Minister bør tage klar stilling til madbenzin
DEBAT: Folketinget behandler et biobrændstofudspil fra EU i denne uge. Klima- og energiministeren bør melde kraftigt ud for at begrænse "madbenzin", der skader udviklingslandene, skriver Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Af Frans Mikael Jansen
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
I denne uge (uge 6) skal Folketinget for første gang drøfte EU-Kommissionens nye biobrændstofudspil med klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Det sker, når Klima-, Energi- og Bygningsudvalget samt Europaudvalget træder sammen 7. og 8. februar forud for klima- og energirådsmødet i Bruxelles 22. februar. De to udvalg skal drøfte ændringsforslag til to EU-direktiver - direktivet for vedvarende energi og brændstofkvalitetsdirektivet
Kommissionens forslag er et forsinket, men positivt gennembrud i forhold til at anerkende, at EU's biobrændstof har konsekvenser for verdens fattigste. Udvalgsmedlemmerne bør lægge pres på klima- og energiminister Martin Lidegaard, for at forslaget bliver markant forbedret, så EU's energipolitik ikke underminerer udviklingsindsatsen i udviklingslandene.
Mellemfolkeligt Samvirke og vores partnere i Action Aid har i adskillige rapporter dokumenteret de katastrofale konsekvenser, brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer har for verdens fattige. Vi anbefaler, at energiafgrøder, som er lavet på fødevarer, eller som optager store landarealer, bliver helt udfaset.
Sandhed og konsekvens
Derfor er det positivt, at det nye EU-udspil afspejler en politisk erkendelse af, at man ikke har haft nok fokus på de sociale og miljømæssige konsekvenser af den vedvarende energi hidtil. Men Kommissionen er stadig kun halvhjertet i sin begrænsning af madbenzinen, altså de fødevarebaserede biobrændstoffer, til trods for at det nu står klart for de fleste, at den enorme satsning på at omdanne mad til brændstof har negative konsekvenser for fødevaresikkerheden på globalt plan.
Kommissionen foreslår at begrænse fødevarebaserede biobrændstoffer til fem procent. Det nuværende forbrug af madbenzin er cirka 4,7 procent på europæisk plan. I Danmark iblander vi for øjeblikket 5,75 procent biobrændstof, hvoraf langt det meste er fødevarebaseret biobrændstof.
Så fremfor at begrænse en energiform, som har skadelige konsekvenser, åbner Kommissionen for at bevare eller endda øge forbruget af madbenzin. Samtidig fortsætter Kommissionen med at fortælle medlemslandene, at vi sagtens kan blive ved med at anvende fødevarebaserede biobrændstoffer.
Andre betaler prisen
Hvis vi fortsætter med at bruge madbenzin, får det alvorlige konsekvenser andre steder i verden. Forventningen om et stort europæisk marked for biobrændstof har allerede fået blandt andre europæiske investorer til at sætte sig på 6,7 millioner hektar jord i Afrika syd for Sahara. Dertil kommer enorme investeringer i Sydøstasien og Mellemamerika i afgrøder, som også kan bruges til biobrændstof.
Det er ikke denne form for investeringer, som bekæmper fattigdom eller mætter nogen af de 870 millioner mennesker, der sulter. Tværtimod ser man, at investeringer i store biobrændstofplantager fører til jordtyveri og mere sult og fattigdom blandt de mennesker, som i forvejen er blandt verdens fattigste.
Regeringen har indtil nu afsløret ganske lidt om sin holdning til forslaget - de arbejder fortsat på analyser af forslaget - men Mellemfolkeligt Samvirke håber, at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard melder stærkt ud for at begrænse brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer i EU-kredsen på klima- og energirådsmødet 22. februar i Bruxelles.
Kommissionens to ændringsforslag er en chance for at rette op på en politik, som fra starten har overset hensyn til klima, miljø og sociale konsekvenser. Det bør også få konsekvenser for, hvordan VE-direktivet skal opfyldes fra dansk side, og være et opgør med det forfejlede mål om, at Danmark skal bruge 10 procent biobrændstof i år 2020 - et mål, som er svært at nå uden massiv satsning på madbenzin.
Lad os få en dansk model
