Løkke tror ikke på EU’s flygtningefordeling

BRUXELLES: Der blev lagt i kakkelovnen til lidt af et opgør, da EU’s stats- og regeringschefer torsdag ankom til et topmøde, hvor de skal forsøge at finde en vej ud af det hængedynd, som EU’s asylpolitik siden den store flygtningekrise for to år siden har siddet fast i.

I hjertet af konflikten ligger et forslag om tvungen omfordeling af flygtninge, hvis der igen opstår et pludselig uventet pres på et medlemsland.

Lignende forslag om at omfordele i alt 160.000 flygtninge blev tvunget igennem mod en række østeuropæiske landes vilje. Forsøget på at gøre en sådan ordning mere permanent har vist sig at være snart sagt umuligt.

En ædruelig analyse
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har i et brev til de 28 EU-chefer forud for mødet sat en del sind i kog ved at kalde sådanne kvoter “splittende” og “ineffektive”, hvilket en del af mødets deltagere læste som en underkendelse af den rolle, som EU-samarbejdet spiller på området.

Men den danske statsminister ligger meget på linje med EU-formanden.

"Jeg synes, Tusk har givet en rimelig ædruelig analyse af, hvor vi er henne i den sag," sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ved ankomsten til mødet.

"Jeg tror heller ikke meget på det som noget virksomt værktøj."

Statsministeren understreger, at Danmark via sit retsforbehold ikke formelt kan deltage fuldt i diskussionerne. Men han lægger ikke skjul på, at han ikke mener, at kvoter er den rette vej at gå.

"Jeg har jo helt tilbage fra 2015, hvor der gik hul på Europa, sagt, at det er det forkerte hjørne at starte i. Vi skal ikke tale om, hvordan vi fordeler "problemet" mellem os - vi skal tale om, hvordan vi gør problemet mindre," siger Lars Løkke Rasmussen.

Svensk og tysk modstand
Det var dog langt fra alle EU’s ledere, der var så positive over for Tusks udmeldinger.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, gjorde klart, at han kommer til at markere over for Tusk, at han er gået over stregen ved at blande sig i noget, som i sidste ende er landenes beslutning og ikke hans.

"Jeg mener, at det var forkert af ham at udtrykke det på den måde, for det giver ikke udtryk for det, som flertallet synes. For flertallet synes, at vi skal have en sådan ordning på plads," sagde Stefan Löfven på vej ind til mødet.

Her lagde han også vægt på, at EU-landene ikke bare kan styrke grænsekontrollen og tro, at det er nok til at undgå at skulle håndtere flygtningeproblematikken.

"Vi har også et ansvar for at tage imod mennesker, der har brug for at søge asyl. Det er en international forpligtelse. Vi kan få yderligere konflikter i nærheden eller naturkatastrofer, som gør, at mennesker har brug for at flygte. Der har vi et fælles ansvar. Og der findes ikke noget land, som kan sige, at de har ikke det ansvar," siger Löfven.

Samme linje lagde den tyske kansler, Angela Merkel, sig på.

"Set med mine øjne, har vi ikke kun brug for solidaritet i reguleringen og kontrollen af migration ved de ydre grænser. Det er godt og vigtigt, men vi har også brug for solidaritet inden for Unionens rammer. Selektiv solidaritet kan efter min mening ikke eksistere blandt medlemslandene," sagde den tyske kansler, da hun ankom til topmødet.

Splittelse mellem øst og vest
På vej ind til topmødet uddybede Tusk dog, hvordan spørgsmålet om migration har splittet EU-landene i øst og vest.

"Denne opdeling er ledsaget af følelser, som gør det svært bare at finde et fælles sprog og rationelle argumenter for debatten. Det er derfor, vi skal arbejde på vores sammenhold mere intenst og mere effektivt end tidligere," lød det fra Donald Tusk inden torsdagens møde blandt EU’s stats- og regeringschefer.

Ligesom den danske statsminister, ser Polens nye premierminister, Mateusz Morawiecki, også landsfællen Donald Tusks syn på kvotesystemet som et billede på virkeligheden.

"Jeg glæder mig over, at formanden for Det Europæiske Råd begynder at tale i konteksten af flygtninge, ligesom Polen taler om det her problem. Vi vil hjælpe mennesker, der er berørt af krig, i deres hjemlande, hvor hjælpen er mere effektiv," lød det fra premierministeren.

Selvom EU’s stats- og regeringsledere ikke skal nå frem til forkromede konklusioner om EU’s fremtidige migrationspolitik på mødet, skal diskussionerne vise, hvor knasterne mellem landene ligger. Det skal lede til en proces, som gør EU’s stats- og regeringschefer i stand til at lægge linjen ved et topmøde til juni 2018.

Herefter skal den enighed forplantes til de igangværende forhandlinger på ministerplan, og først derefter begynder de endelige forhandlinger med Europa-Parlamentet. Derfor er det ifølge EU-kilder ikke sikkert, at en aftale om et nyt europæisk asylsystem vil ligge klar på denne side af Europa-Parlamentsvalget, der finder sted i 2019.

amalie@altinget.dk, rikke@altinget.dk