Danske Seniorer: Sæt ældreplejen fri gennem selvstyrende eksperimenter

Af Katrine Lester
Direktør, Danske Seniorer

Dokumentation og bureaukrati udgør en stor arbejdsbyrde i ældreplejen, og regering efter regering har blæst til kamp for mindre papirarbejde og mere menneskelig kontakt.

Der har ikke været de store resultater, for så længe man insisterer på at kontrollere hvert eneste skridt, medarbejderne tager, vil dokumentationen kun vokse.

Løsningen er i stedet at sætte ældreplejen mere fri og eksperimentere med selvstyrende teams med borgeren i centrum.

Ukært barn har mange navne: New public management. Minuttyranni. Bureaukrati. Ældreplejen er fuld af det.

Det er kontrolmekanismer, der ikke er udtænkt med udgangspunkt i de ansattes faglighed eller i borgernes behov, men derimod i et nidkært minutdiktatur, hvor man hellere bruger personalets tid på at kontrollere, at de ikke spilder tiden, end risikere, at en empatisk social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske skulle bruge fem minutter for meget på en eneste ældre.

Sat på spidsen? Javist, men det er efterhånden den opfattelse, som man får i ældreplejen.

Dokumentation sikrer vigtig overlevering
Dokumentation i sig selv er jo ellers godt. Det er sådan, at man overleverer vigtig information til hinanden om medicin, trivsel, sårpleje, måltider og alt det andet, der udgør god ældrepleje.

Det er sådan, man sikrer, at ingen bliver glemt, og at alle får den hjælp, som de har brug for og krav på. Det er også sådan, at man får de nødvendige data, der kan bruges til at forbedre plejen, både af den enkelte ældre og af den samlede ældrepleje.

Men omfanget har taget overhånd, og personale og ældre oplever, at dokumentationen har taget magten fra plejen. Det handler ikke om god pleje, men om at kontrollere personalet.

Det tager ressourcer fra de ældre, og det udhuler de fagligt højtkvalificerede ansattes arbejdsglæde og albuerum til at tage hånd om de ældres behov.

Der har været gjort behjertede forsøg på at skære ned på antallet af dokumentationskrav, men det har ikke rigtigt virket.

Fjernes der én regel, står fem nye i kø for at blive tilføjet. Det dur ikke, og der er brug for en helt ny tankegang i ældreplejen.

Lav forsøg med selvstyrende hold
En løsning kunne være at ændre selve organiseringen og forsøge sig med selvstyrende teams.

Formålet skal være at tilrettelægge plejen med udgangspunkt i borgeren og de ansattes faglighed og mindre efter et nøje afmålt minuttal.

Et selvstyrende team i ældreplejen ville være et fagligt team, der opererer i et (mindre) givent område og med et givent budget.

De organiserer så sig selv omkring, hvordan de tilrettelægger plejen af de ældre, der er visiteret til hjemmepleje eller hjemmesygepleje i deres område.

Som selvstyrende team bliver der mere plads til det faglige skøn hos teamet og den enkelte medarbejder, der kan tilpasses den ældres dagsbehov.

Især for de svageste ældre kan behovet svinge, og de har et stort behov for kontinuitet blandt medarbejderne: Skal de have det fulde udbytte af plejen, skal de kende personalet.

Regeringen skal øremærke midler
Medarbejderne har også brug for at kende de ældre, for hver ældre er sin egen unikke person med selvstændige behov, ønsker og historie, som medarbejderne skal kende for at kunne give den bedste og mest værdige pleje.

Ret skal være ret. Mange kommuner ser i disse år på, hvordan ældre kan få større indflydelse på deres pleje, og på hvordan medarbejderne kan få større indflydelse på egne opgaver.

I Holland har man gode erfaringer med selvstyrende teams, men udenlandske erfaringer kan sjældent overføres direkte til Danmark.

Derfor er det oplagt, at regeringen øremærker nogle af midlerne på årets finanslov til forsøg med nye måder at organisere ældreplejen på, herunder ikke mindst selvstyrende teams – og så skal de ældre selv naturligvis inddrages i sådanne forsøg.

debat@altinget.dk