Sosu-skoler: Elevers beklædning og madvaner afgør ikke deres evne til at drage omsorg

Vi uddanner dem til at gå ind i en stue – på plejehjem, hospitaler eller hos borgeren selv - og sætte sig ind i mennesket over for dem, og hans/hendes situation, så de kan hjælpe dem bedst muligt.

I det arbejde har det vist sig, at elever med anden etnisk baggrund end dansk er en kæmpe styrke. Og dem er der cirka en tredjedel af på vores uddannelser. Det er en gave.

Dels fordi samfundets forskellighed afspejles på skolerne, men dels også fordi de elever har et gennemsyret naturtalent for at drage omsorg for andre mennesker.

Hvor vi som dansk samfund taler om, at ældre fortjener et værdigt liv, praktiserer disse elever det.

De er ofte opvokser med, at vi skal passe på de ældre, fordi de har en vigtig rolle i familien. Også når de rammer livets tredje alder, har de stadig en funktion netop i kraft af deres alder og livserfaring.

Det at gå ind ad en dør hos en fremmed, sætte sig i den ældre eller syges situation og skabe den gode relation, der er afgørende for at hjælpe et andet mennesker. Dét har disse elever en udpræget god forståelse for.

Se styrken fremfor forskelligheden

Vi mener, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale – både hos danske efterkommere af indvandrere og de mennesker, der løbende kommer hertil fra andre dele af verden.

Vi skal som samfund kunne se styrken frem for forskelligheden. Beklædning og spisevaner er ikke nødvendigvis afgørende for at drage omsorg.

Husker vi at se bort fra det, vil vi få øje på mennesker, der kommer med særlige relationelle kompetencer, som vi som uddannelsesinstitution kan gribe og udfolde med faglighed. Vi kan ikke løse fremtidens rekrutteringsudfordringer, hvis ikke vi formår at forløse dette potentiale.

Derfor har vi de seneste mange år på skolerne gjort meget for at få dygtige mennesker ind – med alle etniciteter.

Skolerne har erfaringerne og kompetencerne

Vi har haft succes med at lave for-forløb, der målretter sig vores uddannelser, og vi samarbejder med job- og integrationscentre.

Det er altafgørende at have fokus på de sproglige udfordringer og sætte massivt ind på for-forløb sammen med for eksempel sprogcentre og VUC. Det sproglige skal være på plads, når du arbejder med ældre og syge, og her er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt med et 20 ugers danskkursus. På denne måde sikrer vi en kompetent arbejdsstyrke også fremadrettet.

Det gælder også i forhold til de mange ukrainske flygtninge, hvor mange ønsker at komme hurtigt i arbejde.

Landets sosu-skoler har stor erfaring med at rumme mennesker med forskellige uddannelsesniveauer og måder at lære på. Og vi ved, at eksempelvis krigstraumer spiller ind på menneskers evner til at optage ny lærdom og omsætte det på en arbejdsplads, hvor du har med mennesker at gøre.

Skolerne har erfaringen og kompetencerne. Spørgsmålet er, om vi som samfund vil se potentialet og prioritere tiden og ressourcerne?

Ønsker vi at gå et lag dybere?

På efteruddannelsesområdet ser vi også store muligheder. For eksempel i, at vi spotter de dygtigste elever og sender dem i retning af karrierer inden for både undervisning og ledelse, så vi på sigt får den ønskede mangfoldighed også på uddannelserne og i ledelsen på plejecentre og i hjemmeplejen.

Vi har allerede fokus på specialistuddannelser indenfor sektoren, og vi kan desuden tilbyde AMU-kurser og efteruddannelser, som er skræddersyet til kommunernes behov og ønsker.

{{toplink}}

Som altid, når der ønskes yderligere tiltag på uddannelser, er det en politisk prioritering, om vi skal udvide forløb, eller vi skal hive andre fag ud.

Men vi skal også gøre op med os selv som samfund, om vi ønsker gå et lag dybere og se fordelene i forskelligheden. Eller vi stopper op ved det fremmede ydre og nøjes med at hænge fast i det problematiske og ”farlige” ved ting, som vi ikke kender.

debat@altinget.dk