EU-topmøde udstiller Danmarks forbeholdskvaler
OPTAKT: Alle tre danske EU-forbehold kommer i spil, når Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag er til topmøde i Bruxelles, hvor særlig forsvar, migration og økonomisk politik er i højsædet.
BRUXELLES: Danmarks rolle som lidt af en EU-outsider bliver særdeles tydelig ved det topmøde, som torsdag og fredag bringer de europæiske ledere til Bruxelles.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og co. skal på topmødet både markere et nyt forsvarssamarbejde, tage store livtag på asyl- og indvandringsspørgsmålet og forsøge at kortlægge en vej fremad for EU’s økonomiske samarbejde. Tre områder, hvor de danske EU-forbehold slår ud i fuldt flor.
Mest markant bliver det, når 25 af de øvrige EU-chefer torsdag deltager i en højtidelig lancering af det nye permanente forsvarssamarbejde – i EU-slang kaldet PESCO. Det frivillige samarbejde er blevet omfavnet af næsten alle EU-lande, inklusive ellers neutrale ikke-NATO-lande som Sverige, Østrig og Irland.
Malteserne, der har en neutralitetsklausul skrevet ind i deres forfatning, står udenfor, men har åbnet en kattelem for, at de vil gå med senere. Uden for lokalet står Danmark – sammen med briterne, der er på vej ud af Unionen.
”Så er der tid til, at Løkke kan gå ud og ryge,” som en embedsmand påpeger.
Asylslagsmål med Danmark på sidelinjen
Efter det såkaldte ”PESCO-øjeblik”, som det er blevet døbt, vil EU-cheferne over middagen torsdag aften tage det, der varsler til at blive et større slagsmål om Unionens håndtering af flygtninge- og indvandringspolitikken, hvor retsforbeholdet også sætter en klemme på regeringen.
Her forventes det, at der bliver taget nogle gevaldige slag om, hvordan man får strikket en europæisk asylpolitik sammen, som ikke lader landene på frontlinjen ved EU’s ydre grænser tage hele slæbet, men som samtidig tager i betragtning, at et forsøg på at lave en tvungen omfordeling er gået i hårknude.
Også her er Danmark i en besværlig situation. På den ene side står retsforbeholdet som en solid retlig forhindring for, at Danmark kan spille en rolle. På den anden sider er Danmark af historiske årsager med i nogle af de helt centrale grundsten under den fælles asylpolitik, ikke mindst grænsesamarbejdet i Schengen-regi og den såkaldte Dublin-forordning, der sikrer, at der kun kan søges asyl i ét EU-land.
Her er Danmark med i samarbejdet via specielle aftaler. Det indebærer, at statsministeren ikke har en stemme ved forhandlingsbordet, men at Danmark skal sige ja og amen til det, de øvrige lande bliver enige om, hvis vi fortsat vil være med i de aftaler.
Eneste med euro-særstatus
Fredag morgen mødes alle EU-landene på nær briterne for at tage en snak om fremtiden for det økonomiske samarbejde. Også her har Danmark en kuriøs halvt inde, halvt ude-position som den eneste blandt de 27, som ikke er forpligtet af traktaterne til på et tidspunkt at gå med i den fælles mønt. I kraft af kronens binding til euroen, den danske deltagelse i EU’s finanspagt med mere er Danmark dog stadig alvorligt påvirket af de beslutninger, der træffes.
Og selv om det forventes, at fokus kommer til at ligge på færdiggørelse af EU’s bankunion og oprettelsen af en såkaldt Europæisk Valutafond som modstykke til IMF snarere end på de store visioner, som både den franske præsident, Emmanuel Macron, og EU-Kommissionen har lagt frem på det seneste, kan det stadig sætte Danmark i en speget situation.
”Der er ikke nogen tvivl om, at Danmark er klemt i det her,” siger Christine Nissen, der er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
”Og det bliver sværere og sværere, fordi de her områder bliver bundet mere og mere sammen.”
Bliver sværere og sværere
Christine Nissen peger på, hvordan for eksempel migrationsområdet nu bliver tænkt sammen med bekæmpelsen af terror og hele EU’s interne sikkerhed. Det er en særlig udfordring for Danmark, som godt nok gerne vil holdes ude af asylpolitikken, men ser det som en stor udfordring ikke at kunne deltage fuldt i det andet.
På forsvarsområdet understreger hun, hvordan EU arbejder stadig mere sammen med NATO. Forsvarsorganisationens nys genudnævnte generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltager også ved topmødet, hvor man blandt andet skal bane vejen for en ny aftale mellem EU og NATO, der kan vedtages næste år.
”Hele samarbejdet mellem EU og NATO kan have kæmpe implikationer, hvis det begynder at betyde, at det også har indflydelse på den rolle, vi kan spille,” siger DIIS-forskeren.
Trump og Brexit
Hun beskriver situationen som ”paradoksal” for et lille land, der som udgangspunkt støtter et stærkt samarbejde på forsvarsområdet, og som bifalder takterne i det nye EU-forsvarssamarbejde. Blandt andet fordi det netop ikke duplikerer det, NATO laver, eller fører til nogen EU-hær, men i stedet puljer eksisterende ressourcer.
Danmark kan så bare ikke selv være med i det samarbejde, hvilket hun ser som særligt udfordrende i lyset af den globale udvikling med blandt andet amerikanernes valg af Donald Trump som deres præsident og briternes exit fra Unionen.
”Meget af det, der sker, kommer som respons på Trump og på Brexit. Både amerikanerne og briterne har ellers været Danmarks faste partnere, og nu er de pludselig de mærkelige elever i klassen. Det vil sige, at Danmark er i en akavet position, hvor vi på den ene side støtter den udvikling, der foregår, men på den anden side ikke selv kan være med. Derfor bliver det snart for alvor svært for politikerne at sige, at forbeholdet ikke har nogen konsekvenser,” siger Christine Nissen.
Dagens overblik: Per Stig kritiserer Løkke for udlandsrejser under finanslovsdrama
Regeringen er langt fra en SU-reform
