SMVdanmark: Verdensmål ligger i små danske virksomheders DNA

Af Tine Bork
Chefkonsulent, SMVdanmark

Det er på tide, at vi stiller os selv et hudløst ærligt spørgsmål:

Ønsker vi reelt, at SMV'erne (små og mellemstore virksomheder, red.) bidrager til at realisere FN's verdensmål?

Hvis ja, så læs videre.

Hvad har Danmarks virksomheder egentlig at byde på, hvis vi skal nå verdensmålene? Masser.

Relevante teknologier og knowhow, høj effektivitet og innovationsevne først og fremmest. Men også årelang erfaring med at begrænse ressource- og energiforbrug, med at undgå unødig miljøbelastning, skabe anstændige jobs og acceptable arbejdsvilkår med mere.

De største danske virksomheder har meldt sig under fanerne, men hvad med SMV’erne?

SMV’erne udgør mere end 95 procent af den danske ressourcebase, og mange er stærkt specialiserede på områder, der rammer lige ned i verdensmålene:

De er dygtige til hands-on udvikling af nye løsninger ofte i tæt samarbejde med kunderne, og da de er ejerledede, kan de agere hurtigt, hvis nye muligheder viser sig.  

Men lad os være ærlige om, at ressourcerne i en SMV (både de menneskelige og økonomiske) er knappere end i en multinational virksomhed. Derfor er investeringshorisonten naturligvis kortere, og konsekvenserne af fejlinvesteringer er meget større end for de store.

Verdensmål stadig sort snak
Selvom mange SMV’er allerede er internationale, er deres primære eksportmarkeder relativt veludviklede, og de mangler ofte grundlæggende viden om, hvad forretningsmulighederne og -betingelserne er på fjerne markeder.

For flertallet af SMV’erne er forretningsmuligheder i verdensmål derfor også stadig sort tale. De kender dem ikke, lytter hellere til kunder end til udviklingsorganisationer og politikere og har svært ved at se, hvad abstrakte FN-mål har med deres egen kerneforretning at gøre.

Derfor kan vi ikke uden videre bede dem involvere sig på dårligt fungerende markeder med lav købekraft, korruption, politisk ustabilitet, svage institutioner, underudviklet infrastruktur, handelsbarrierer og på alle måder svære betingelser for investering og virksomhedsdrift.

Det skal der til for, at SMV’erne bidrager
Skal SMV’er bidrage effektivt til at realisere FN’s verdensmål, må vi sikre, at de ikke knækker nakken på det. Det kræver mindst to ting:

1. Fortsat politisk fokus på rammebetingelserne
   Det danske og multilaterale arbejde med at skabe fornuftige rammebetingelser i de fattigste lande bør fortsat have meget høj politisk prioritet.
2. Se virksomheder som legitime udviklingsaktører
   Det har aldrig været helt stuerent at inddrage virksomheder som udviklingsaktører. Virksomhederne skal i stigende grad have ”hænderne på kogepladen”, når de investerer i udviklingsprojekter, og de må betale dyrt for adgang til viden via de danske ambassader. Det holder effektivt SMV’erne uden for udviklingsarbejdet.

Selvfølgelig skal både små og store virksomheder også selv investere og tage forretningsmæssige risici, og det gør de allerede dagligt.

Men SMV’erne har åbenlyst brug for et blidt skub i ryggen, når vi taler investeringer i verdensmål. Det kunne for eksempel være i form af:

• Gratis identifikation og formidling af konkrete markedsmuligheder og -efterspørgsel
• Facilitering af kontakt til relevante lokale samarbejdspartnere, tilskud til besøgsrejser, så virksomhederne trækkes ud på (verdensmåls-)markedet og med egne øjne kan se, hvad behovet og mulighederne er hos både kunder og samarbejdspartnere.
• Mindre SMV-egnede puljer til innovation, teknologitilpasning og indledende pilotaktiviteter på markederne.

Danske små og mellemstore virksomheder har faktisk rigtig gode forudsætninger for at bringe os tættere på verdensmålene. Det ligger i deres DNA.

Men det kræver, at vi forstår SMV’ernes grundvilkår og er villige til at facilitere risikofyldte investeringer.

Er vi klar til at hjælpe SMV’erne med at identificere konkrete forretningsmuligheder og risikoafdække sammen med dem, indtil det kan sandsynliggøres, at det faktisk kan betale sig at investere i verdensmålene?

Hvis ikke, ja, så må vi også acceptere, at SMV’erne prioriterer at lægge deres kræfter og kapital dér, hvor der er mindst risiko for at få varige brandsår af kogepladen.