Lad os få en dansk model
DEBAT: Et pointsystem for kvalitet kan overse NGO'ernes forskellige arbejdsformer, mener Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen, der efterlyser en dansk model på området.
Af Frans Mikael Jansen
Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke
Debatten på Altinget.dk om NGO-bistand, rammeorganisationer og fordeling af midler har indeholdt mange interessante og relevante synspunkter.
Der synes at være enighed om, at vi bør se med nye øjne på, hvordan man bedst støtter folkelige organisationers vigtige rolle i en demokratisk og rettighedsbaseret udvikling lokalt, nationalt og internationalt. Der er også enighed om, at fordelingen af midler fra statskassen skal ske ud fra en vurdering af, hvad hver enkelt organisation er stærkest til, og ud fra vores evne til at løfte vigtige udviklingspolitiske opgaver.
Pointsystem er ikke svaret
Udviklingsministeren vil opstille "klare kriterier og krav". Stig Jensen er bekymret for, om Udenrigsministeriet har ressourcer nok til at håndtere en endnu grundigere måling af kvalitet i NGO'ernes arbejde. Personligt er jeg helt enig i, at vi er bedre stillet med klare krav, og i at udviklingsmidlerne især skal gå til de danske organisationer, der kan dokumentere effekt og komparative fordele. Man kan dog frygte, at den internationale tendens til at sætte vurderingskriterier og resultatmålinger ind i stramme administrative systemer vil ramme Danmark.
Jeg forstår godt, at det ville være administrativt og politisk bekvemt med et simpelt pointsystem, som behændigt måler alle former for udviklingsindsatser på samme målestok - som en matematisk 'retteliste'. Men svagheden er, at sådan en forsimplet måling næppe vil fange organisationernes strategiske relevans og den virkelige kvalitet og gennemslagskraft i vores arbejde. Samtidig risikerer vi i organisationerne at bruge for mange ressourcer på at tilfredsstille disse pointsystemer snarere end på at udvikle og udnytte vores egne komparative fordele.
Nye tider
I Storbritannien har man forsøgt at indføre nye rigide målesystemer uden positiv effekt. I Danmark bør vi være langt mere ambitiøse. Vi kan få mere ud af at se radikalt og nyt på de incitament-strukturer, der reelt kan fremme vores specialiserede danske bidrag til samarbejdet og arbejdsdelingen i det globale civilsamfund, som er under hastig forandring.
Det er for eksempel tankevækkende og udtryk for helt nye tider, at Mellemfolkeligt Samvirke i disse dage forhandler en millionkontrakt med en stor NGO fra Bangladesh (BRAC), som vil betale os for kurser til 600 af deres græsrodsarbejdere - i Tanzania.
Af med fløjshandskerne
Jeg vil opfordre til, at vi i første omgang afventer resultatet af evalueringen af Civilsamfundsstrategien. Når den er på plads, bør der være et civilsamfundstræf, hvor vi lægger fløjlshandskerne. Vi danske aktører i udviklingsbranchen skal til langt mere radikalt at udfordre os selv og hinanden på vores relevans og roller i fremtiden. Vi har før vist, at et møde med NGO'erne kan sætte en ny og progressiv dagsorden. Som i år 2000 da projekt-øerne og simpel 'service delivery' blev afløst til fordel for en rettighedsorienteret udviklingsbistand.
På et nyt civilsamfundstræf i 2013 kunne organisationerne - som på en kæmpe folkelig markedsplads - præsentere vores forskellige bud på, hvad vi kan og vores strategiske berettigelse i udviklingssamarbejdet i fremtiden. Der skal åbnes for diskussion med politikere, embedsmænd, forskere, konsulenter, journalister, studerende og globalt orienterede medborgere.
En dansk model
Diskussionen om den fremtidige civilsamfundsstøtte bør åbnes, så vi kan finde en dansk model med fokus på kvalitet, relevans og komparative fordele - og på demokratisk ejerskab, folkelig forankring, effektivitet og gennemslagskraft i forhold til at skabe social forandring og bekæmpe fattigdom og ulighed. Lad os holde et kæmpe folkeligt, farverigt og fagligt civilsamfundstræf til efteråret 2013, der skaber helt nye rammer. Lad os lave en dansk model.
