Ung venstrepolitiker: Tankevækkende bog om tøjindustrien får dig til at genoverveje din næste shoppingtur

Forestil dig, at du står midt i en stor fabrik i et fjernt og fremmed land. Lyden af syning og maskiner fylder lokalet, og du kan lugte lugten af kemikalier og sved. Omkring dig ser du rækker af ansigtsløse arbejdere, som syr tøj til den globale modeindustri. Deres ansigter er trætte og matte, og deres øjne er fyldt med en tristhed, du aldrig har set før.

Det er i denne verden, forfatteren Julie Bundgaard tager dig med ind i sin bog 'Der er blod på dit tøj, Julie'. Gennem sine ord og historier, bringer hun dig tæt på virkeligheden for de ansatte i fast fashion-industrien. En verden, hvor underbetalte arbejdere og dårlige arbejdsforhold er hverdagen, og hvor forbrugerne bærer ansvaret for denne situation gennem deres overforbrug.

Bundgaards bog er en øjenåbner, der stiller skarpt på mørkesiderne af en industri, som vi alle er en del af. En industri, hvor prisen for vores billige tøj er højere end vi nogensinde kunne forestille os. Gennem sine ord formår Bundgaard at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem læseren og de ansatte i fabrikken, og efterlader dig med en følelse af ansvar og en vilje til at gøre en forskel.

Et uhyggeligt indblik
Bogen stiller skarpt på de kummerlige forhold alt for mange ansatte i tøjproduktionen lever under og sætter fokus på mørkesiderne af fast fashion-industrien. En industri vi alle sammen ved er præget af underbetalte arbejdere og et arbejdsmiljø, vi ikke vil byde vores værste fjende, men som man bliver ved med at støtte gennem et konstant overforbrug.

Bogen tager udgangspunkt i Rana Plaza-katastrofen i 2013, hvor over 1100 tøjarbejdere døde, og undersøger, hvorfor tøjindustrien fortsat har så forfærdelige arbejdsforhold, selv efter denne menneskeskabte tragedie. Forfatteren skildrer flere dilemmaer fra tøjindustrien krydret med tankevækkende historier fra den virkelige verden, hvor hun spøger sig selv hvem, der har ansvaret for at forbedre arbejdsforholdene – er det tøjbranchen, forbrugeren, fagforeningerne eller politikkerne?

'Der er blod på dit tøj, Julie' er tankevækkende læsning, der får dig til at genoverveje din næste shoppingtur. Og det er i virkeligheden nødvendigt. Fast fashion-industrien er et resultat af en global industri, hvor billigt tøj bliver solgt i Norden, men fremstillet af arbejdere under kritisable forhold på fabrikker i lande som Bangladesh. Bogen giver et uhyggeligt indblik i de farlige forhold tøjarbejderne lider under grundet vestlige landes stigende efterspørgsel og overforbrug. Et vigtigt emne, som jeg mener, fortjener en større platform.

{{toplink}}

Jeg skammer mig over vores forbrugerkultur
Bogen er for mig et levende eksempel på, hvad jeg vil definere som moderne slaveri i dag. Den sætter spørgsmålstegn ved tøjgiganternes profit og vækst. For skal man egentlig vækste for vækstens skyld, når det er på bekostning af børnearbejde og arbejdsforhold, man næsten ikke kan forestille sig?

Bundgaard sætter fokus på et vigtigt emne i sin bog, nemlig den globale uretfærdighed der er i, at vestlige landes overforbrug og voksende industri presser fabriksarbejdere til at arbejde sig selv til blods til en alt for lav løn, for at kunne følge med de evige nye trends og styles. Allerede fra først i bogen er man revet med og fyldes med eftertanke og i virkeligheden også skam over de gange, man selv har købt en lidt for billig T-shirt i Zara.

Tøj er for mange noget, man søger en identitet i. Det er en måde at være unik på. Og med de lave priser på tøj, kan man ofte få sig en ny stil. Det er lidt skræmmende, når man tænker på, at mennesker på den anden side af verden ser tøj som noget, man har på for at overleve og ikke at pynte sig med.

Med få klik kan man bestille sig selv en ny sommergarderobe direkte importeret fra en fabrik, hvor tøjarbejdere har fået bank for at sy det for langsomt. Og efter man så har gået i sit nye tøj et par gange, kan man smide det på genbrugsstationen, hvorefter det sendes til Afrika og kommer til at flyde i gigantiske bunker med sidste sæsons styles. Når jeg tænker over det, skammer jeg mig i virkeligheden over den forbrugerkultur, der har ledt os her hen til, og som vi jo alle sammen er en del af.

Vestens grådighed
Forfatteren stiller netop spørgsmål ved den stigende forbrugerkultur, der er i vestlige lande, og hvad vi egentligt tillader, når man bliver ved med at efterspørge mere og billigere tøj. For selvom flere virksomheder i dag tager et socialt ansvar, er der lang vej endnu, når virksomheder mæsker sig i grønne fraser og greenwasher sin produktion, uden at tage højde for de børn, der producerer tøjet for dem.

Forfatteren overbeviser mig hele vejen gennem bogen om, at jeg som forbruger skal sætte spørgsmålstegn ved mit forbrug. Det tror jeg er en sund og vigtig overvejelse, som jeg mener, alle forbrugere burde have. Derfor synes jeg, at Bundgaard kommer godt i mål med sit budskab.

Ikke desto mindre fokuserer Bundgaard ikke så meget på de andre nuancer, der også er i tøjindustrien. Nemlig den virkelighed, at rigtig mange kvinder i udviklingslandene finder en vej til arbejdsmarkedet gennem arbejdet på en tøjfabrik. Det er i min optik også en vigtig del af fortællingen om tøjindustrien, som man også skal tage højde for. Det ændrer ikke på, at det fortsat er uetisk af misbruge billig arbejdskraft i østlandene som svar på Vestens grådige overforbrug, men der er også en anden side af virkeligheden, man ikke skal glemme.

'Der er blod på dit tøj, Julie' fik mig til at reflektere over en industri, hvis eneste formål er at få mere og mere. Og måske er tøj i virkeligheden for billigt, hvis man kan købe et par jeans til to kopper kaffes pris?

Jeg vil takke forfatteren for en tankevækkende bog, som jeg vil anbefale alle med tøj på kroppen og læse.

{{toplink}}