DEBAT: Dansk udviklingspolitik skal i højere grad fokusere på, hvordan Danmark kan gribe ind og yde en indsats for verdens fattigste, og i mindre grad handle om udgifter. Det skriver Bolette Christensen, direktør i BØRNEfonden.
Af Bolette Christensen Direktør i BØRNEfonden
Samtalen på Christiansborg og omegn peger for tiden i en dyster retning på udviklingsfronten.
Det politiske perspektiv på dansk udviklingsbistand synes for tiden at være reduceret til en snak om udgifter.
Et længe set lavpunkt i debatten kom i sidste uge, da regeringen offentliggjorde sin plan om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden og dermed verdens fattigste, for at betale for Danmarks asylforpligtelser.
Som en organisation, der arbejder for børn og unges udvikling i Afrika, synes BØRNEfonden naturligvis, at det mildest talt er en katastrofe at tage pengene fra et af de steder, hvor de gør den største forskel.
Samtalen er tørret ud Men ud over, at pengene mangler, er det lige så bekymrende, at de politiske ideer og visioner mangler. Partiernes hylder ser stort set tomme ud, og der mangler visioner for Danmarks arbejde med udviklingspolitik.
Vi trænger til en væsentlig politisk diskussion af, hvad og hvordan Danmark skal gribe ind og yde en indsats for verdens fattigste – ikke kun et hvor meget det koster.
Hvor er ideerne til, hvordan pengene anvendes visionært og langsigtet. Hvor er modet til at stå frem på den politiske scene og ønske, brænde og drømme for noget udviklingspolitisk? I BØRNEfonden savner vi, at en dansk politiker i højere grad vil noget, og at den samtale igen får fylde.
For det første, fordi en langsigtet udvikling også vil forebygge nogle af de konflikter, vi brandslukker. For det andet, er en pointe, at for eksempel Afrika, hvor BØRNEfonden arbejder, i dag står et nyt sted I forhold til for 10-20 år siden. Der har været vækst og forbedringer, så hvad nu – hvad er de nye visioner og ideer, der kan skubbe kontinentet fremad?
Børn og unge skal op på dagsordenen BØRNEfondes egen vision er, at fattige børn og deres familier og lokalsamfund skal have muligheden for selv at bygge en fremtid. Politisk ønsker vi derfor, at børn og unge fylder langt mere i regeringens og de øvrige partiers programmer.
Afrika har 200 millioner indbyggere mellem 15 og 24 år, og tallet vil være fordoblet i år 2045. Det giver udfordringer. Men også muligheder med alt det talent, den energi og de ambitioner, der er blandt de yngste. Ved at investere i de unge skaber man hjælp til selvhjælp i de fattige regioner.
I Danmark kunne vi understøtte de unge og deres håb bedre, end vi gør i dag, ved at have mere fokus på dem i udviklingspolitikken, og ved at Danmark sætter ungdommen og børnene øverst på dagsordenen, når der skal defineres nye bæredygtige 2030-mål i regi af FN.
Danmark – og verdens fattige lande – har brug for, at udviklingspolitik og unge fylder mere i den politiske samtale og idekataloget hos partierne på Christiansborg. Der er så mange perspektiver og muligheder, så lad os nu få gang i en ny og konstruktiv samtale om Danmarks rolle i det globale udviklingsarbejde.
Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
