Per Stig MøllerMF (K), fhv. udenrigs-, miljø-, kirke-, og kulturminister, fhv. partiformand
DEBAT: Dansk udviklingsarbejde har en humanitær forpligtelse til at bidrage til at forbedre vilkårene for verdens fattigste. Samtidig skal det styrke Danmarks omdømme i verden og ikke mindst i samarbejdslandene, skriver Per Stig Møller, udviklingsordfører for Konservative.
Af Per Stig Møller Udviklingsordfører for Konservative
Udviklingspolitikkens målsætning er normalt ikke et konfliktområde i dansk indenrigspolitik.
Vi er stort set enige om, at den skal være fattigdomsorienteret, hjælpe udviklingslandene frem mod en bedre økonomi, bedre sociale forhold og støtte civilsamfundet og ligestillingen.
Vi er også enige om de konkrete projekter, som sjældent møder modstand i Udenrigsudvalget og Finansudvalget.
Vi er lidt uenige om, hvor meget der skal gå til bilateral bistand, og hvor meget der skal lægges i de multilaterale bistandskasser.
Vi borgerlige partier forskyder mod mere bilateral, fordi det giver os mere konkret indflydelse på, hvilke projekter, vi ønsker at støtte, og gør det lettere at følge pengene fra den danske skatteborger til det konkrete udviklingsarbejde.
Samtidig ”brander” det Danmark bedre. Under besøg til vores udviklingsprojekter ser vi altid en række lande blive nævnt, som har hjulpet her, ikke mindst Norge, men vi ser ikke Danmarks navn nævnt, fordi vores bistand er skjult i en fælles kasse.
En af gevinsterne ved udviklingshjælpen er ellers den politiske, nemlig at det hjulpne land kan se, at det er Danmark, der hjælper. Af samme grund gør USA og EU jo et stort nummer ud af at blive nævnt.
Vi er også lidt uenige om, hvor meget der skal gå til erhvervssamarbejde og erhvervsudvikling, Business-to-Business, som vi borgerlige vil give mere end regeringen, fordi vi i erhvervsfremme ser muligheden for mere jobskabelse og dermed færre arbejdsløse, hvilket vil styrke samarbejdslandets økonomi og dermed også muligheden for en social udvikling.
Grobund for tæt politisk samarbejde Større er uenigheden om bistandens størrelse. Venstre vil ned på 0,7 procent. Vi Konservative vil ikke under 0,8 procent, og regeringen taler om en procent, men fastholder 0,83 procent.
For os er det vigtigt at levere en stor og god udviklingshjælp. For det første af altruistiske grunde, fordi det er en humanitær forpligtelse at hjælpe til at forbedre vilkårene for verdens fattigste. For det andet af egoistiske grunde, fordi det styrker Danmarks omdømme i verden og ikke mindst i samarbejdslandene.
For det tredje af politiske grunde. Både fordi fattigdommen kan skabe sociale konflikter, danne grobund for radikalisme og dermed skabe national og regional uro. Og fordi et godt og langvarigt samarbejde med et land også giver bedre politiske kontakter og samarbejdsmuligheder på den globale, politiske scene.
Det så vi for eksempel i forbindelse med Durban II-forhandlingerne, hvor vores årelange samarbejde med afrikanske lande stærkt medvirkede til at bryde de islamistiske anslag mod ytringsfriheden, der I stedet for at blive svækket, tværtimod blev styrket.
I den verden, vi er på vej ind i, vil et godt og tæt politisk og økonomisk samarbejde mellem Europa og Afrika, EU og AU, være af væsentlig betydning. Og det begynder med udviklingsbistanden.
Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
Spot på udviklingsprioriteter i finansloven
