UNDP: Hurtig udrulning af vacciner er afgørende for den socioøkonomiske genopretning

Af Mandeep Dhaliwal og Laurel Patterson
hhv. chef for UNDP's Sundhedsgruppe, Kontor for Policy og Programstøtte og SDG Integration Team Leader, UNDP

Covid-19 viser ingen tegn på at give op. Selvom omikronbølgen er ved at passere nogle steder, når det daglige antal smittede stadig op på millioner. Skøn viser, at 60 procent af verden vil være blevet inficeret med denne meget smitsomme variant i løbet af marts måned.  

Ulighed har defineret den globale udrulning af vaccine, udvidet fattigdomskløften mellem lav- og højindkomstlande og lagt potentialet for, at flere livstruende varianter kan dukke op.

Midt i denne smittespredning bliver de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 kun værre, især i fattigere lande. Det gør det sværere at indfri løftet om at nå verdensmålene inden 2030 og sikre, at ingen lades i stikken. Men næsten 90 procent af mennesker i lavindkomstlande har ikke fået en eneste vaccinedosis.

Hastighed er således en væsentlig faktor for disse landes socioøkonomisk genopretning, og de har både brug for støtte til at sikre tilstrækkelige doser, såvel som støtte til at sikre disse doser kommer i folks arme.

Vores analyse finder, at lavindkomstlande står over for et meget langsommere økonomisk opsving end mellem- og højindkomstlande, hvilket forværrer eksisterende sociale og økonomiske uligheder.

Vi skal prioritere de lande, der er længst bagud først og fordoble vores indsats for at sikre, at genopretningen lægger grundlaget for en mere lige verden, der er bedre rustet til fremtidige pandemier.

Ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser
Selvom udrulning af vaccination i lavindkomstlande steg i slutningen af ​​2021 og begyndelsen af ​​2022, og Covax fik leveret en milliard covid-19-vaccinedoser, så repræsenterer dette kun en brøkdel af behovet. Vaccinationsraten i mange lavindkomstlande er fortsat bagud i forhold til højindkomstlandene, især i Afrika, hvor 50 ud af 54 lande er langt fra WHO's 70-procent-vaccinationsmål inden midten af ​​2022.

Som følge heraf står lavindkomstlande over for ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser. Hvis vaccinationsraten i lavindkomstlande havde været lig med højindkomstlandenes på 54,3 procent i september sidste år, ville deres BNP for 2021 være steget med 16,27 milliarder amerikanske dollars.

Det ville have givet dem vigtige ressourcer til at håndtere andre sundheds- og udviklingsudfordringer, såsom uddannelse og fattigdom. Lande med de største urealiserede gevinster i BNP er Etiopien, Den Demokratiske Republik Congo og Uganda - som kunne have opnået henholdsvis 2,52 milliarder, 2,40 milliarder og 2,16 milliarder amerikanske dollars.

Omkostningerne ved en langsom udrulning er høje, og mange lande kunne have gjort større fremskridt mod deres økonomiske genopretning, hvis de havde nået 40 procent vaccinationsdækning: det oprindelige mål for udgangen af ​​2021.

I Kenya, Uganda, Egypten og Cameroun har det manglende 40-procent-mål resulteret i et tab i BNP på næsten 18,8 milliarder amerikanske dollars, mens Irak alene skønnes at have tabt 5,76 milliarder.

Data viser, at et langsomt opsving rammer de fattigste lande uforholdsmæssigt meget. Hvis lavindkomstlande ikke modtager støtte og vacciner til hurtigt at fremskynde deres vaccinationsudrulning vil et økonomisk opsving forblive uden for rækkevidde.

Reducer uligheder og invester i pandemiberedskab
Investeringer, handlinger og partnerskaber, der reducerer uligheder og styrker pandemiberedskab er afgørende. Det handler om mere end blot vacciner.

For at imødegå de nuværende globale uligheder planlægger ACT-Accelerator (WHO's The Access to Covid-19 Tools Accelerator) at levere næsten en milliard diagnostiske tests og behandle 120 millioner patienter med covid-19-terapi inden september 2022. Diagnostik er især afgørende for at håndtere pandemien og forhindre spredning af virussen. 

At fokusere indsatsen på specifikke lande og samfund er også en integreret del af en retfærdig pandemirespons og er med til at sikre, at vaccinedoserne når frem til dem, der har behov.

Data fra UNDP, WHO og University of Oxfords Global Dashboard for Vaccine Equity viser, at lavindkomstlande ville være nødt til at øge sundhedsudgifterne uforholdsmæssigt meget for at vaccinere deres befolkninger sammenlignet med højindkomstlande - hvilket afslører og forværrer uligheder, der var til stede allerede før pandemien begyndte.

Mens det globale udbud af covid-19-vacciner er støt stigende, skal lavindkomstlande modtage støtte for at sikre, at de ikke kun har tilstrækkelige doser, men at de også er i stand til effektivt at omsætte dem til vaccinationer.

For at løse disse og andre udfordringer arbejder UNDP tæt sammen med regeringer og partnere om at implementere integrerede udviklingsløsninger, såsom skalering af brug af ​​digital støtte til vaccinations- og sundhedssystemer og brug af data til "vaccine-equity".

Et eksempel er det hyperlokale dataværktøj til at adressere uligheder indenfor lande, grøn håndtering af covid-19-vaccinationer og støtte til universel sundhedsdækning. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til at skabe en mere retfærdig, modstandsdygtig og effektiv pandemirespons, der kan være med til at sikre, at ingen lades i stikken og som ruster verden til bedre at klare fremtidige sundhedskriser på en mere retfærdig måde.

Tag ikke fejl: Denne pandemi vil ikke være den sidste, vi står overfor. Spørgsmålet er om vi vil handle på erfaringerne fra de seneste to år til at forberede lande bedre på dem, der kommer i fremtiden?

{{toplink}}

debat@altinget.dk