Så svært bliver det at få børn og danske mødre hjem fra fangelejre i Syrien

Vanskelig.

Så kort kan opgaven med at hente 14 børn og tre mødre fra kurdiske fangelejre i Syrien hjem til Danmark beskrives.

Tirsdag foretog regeringen en kovending, da en række ministre på et pressemøde fastslog, at man vil tilbyde evakuering af samtlige 19 børn og tre mødre med dansk statsborgerskab fra lejrene. Med statsminister Mette Frederiksen i front har regeringen ellers hidtil afvist at tage imod mødrene.

Men svarene på de to spørgsmål ”hvordan” og ”hvornår” er trods meldingen ikke særligt klare.

Fra Udenrigsministeriet lyder det, at der ikke kan gives noget konkret bud på tidshorisonten for, hvornår evakueringerne ventes gennemført, og at man af sikkerhedshensyn ikke kan gå i detaljer om den nærmere planlægning.

Men "erfaringerne fra andre lande viser, at det kan blive en langstrakt proces" – også i forhold til "dialogen med lokaladministrationen om de konkrete sager", fortsætter ministeriet i en mail til Altinget, der slutter:

"Task Force Evakuering har som del af sit arbejde taget de indledende skridt i planlægningen af en evakueringsaktion, men det er et stort arbejde at planlægge og gennemføre en evakuering i en aktiv konfliktzone.”

Tre tilgange til evakuering

Nyheden om, at regeringen vil forsøge at hente børn og kvinder til Danmark, kom oven på en rapport fra en tværministeriel taskforce, der blandt andet har besøgt fangelejrene.

I rapporten opridser taskforcen en række forskellige tilgange til en mulig evakueringsoperation af de danske børn fra lejrene. De er:

• Drypvise evakueringer af enkelte børn, som det blev set ad to omgange i 2019.
• Samlet evakuering af et større antal børn.
• Hybrid-model, hvor der foretages drypvise evakueringer af enkelte børn og/eller en samlet evakuering af et større antal børn i samarbejde med allierede.

Taskforcen understreger, at ”en endelig tilgang for en evakueringsoperation vil skulle tilpasses aktuelle forhold og hensyn på tidspunktet for en evakueringsoperation”, og at sikkerhedshensyn betyder, at tilgangene ikke kan beskrives i yderligere detaljer offentligt.

Men Altinget erfarer, at regeringen forventer svære og muligvis langstrakte forhandlinger om sagen med de kurdiske myndigheder, der driver lejrene. Udfordringen er blandt andet, at det kurdiske selvstyre ikke udgør en stat, og at selvstyret har bånd til den kurdiske organisation PKK, der i Vesten betragtes som en terrororganisation.

Minister: Kovending handler om sikkerhed

Af de i alt 19 børn og seks mødre, der sidder fanget i lejrene under mistanke om at have tilsluttet sig Islamisk Stat, vil 14 børn og tre mødre med dansk statsborgerskab blive tilbudt evakuering til Danmark.

De resterende fem børn vil også få tilbuddet om at blive hentet, men deres mødre, der har fået frataget dansk statsborgerskab, skal blive. Det vil kræve mødrenes samtykke at evakuere de børn, oplyste justitsminister Nick Hækkerup på et pressemøde tirsdag. Og det har den kurdiske selvstyreadministration i det nordøstlige Syrien i øvrigt tidligere afvist at tillade. 

Ministeren forklarede regeringens kursskifte med hensynet til Danmarks sikkerhed, fordi risikoen for yderligere radikalisering af børn og mødre er stigende, og fordi mødrene ”alligevel vil komme til Danmark med deres børn før eller siden”, som også PET-chef Finn Borch lod forstå på pressemødet.

Samtidig betonede udenrigsminister Jeppe Kofod, at den humanitære og sikkerhedsmæssige situation er forværret.

"Især siden årsskiftet er det gået stærkt," sagde han.

Derfor kan det undre, at Danmark ikke bare med det samme får børnene og kvinderne evakueret. En del af forklaringen er de forestående forhandlinger med kurderne, der driver fangelejrene.

Udenrigsministeriet afsøger nu mulighederne for ”yderligere dansk støtte”, står der i rapporten. Det gøres med udgangspunkt i en række emner, som taskforcen i ”dialog med den kurdisk dominerede lokaladministration samt civilsamfundsaktører” har haft om ” bredere, udækkede civile behov i det nordøstlige Syrien”.

Kurderne har ikke magten til at kræve anerkendelse

Ifølge Altingets kilder er det især besværliggjort af, at kurdernes ønske om selvstyre ikke er anerkendt af Danmark eller EU. Derfor vil den støtte, som regeringen kan bidrage med, næppe være rettet kurderne men snarere – som rapporten også konsekvent omtaler området – det nordøstlige Syrien. Ellers risikerer Danmark at få Tyrkiet, vores allierede i Nato, på nakken. 

Det er dog ikke alle kilder, Altinget har talt med, som er lige overbeviste om, hvor meget kurderne vil slå på en form for anerkendelse af deres ret til selvstyre.

Deniz Serinci, der er journalist og forfatter med et indgående kendskab til kurderne og ikke mindst de to fangelejre i det nordøstlige Syrien, siger:

”Når Danmark tager fangerne tilbage, er det ikke på grund af kurdisk pres. Kurderne kan ikke stille politiske krav. De kan måske håbe på, at Vesten vil gå med til at støtte dem økonomisk, men ikke idéen om et selvstyre.”

”Så det kommer ikke til at ske. Og kurderne har ikke magten til at stille det krav.”

Hjælp til vand og afradikalisering

I rapporten fra den danske taskforce kan man læse om nogle af de ting, de kurdiske myndigheder på forhånd har udtrykt ønske om:

“Det blev fremhævet, at den mangelfulde vandforsyning har en meget negativ indflydelse på situationen i det nordøstlige Syrien (vand og sanitet, landbrugsproduktion, elektricitet med videre). Desuden pointeredes de negative konsekvenser af covid-19 som følge af manglen på blandt andet beskyttelsesudstyr og vacciner,” hedder det blandt andet.

Kurderne fremhævede også udfordringer med sikkerhed i lejrene og afradikalisering. Derudover efterspurgte de støtte til at forbedre vilkårene i lejre for internt fordrevne i det nordøstlige Syrien.

“Endelig betonedes udfordringer knyttet til behandling af de mange alvorligt skadede veteraner fra Syrian Democratic Forces (SDF), der som partner for den globale koalition mod ISIL har bidraget med landstyrker til nedkæmpningen af ISIL” skriver taskforcen i sin rapport.

Lukket grænse

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt for Danmark at tilbyde kurderne andet end at hjemtage de danskere, der sidder i lejrene?

”Delvist for at fastholde et godt forhold til kurderne og sige: ”Vi er lydhøre over for jer. I holder på fangerne her, til gengæld vil vi gerne se på nogle muligheder for at hjælpe jer.” Men man kunne godt vælge at være ligeglade med, hvad de siger. De kan ikke stille krav,” siger Deniz Serinci.

Kurderne har nemlig hverken mulighed for at sende fangerne tilbage til Danmark med fly, fordi de ikke har nogen lufthavn. Og de kan heller ikke sende dem til naboerne i Tyrkiet, fordi tyrkerne har lukket grænsen.

”Så kurderne har reelt ikke mange muligheder,” siger han.

maja@altinget.dk