Mette GjerskovFormand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (S), fhv. fødevareminister
DEBAT: Uligheden skævvrider ulandene. Derfor skal levevilkår for de fattigste opprioriteres i erhvervssamarbejderne, mener udviklingsordfører Mette Gjerskov (S).
Af Mette Gjerskov (S) Udviklingsordfører
I efteråret tikkede en nyhed ind på de internationale medier: London Mining var sat under administration. Nyheden burde have skabt store overskrifter herhjemme. Hvorfor? Fordi Grønlands økonomi vakler. De håber på indtægter fra mineraler i undergrunden. Størst forventning var der til det kinesisk ejede selskab London Mining. Mineselskabet havde imidlertid en mine i Sierra Leone, som kom i krise pga. ebola – og virksomheden blev sat under administration. Dermed har grønlandsk økonomi fået er meget alvorligt hak i tuden.
Ikke just en solstrålehistorie. Men en historie, der fortæller noget om, hvordan vores erhvervsliv og økonomi er afhængig af verden som en global landsby.
Udviklingslande har brug for investeringer fra erhvervslivet. Og erhvervslivet har brug for stabilitet og godt samarbejde. Det kan vi være med til at skabe. Men når vi går ind med Danida i ryggen, er det afgørende, at det sker på en bæredygtig måde. Både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Mere fokus på ulighed Ulighed er en af de allerstørste udfordringer i de lande, der er relevante at arbejde i for danske virksomheder. Derfor er der behov for, at vi understreger den sociale bæredygtighed endnu mere i de kommende år. Godt nok har vi halveret den ekstreme fattigdom i verden. Men mennesker i udviklingslande oplever i større og større omfang at være fattige i mellemindkomstlande.
Et grelt eksempel på et land, jeg selv har besøgt, er Nigeria. Det er Afrikas største økonomi. Omkring 180 mio. mennesker. Men halvdelen lever i fattigdom. Nogle få er ultrarige, og så er der en betydelig middelklasse. Uligheden skaber enorme problemer. Man kunne fx spørge sig selv, om fantaster som Boko Haram ville have fundet fodfæste i Nigeria, hvis politikerne havde omfordelt nogle af landets olierigdomme? Man kunne også spørge sig selv, om det er et tilfælde, at halvdelen af de handlede kvinder i dansk prostitution kommer fra en og samme provins i Nigeria?
I den slags lande giver det ingen mening at støtte erhvervssamarbejde, der ikke har som klart mål at højne niveauet for de fattigste. De rige i disse lande har så rigeligt i forvejen. Deres lommer behøver vi ikke at fylde yderligere.
Vi har så mange ønsker og håb for vores udviklingsbistand. Vi vil så gerne prioritere ufattelig mange elementer i projekterne. Demokrati, kvinder, klima – fortsæt gerne selv listen. Men når det kommer til erhvervssamarbejdet, må vi være meget præcise. Og ulighed skal stå meget højt oppe på prioriteringslisten.
Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
FN-forbundet savner balance i bistanden
