Radikal Ungdom: EU må stå fast på sine værdier, selvom det kan blive dyrt

Af Kristian Maretty Højen
økonomi- og erhvervsordfører, Radikal Ungdom

For godt og vel et år siden præsenterede EU det afrikanske ben i den omfattende Global Gateway-strategi for EU-investeringer rundt om i verden. Intet mindre end 150 milliarder euro skal investeres i Afrika frem mod 2030.

Det kom blandt andet som respons på to årtier med aggressiv stigning i kinesiske investeringer på kontinentet, der kulminerede med det enorme Belt and Road Initiative fra 2013. 

Her har kineserne, under påskud af at ville etablere en moderne pendant til silkevejen, lavet store investeringer i infrastruktur og udlånt mange hundrede milliarder til Afrikanske lande – så mange, at der bliver talt om debt-trap-diplomacy, hvor Kina altså tvinger sig til indflydelse gennem store gældssummer.

Således taber europæerne en del af den dominans, de hidtil har haft over deres gamle kolonier.

Det europæiske dilemma
Fortællingen fra kineserne er, at de forstår nigerianerne, senegaleserne og kenyanerne bedre, end deres gamle koloniherrer fra det rige Europa, fordi Kina også i mange henseender er et udviklingsland.

Den fortælling bakker de op ved i langt mindre grad end de vestlige investorer at betinge deres investeringer på strenge krav til demokrati og institutionelle forhold.

På den måde bliver det umiddelbart billigere for et land som Nigeria at tage imod et lån på 100 milliarder fra Kina med no strings attached i forhold til et tilsvarende EU-lån, der kommer med en masse krav. 

Det stiller EU i et ubehageligt dilemma omkring Afrika: Vil man acceptere at gå på kompromis med værdier som demokrati og menneskerettigheder til gengæld for at kunne konkurrere mere effektivt med Kina?

Det ville man jo, da det kom til konkurrence med Sovjetunionen under den kolde krig, hvor man accepterede autokratiske styrer, så længe de var geopolitiske allierede. Det synes jeg ikke, at man skal her – også selvom det så bliver dyrere. 

Investeringer og lån er ikke nok 
Vi i EU bliver nødt til at møde de mest udfordrede lande i Afrika med højere grad af ligeværd – ikke ulig hvad kineserne gør – men samtidig også med forventninger. Tiden, hvor europæiske lande investerer i Afrika ud fra et kortsigtet, egoistisk hensyn, skal være forbi.

Det er vigtigt, at man forsøger at opbygge stærke, selvstændige, konkurrencedygtige økonomier, så man kan skabe den bedst mulige velstand for afrikanerne. Derfor er investeringer og lån alene ikke nok, men det er også vigtigt, at man ikke blot udkonkurrerer eksisterende industri og samtidig opretholder høje toldmure mellem EU og Afrika.

Nej, som det kinesiske ordsprog går: ”Giv en mand en fisk, og han er mæt i dag. Lær ham at fiske, og han er også mæt i morgen.” Og i EU’s tilfælde skal man også lade manden få adgang til markedet, så han kan sælge fisken.

Udover at sikre velstand og konkurrere med Kina om indflydelse, er det også essentielt, at de europæiske investeringer i Afrika er af grøn karakter, så vi kan accelerere den grønne omstilling samtidig med levestandarden.

For det er enormt vigtigt, at lande som Nigeria og Etiopien kan opnå højere velstand, uden at det kommer på bekostning af enorme udledninger, som vi har set det med Kina og Indien.

Et stærkt og selvstændigt Afrika
Med Global Gateway gør EU meget af det rigtige – både for geopolitik, levevilkår og grøn omstilling – men vi kan godt gøre endnu mere.

Både fordi, vi som europæere har et ansvar overfor et kontinent, som vi i så høj grad har udnyttet og ødelagt, men også fordi vi i EU har en stor interesse i, at vores nabokontinent står stærkt, både som handelspartner, men også som allieret til at klare fremtidens udfordringer. Og Danmark? Vi har et ansvar for at trække EU netop i denne retning. 

Vi skal sikre langsigtetheden, og at man har fokus på at skabe et stærkt og selvstændigt Afrika, fremfor blot at flå til sig af sydens naturressourcer.

Og på trods af vores egen fortid som kolonimagt, har vi dog mindre forhistorie med de store afrikanske lande, end hvad der er tilfældet for EU-lande som Frankrig og Belgien. Og på den måde kan Danmark måske få en særlig rolle som EU-ambassadør mod syd.  

EU og Danmark skal altså fortsat følge med på og konkurrere med Kinas investeringer i Afrika, men det er vigtigt, at intentionerne er de rigtige, så vi sammen kan skabe et stærkere og rigere Afrika – for i sidste ende at gøre verden til et bedre sted. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk