Oxfam Ibis: Fødevareusikkerhed og sult i verdens mest udsatte lande er forværret markant det seneste år

For nylig kunne vi markere etårs-dagen for krigen i Ukraine. Krigen har haft forfærdelige konsekvenser - ikke mindst for de 14 millioner ukrainere, der er flygtet fra deres hjem.

Men krigens konsekvenser har ramt hele verden. Fødevarepriserne er eksploderet, og en global fødevarekrise er stadig en realitet og vokset i omfang.

For selvom skibene med hvede er sejlet ud af Sortehavet, og fødevarepriserne er faldet, siden de i marts 2022 ramte det højeste niveau i 50 år, så er de fortsat på et markant højt niveau. Og det går hårdest udover udsatte befolkninger i lavindkomstlande, der i forvejen kæmper med at få mad på bordet, fordi deres jorde er oversvømmet eller ramt af tørke, eller fordi de er drevet på flugt fra konflikter eller allerede er ramt af prisstigninger på energi og basale varer.

Millioner er skubbet tættere på sultkatastrofen
Krigen i Ukraine kommer oveni en lang række andre kriser som klimakrisen, konflikter og følgevirkninger af covid-19. Den massive prisspiral, som krigen satte i gang, har blot forværret situationen yderligere og fastholdt befolkningen i en yderst sårbar situation, der ikke lige løses af lidt faldende fødevarepriser.

Tilsammen har de mange kriser i den grad udfordret et skrøbeligt fødevaresystem, der blot har skubbet millioner af mennesker tættere på sultkatastrofen.

FN estimerer, at antallet af mennesker, der sulter, i løbet af 2022 er steget fra 282 millioner mennesker til 345 millioner, og det ser ud til kun at blive værre. Situationen er katastrofal.

Særligt lande i Mellemøsten, Vest- og Østafrika er hårdt ramt af stigende leveomkostninger og sult, men her mærkes også konsekvenserne af klimaforandringerne – en krise, de har bidraget historisk lidt til at skabe.

På Afrikas Horn opleves lige nu en af de mest langvarige tørker i historien, der har skubbet endnu flere ud i fattigdom og sult, og det er blevet sværere selv at skaffe mad og dyrke jorden. 22 millioner mennesker på Afrikas Horn lever i december 2022 i akut fødevareusikkerhed sammenlignet med 13 millioner i begyndelsen af 2022.

Især er antallet af fejlernærede børn og kvinder eksploderet. Op mod 5 millioner børn og kvinder vil i 2023 være alvorligt underernærede i tørkeramte områder af Kenya, Somalia og Etiopien.

De humanitære kriser er underfinansierede
Også i Sahel-regionen opleves konsekvenserne af fødevarekrisen. Priser på basale varer var allerede høje før krigen på grund af covid-19, og det seneste år er de steget yderligere. I Mali, Niger og Burkina Faso havde 5,3 millioner mennesker behov for fødevarehjælp alene mellem oktober og december 2022.

I Yemen, Syrien og Libanon er tendensen den samme, og listen af lande, hvor en stadig større del af befolkningen sulter og har brug for humanitær bistand, er desværre lang.

Samtidig kan vi konstatere, at så godt som alle humanitære kriser er betydeligt underfinansierede og i mange tilfælde med det resultat, at fødevareassistance til de mest udsatte familier reduceres eller ikke justeres i forhold til de stigende priser.

Fødevarekrisen er uadskilleligt forbundet med ulighed, fattigdom, menneskerettighedsovertrædelser, konflikt og klimakrise. Der skal derfor tages hånd om disse, hvis fødevarekrisen også skal kommes til livs.

Vi skal prioritere både klima- og udviklingsbistand
Det er et kæmpe paradoks, at der globalt produceres nok fødevarer til at brødføde hele verdens befolkning, men at fødevarerne langt fra er ligeligt fordelt. Endnu tydeligere bliver det, når flere og flere skubbes ud i fattigdom, mens verdens rigeste fødevareforhandlere i 2021 tjente rekordstore overskud.

Det er derfor vigtigt, at vi herhjemme prioriterer både klima- og udviklingsbistand. Der skal både investeres i klimatilpasning, humanitær bistand, fredsskabende initiativer og fattigdomsbekæmpelse for at øge modstandsdygtigheden af de fattigstes levegrundlag.

På kort sigt må Danmark og det øvrige internationale samfund i højere grad bidrage til, at de humanitære kriser finansieres. På lang sigt skal der investeres mere i lokale og klimaresistente landbrug, der i mindre grad er afhængige af den globale økonomis op- og nedture, så det ikke koster millioner af menneskeliv i verdens fattigste lande, hver gang den globale økonomi oplever nedgang.

{{toplink}}

debat@altinget.dk