Lidegaard: Regeringens besparelser skader kvinders rettigheder

Af Martin Lidegaard (R)
Udviklingsordfører

8. marts var det kvindernes dag verden over. Ligestillingen har på mange områder bevæget sig i en positiv retning, men vi har stadig meget at kæmpe for, når det kommer til kvinders rettigheder i verden såvel som herhjemme.

På verdensplan ser vi en amerikansk præsident, der udover at skære i miljø, klima, udviklingsbistand og uddannelse, også fjerner al støtte til organisationer, der hjælper kvinder med rådgivning om abort og prævention.

En indsats, der ellers har reddet millioner af kvinder i lav- og mellemindkomstlande fra en tur til kvaksalveren; hvert år dør 68.000 kvinder som følge af farlige, uautoriserede aborter. På den måde underminerer præsident Trumps lovgivning kvindernes rettigheder til eget liv og egen krop. 

Det kan derfor heller ikke komme som en overraskelse, at Radikale Venstre støtter den europæiske indsats, flere lande har gjort for at udligne den skade, som Trump forvolder, og ønsker at Danmark skal gå i samme retning – og gerne forrest. Det handler om at arbejde for FN's 17 bæredygtighedsmål for bæredygtig udvikling (vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder). 

Deprimerende besparelser 
I den sammenhæng har den danske ulandsbistand aldrig været vigtigere. Derfor er det også deprimerende, at regeringen rundbarberer ulandsbistanden, som den gør. 

Selvom udviklingsministeren skal have ros for at opfordre andre lande til at hæve deres andel, så må vi desværre se i øjnene, at regeringens besparelser har betydelige konsekvenser, når det kommer til ønsket om indflydelse på udviklingen og en klar stemme globalt, ikke mindst når det handler om at kæmpe for kvinders rettigheder. Det kan ingen skåltaler råde bod på.

I Danmark har vi taget kvantespring i forhold til eksempelvis 3.-verdenslande, når det gælder kvinders problemer på ligestillingsområdet. Det kan og skal vi være stolte af.

De hjemlige problemer
Men også herhjemme har vi problemer, hvor f.eks. nydanske kvinder oplever social kontrol, der begrænser den enkelte kvinde i at leve sit liv frit. Det kan eksempelvis udspille sig som kontrol eller restriktioner i forhold til fritidsaktiviteter, valg af partner eller retten til at bestemme over egen krop. Vi skal have modet til at støtte den frihedskamp, modige kvinder kæmper i muslimske miljøer, og styrken til at opbygge stærke lokale netværk som en fast støtte, de kan stole på. 

Antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb mod kvinder i Danmark er i de seneste 10 år steget over 40 procent. Det sker på samme tid med, at vi i stigende grad ser, at krisecentrene er nødsaget til at afvise voldsramte kvinder. De seneste tre år har op mod hver anden kvinde, der er mødt op på et krisecenter, fået afslag. Igen er der tale om besparelser fra regeringens side.

Men det koster ressourcer at skubbe verden i en retning, hvor mine og andres døtre kan leve et liv med samme muligheder, tryghed og tillid, som deres fremtidige mænd og venner gør det.

Det handler om kvindens rettigheder til eget liv. Kvindens rettigheder er menneskerettigheder og skal selvfølgelig behandles som sådan. Det gælder både, når man krænker kvindernes menneskerettigheder i den tredje verden, og når vi svigter nydanske kvinder i Danmark.

debat@altinget.dk