MS: Engagér danskerne i udviklingsarbejdet

DEBAT: Hvis ulandsoplysning skal rykke og flytte noget, skal den viden omsættes til handling og folkeligt engagement til forandring. Det skriver Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Af Frans Mikael Jansen
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Viden om ulandene giver først værdi, når man sætter handling bag ordene og forvandler viden til engagement.

Mellemfolkeligt Samvirke foreslår, at oplysningsbevillingen skifter navn. Danida og NGO'erne bruger hvert et tocifret millionbeløb på at oplyse danskerne om fattigdom i udviklingslandene og om, hvad man gør for at bekæmpe den. Men det har også vist sig at være en enorm udfordring.

Som den netop offentliggjorte Epinion-undersøgelse afspejler, kan danskernes opbakning til udviklingsbistand i bedste fald betegnes som stagnerende. 70 procent af respondenterne siger desuden, at de føler, de ved for lidt.

Derfor er der god grund til at standse op og nytænke, hvad man egentlig vil med oplysningen om udviklingslandene fremover.

Folk skal engageres
For mens klassisk ulandsoplysning – og den har MS bedrevet en masse af tidligere - holdt fast i præmissen om, at danskerne nok ville bakke op om ulandsarbejdet, hvis blot vi informerede nok, så er konteksten for danskernes viden om udviklingslandene i dag en helt anden.

Vi lever i en konstant overdosis af informationer og tilgængelig viden. Merværdien består ikke længere i at sætte endnu en tallerken med eksotisk krydret oplysning på bordet. I stedet skal vi anspore, motivere og engagere folk til at vælge aktivt, hvad de vil vide mere om.

De fleste 10-årige i dag ved jo, at man kan google sig til oplysninger om stort set alt i verden. Spørgsmålet er hvordan, vi tager den viden til os og omsætter den i handling til gavn for andre.
 
Tour de Future
Hvis ulandsoplysning skal rykke og flytte noget, kræver det personligt engagement. I Mellemfolkeligt Samvirke har vi taget konsekvensen. For tredje år i træk cykler vi Danmark tyndt med tusindvis af unge gymnasieelever og efterskoleelever på landevejen i Tour de Future – en tilbagevendende, landsdækkende ungdomskampagne.

I år tramper de unge i pedalerne for at tæmme ”skattesnylteren”, som i form af skattely og unfair og hullet skattelovgivning er skyld i, at udviklingslandenes statskasser drænes for skatteindtægter, og forårsager, at udviklingslandene mangler penge til blandt andet sundhed, skoler og infrastruktur.

Inden mange af de unge begiver sig ud på cyklerne, har de deltaget i workshops, undervist andre, lavet debatindlæg til pressen og måske haft lejlighed til at tale med andre unge fra Zambia eller Uganda. Måske er de allerede i gang med at få ideer til events og happenings via sociale medier med folk fra Bangladesh, Brasilien eller UK, som også er aktive i kampagnen #taxpower.

Bedre rustet til at deltage i demokratiet  
Både herhjemme og ude i verden, hvor kampagnen også foregår, er det aktivister, som bærer kampagnen i kraft af deres personlige engagement. De arbejder frivilligt for at arrangere events og sætte problemerne med skattespekulation og skattely på dagsordenen.

Cykeltouren i de danske byer er i virkeligheden kun en lille snip af en global kampagne, der kombinerer oplysning med aktivisme, advocacy og politisk indflydelse i udviklingslandene. Udbyttet af den form for oplysning er et demokratisk overskud, som ikke begrænser sig til et spørgsmål, om man kan lide udviklingsbistand eller ej.

Eksempelvis er det blandt andet tidligere MS-frivillige, der tog initiativ til en landsdækkende underskriftindsamling imod salget af DONG til Goldman Sachs, og som stillede sig i front for at få Indenrigsministeriets uretfærdige sagsbehandlinger af flygtninge frem i lyset, som tilfældet var med Söngul-sagen.

Ved at fremme personligt engagement og stillingtagen får oplysningsarbejdet i nord samme essens som det, vi ønsker at opnå i udviklingslandene – en befolkning bedre rustet til at deltage aktivt i demokratiet.  

Omsæt viden til handling
Reaktionen på kampagnerne er nogen gange, at de forsimpler budskabet. Men ønsket om mere engagement bag ulandsbistanden kræver et opgør med ideen om, at man helst skal sidde i et elfenbenstårn og have en ph.d. i internationale studier, før man har ret til at ytre sig. MS mener, kampen for en mere retfærdig verden kun kan lykkes, når det bliver en folkesag.

Udviklingsorganisationerne skal i højere grad sætte handling bag ordene, omforme viden til bevægelse og engagement til forandring. Det giver mening, ikke mindst i udviklingslandene, hvor man må tage sig til hovedet over de vilkår, mennesker finder sig i, eller bliver tvunget til at finde sig i at leve under.

Helt grundlæggende handler det om viljen til at kæmpe for demokratiet. Både herhjemme og ude i verden. Om selv at gide gøre en forskel. For viden uden handling flytter ingenting. Derfor kunne udviklingsminister Mogens Jensen med rette overveje at omdøbe Danidas oplysningsbevilling, der i år er på 30 millioner kroner, til en bevilling til aktiviteter, der sætter handling bag ordene. Jeg foreslår en ny Global Engagementsbevilling.

Forrige artikel Fordomme spænder ben for investeringer Næste artikel S: Bistandsdebat skal ikke kun være for kloge-åger S: Bistandsdebat skal ikke kun være for kloge-åger