Regeringen følger fængselsaftale i Kosovo op med bistandsmillioner. Men "det er to helt selvstændige projekter", siger minister

Regeringens beslutning om at sende millioner af bistandskroner om året til Kosovo oven på en ny aftale om leje af fængselsceller i Kosovo ”er to helt selvstændige projekter”.

Sådan lyder det fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

”Det er to fuldstændigt selvstændige forhandlingsspor med Kosovo i denne her sammenhæng.”

”At vi tænker ind i, hvad der er i Danmarks interesse, både på det klimapolitiske og det, der ligger i forhold til eventuelt at kunne lave en aftale på fængselsområdet, er helt naturligt at gøre,” siger han.

"Endnu en udhuling af Danmarks udviklingsbistand"

Ordningen med leje af i alt 300 pladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge er en del af en netop indgået aftale, som danner rammerne for Kriminalforsorgen i de kommende fire år. Den blev indgået onsdag aften, og torsdag morgen fulgte regeringen trop med endnu en Kosovo-nyhed:

For cirka 45 millioner kroner fra bistandsmidlerne vil Danmark samarbejde ”på den grønne dagsorden og i forhold til fremme af menneskerettigheder og retsstatsudvikling”, fremgik det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. {{toplink}}

Det er blevet mødt af kritik fra Mellemfolkeligt Samvirke.

”Vores europæiske medborgere i Kosovo har uden tvivl hårdt brug for hjælp udefra, men den skal ikke finansieres af danske bistandskroner, der er afsat til at bekæmpe fattigdom og ulighed i udviklingslandene,” siger international direktør Julie Koch i en skriftlig kommentar.

”Det her forekommer at være endnu en udhuling af Danmarks udviklingsbistand, hvor regeringen jo i forvejen bruger flere og flere midler på klimatiltag og på at holde flygtninge og migranter væk fra Danmarks grænser.” 

Minister afviser kritik

Men den danske regering udhuler ”overhovedet ikke” bistanden, lyder det fra udviklingsministeren. 

”Vi har på finansloven afsat penge til energi inden for det, der er klimafinansieringsdelen. Her vil der virkelig kunne blive et godt projekt.”

”Kosovo er desværre i en situation, hvor de ikke kan få klimafinansiering fra de store globale fonde, fordi der er lidt anerkendelsesudfordringer – de er ikke medlem af FN,” siger Flemming Møller Mortensen.

Så ingen sammenhæng med andre aftaler, som andre dele af regeringen gerne vil lave?

”Det er to selvstændige projekter. De har et sammenfald, og det sammenfald er, at Kosovo gerne vil have et tættere samarbejde med os, og vi vil gerne samarbejde tættere med Kosovo. Det vil vi gøre på alle de områder, hvor vi kan, fordi det giver mening, og de rækker hånden ud efter det,” siger Flemming Møller Mortensen. 

Han henviser til, at Danmark har haft et langt engagement i Kosovo og på Vestbalkan. Det er noget, som regeringen ønsker at styrke både diplomatisk og i udviklingspolitikken. 

”Derfor er det også naturligt nu, hvor der er en regering dernede, der rækker hånden ud, at vi kigger på, hvor vi har noget fra dansk side, hvor vi kan hjælpe dem,” siger ministeren.

”Og i den her drøftelser ligger der også, at Justitsministeriet rækker hånden den modsatte vej og spørger, om de vil kunne hjælpe os. Og det har de udvist en interesse for, som vi så i Kriminalforsorgens aftale.”

"Helt naturligt at gøre"

Man kunne jo kigge på det, at vi udelukkende har taget kvoteflygtninge fra Rwanda i nogle år, vi har doneret vacciner, og vi er samtidig interesseret i, at der skal være modtagecenter i Rwanda, og nu vil vi gerne have en fængselsaftale med Kosovo, og så sender vi også noget bistand derned. 

Er der belæg for at sige, at vi også bruger vores udviklingsbistand som et redskab, når vi gerne vil have nogle andre aftaler med andre lande?

”Det er to fuldstændigt selvstændige forhandlingsspor med Kosovo i denne her sammenhæng. At vi tænker ind i, hvad der er i Danmarks interesse, både på det klimapolitiske og det, der ligger i forhold til eventuelt at kunne lave en aftale på fængselsområdet, er helt naturligt at gøre."

"Vi skrev det ind i den udviklingspolitisk strategi i juni måned. Vi har lavet omlægningen af udenrigstjenesten også for at styrke Vestbalkan som helhed,” svarer Flemming Møller Mortensen med henvisning til, at den danske ambassade i Wien – som Vestbalkan hører under – får to ekstra udsendte årsværk. 

Så det er ikke sådan, at man bruger udviklingsbistand til at købe en slags indflydelse for?

”Nej, det er to helt selvstændige projekter.”

maja@altinget.dk