Lidegaard: Her er vores udenrigspolitik efter valget

Hvordan ser rød bloks udenrigspolitiske linje ud efter valget.

Altinget har talt med Martin Lidegaard, der med rød valgsejr kan fortsætte som radikal udenrigsminister og igen blive en central figur for dansk udenrigspolitik:

1. Skal dansk deltagelse i krig eller andre militære aktioner nødvendigvis have opbakning af et FN-mandat og to-tredjedele flertal i Folketinget?

”Det er helt klart vores udgangspunkt, at hvis Danmark skal deltage i militære aktioner udenfor landets grænser, så skal der ligge et folkeretsligt mandat bag.

Det kan enten være FN, eller det kan være som med Irak, der selv bad om at få hjælp – det kan også være et folkeretsligt mandat. Så der sker ingen ændringer på den front.”

2. Skal Danmark anerkende Palæstina i næste valgperiode?

”Det giver ikke mening at gå solo og anerkende Palæstina, før vi kan bruge det til at skaffe os nærmere en to-statsløsning i en forhandlingssituation. Derfor er jeg på linje med en bred skare af EU-lande, som jo ligesom os har åbnet for, at der ikke behøver være en to-statsløsning, når vi engang vælger at anerkende Palæstina."

Det er en ret væsentlig ændring, som desværre kun et smalt flertal i Folketinget støtter. De borgerlige vil vente med at anerkende Palæstina til en to-statsløsning er på plads.”

Vil der i løbet af næste valgperiode komme en løsning, der gør det muligt at anerkende Palæstina?

”Nej, det er jeg ikke sikker på. Men jeg håber det inderligt. Israelerne har ikke viljen til freden, og palæstinenserne har ikke evnen, fordi de er så splittede internt.

Hvis det står til mig, kommer vi til, at vi gør det langt tydeligere for begge parter, hvilke økonomiske gulerødder og konsekvenser der er ved ikke at forfølge en to-statsløsning. Vi skal lokke begge parter med økonomiske gulerødder og pisk, hvis de ikke nærmer sig forhandlingsbordet.”

I har selv fordoblet bistanden til det Palæstinensiske selvstyre – kunne I bruge bistanden til at lægge pres på landet?

”Palæstina er helt afhængig af udenlandsk hjælp. Skal vi øge støtten, bliver vi nødt til at tro på, at der er en palæstinensisk regering, der kan tage kontrollen. Vi kan ikke blive ved med at poste penge i Palæstina, hvis der ikke kommer en samlet regering.

Vi har allerede neddroslet vores handelsaktiviteter med Israel, så de vil også kunne vinde økonomisk. Og jeg ser gerne, at vi lægger økonomisk pres på de israelske virksomheder, hvis hovedformål er at bidrage til bosættelserne.”

3. Udenrigstjenesten er blevet beskåret i flere omgange de seneste år. Kan besparelserne fortsætte?

”Vi har nået smertegrænsen. Udenrigsministeriet har taget samme grønthøster-besparelser som alle andre ministerier, og det skal vi også som en del af den almindelige omkostningsbevidsthed i centraladministrationen.

Men hvis Venstre får sine besparelser igennem på 2,5 milliarder kroner, giver det yderligere besparelser på op imod 130 millioner kroner, udover de 140 millioner kroner, som vi i forvejen skal spare. Og så er vi inde at save i benet, og det vil jeg ikke være med til."

Men niveaet er ,som det skal være?

”Jeg vil ikke udelukke, at vi skal omprioritere indenfor det nuværende råderum for at styrke især vores indsats i vækstøkonomierne. Det burde kunne gøres indenfor den nuværende økonomiske ramme, men det bliver svært at få enderne til at mødes. Vi skal i hvert fald ikke skære mere."

Hvordan vil du omprioritere?

”Det vil jeg vente med at komme nærmere, til jeg eventuelt får muligheden for at gøre det. Vi kan altid justere løbende, som vi har gjort i Ukraine, hvor vi opruster. Så må vi kigge på, hvor det gør mindst ondt at spare.”

I har allerede fokuseret på vækstlande i den nye ambassadestruktur – vil det sige, at der er behov for yderligere fokus på vækstlande?

”Vi har utrolig meget at vinde både udenrigspolitisk og økonomisk ved at være til stede i vækstlandene. Derfor vil jeg eksempelvis gerne øge antallet af vækstrådgivere, vi sender ud. Vi har allerede styrket området med næsten 200 millioner kroner. Det styrker vores indsats i landene, men også vores økonomiske samkvem med dem."

4. Skal vi mere åbent og direkte kritisere brud på menneskerettigheder i lande som Kina, selvom vi handler med dem?

”Vi har en ny verdensorden, hvor lande rundt om EU vokser med eksplosionsagtig hast. Derfor tror jeg ikke længere, vi kan tvinge andre lande til noget, fordi styrkeforholdene bliver ændret. Så må vi spørge os selv, hvordan vi kan overbevise, når vi ikke kan tvinge. Og det kræver en aktiv handel og samarbejde med dem, men også have en meget kritisk og aktiv dialog, der hvor vi er uenige.

Kunsten er at kritisere handlinger og konkrete ting, der overtræder menneskerettigheder. Men vi vil ikke gå efter landet ved at kalde det gammeldags eller ude af trit.

Det er i den nye verdensorden vigtigt at kunne opretholde dialogen, hvis vi ønsker at påvirke, men det er ikke for at kompromittere menneskerettighederne. Det er for at skabe de bedst mulige vilkår for at diskutere menneskerettighederne inde i de lande.”

5. Er det i Danmarks udenrigspolitiske interesse på sigt at sænke udviklingsbistanden?

”Absolut nej. Det er nok den største forskel på Venstre og os, når det kommer til udenrigspolitikken. Der er brug for mere bistand, ikke mindre. Det er et historisk dårligt tidspunkt at skære – der er både brug for den og råd til den, efter vi er kommet ud af krisen.

Udviklingsbistanden spiller en stor rolle for den danske udenrigspolitik, fordi den også bliver brugt, når vi samarbejder med vækstøkonomier, laver stabiliseringsindsatser i Mellemøsten eller laver myndighedssamarbejde på klimaområdet. Besparelser på i det niveau, Venstre ønsker, kommer til at gøre ondt."

Hvor højt vil du og de Radikale prioritere en højere udviklingsbistand, hvis regeringen fortsætter?

”Vi vil kæmpe med alt, hvad vi kan. Og det står højt på vores ønskeseddel, men som alle kan se, har vi forskellige holdninger til det og på en række områder, så det bliver nok en lang tur i tårnet igen."

Kan I acceptere en status quo?

"Nødigt. Men vi stiller ikke ultimative krav. Vi lægger klart frem, hvad vi synes er den rigtige politik, som jeg synes, at vi kan argumentere rigtigt godt for. Men vi glæder os over, at Socialdemokraterne ikke vil skære ligesom Venstre.

Jeg er ikke sikker på, at vi når en procent i næste valgperiode. Men vi skal i hvert fald gerne have den hævet."

EL og SF foreslår en tidsplan for, hvornår man skal ramme en procent. Hvordan ser du det forslag?

"Det ser jeg gerne."

kafr@altinget.dk