrollerer stort set det samme, og andre gange er uenige i, hvordan institutionen bør gøre.

Bureaukrati er livsvigtigt
Min konklusion er, at det faglige bureaukrati i bogstavelig forstand er livsvigtigt for vores ældre. Det må vi ikke tale ned. Vi skal tværtimod belønne det.

Til gengæld kunne samfundet spare ressourcer i kravene om dokumentation til blandt andet Socialtilsyn og Ældretilsyn og i stedet vise lidt større tillid til vores ansatte.

Sidst, men ikke mindst, skal kommunerne altid sørge for at kunne dokumentere, hvor langt tid ting tager, og hvad de koster.

Ellers bliver vi snydt af staten og af andre myndigheder.

debat@altinget.dk