Kvinder bør opprioriteres i nye udviklingsmål

Af Janice G. Førde og Lisa Holmfjord
Forkvinder fra hhv. Kvindernes U-landsudvalg og Dansk Kvindesamfund

Hvis sult, nød og fattigdom skal bekæmpes, er der brug for større fokus på piger og kvinders vilkår og rettigheder. Derfor har Kvindernes U-landsudvalg og Dansk Kvindesamfund sammen med 343 organisationer verden over op til i FN's årlige Kvindekommission skrevet under på en deklaration, som vil have ligestillingsperspektivet prioriteret højere i de udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene.

Det har vi, fordi al erfaring viser, at kvinder og pigers adgang til uddannelse, sundhed, arbejdsmarkedet og demokratiet er afgørende, hvis fattigdommen skal bekæmpes.

Mere fokus på ligestilling i udviklingsmål
Kun ét ud af de nuværende otte udviklingsmål er rettet mod ligestilling og kvinders rettigheder. Kvindernes U-landsudvalg, Dansk kvindesamfund og de næsten 350 andre organisationer fra både rige og fattige lande, der har underskrevet deklarationen "Gender, Economic, Social and Ecological Justice for Sustainable Development. A Feminist Deklaration for post 2015", mener, at det er afgørende, at kvinderettigheder og ligestilling bliver styrket, hvis de fremtidige udviklingsmål skal blive effektive for alle.

Det gælder både i forhold til, at ligestilling bør skrives ind som et gennemgående fokus i alle delmålene, og det gælder ikke mindst i det selvstændige mål om ligestilling og kvinderettigheder, der bør blive langt stærkere og mere konkret formuleret.

Kvinders og pigers basale rettigheder som adgang til at eje jord, adgang til viden og uddannelse, beskyttelse mod vold, reproduktive rettigheder og retten til at bestemme over egen krop er forudsætningen for, at de og deres familier kan blive løftet ud af fattigdommen og få værdige levevilkår. 

Selv om hensigten med de otte 2015-mål var god, og de fik en bred international opbakning, så er problemet, at målene på overfladen kan opfyldes, uden at kvinders og pigers ligestilling og styrkelse af rettigheder opnås i praksis.

Et af målene er at halvere verdens fattigdom, men det giver ikke nogen mening, hvis det rammer forbi den halvdel af befolkningen, som i forvejen bærer størstedelen af fattigdomsbyrden, nemlig kvinderne. Status her i år 2014 er da også, at fremskridtet, når det gælder både økonomisk og social ligestilling mellem kønnene, har været alt for langsomt og ujævnt fordelt mellem nationerne. 

Opgør om kvinders rettigheder
2015-målene og deres resultater over for kvinder og piger er temaet for FN's 58. kvindekommission, der lige nu sidder samlet i New York. Derfor deltager vi begge forkvinder i kommissionsmødet.

Kommissionens status over, hvad der er nået, er en del af grundlaget for arbejdet med de fremtidige mål, som verdens regeringer skal vedtage til næste år, og derfor kæmper vi i de to organisationer for en stærk sluterklæring, som er en vigtig forudsætning for at præge de kommende udviklingsmål til gavn for kvinders og pigers rettigheder.

De sidste par år har kvindekommissionsmøderne været præget af skarpe opgør, hvor en gruppe af konservative og religiøse lande forsøger at udvande konferencens slutdokument med den konsekvens, at internationale aftaler og konventioner om kvinders rettigheder modsiges og nedbrydes. Sidste år lykkedes det med nød og næppe at få hevet et kompromis i land på kommissionsmødet, mens det i 2012 endte i sammenbrud. Så der frygtes og forventes kamp til stregen.

En kamp som både Kvindernes U-landsudvalg og i Dansk Kvindesamfund har kastet sig ud i, fordi den er helt nødvendig for at sikre pigers og kvinders rettigheder verden over.

debat@altinget.dk