Hvis verdensmålene skal gøre gavn, skal de være lokale. Sådan gjorde de i Odense

Alle kender efterhånden den farverige cirkel, der er symbolet for FN’s verdensmål. Færre kender måske den farverige blomst af målsætninger for udviklingen i Odense Kommune – de såkaldte Odensemål. Ikke desto mindre er der stor lighed mellem de to.

For da Odense besluttede sig for at arbejde med FN’s verdensmål i 2017, satte byrådet sig også for at give de kommunale målsætninger et serviceeftersyn. Og her var verdensmålene et afgørende værktøj ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S): 

“Vi lagde verdensmålene ind som nogle pejlemærker for, hvordan vi vil udvikle byen.” 

Og den lokale forandring er afgørende, hvis verdensmålene skal gøre nytte. Det slår forskeren Jannik Egelund fast i sin ph.d. om kommunernes arbejde med verdensmålene. 

Her kan du læse mere om, hvordan Odense Kommune gjorde netop det.

Skab politisk ejerskab

Det allerførste skridt var beslutningen om, at kommunen skulle arbejde med verdensmål. Ifølge Peter Rahbæk Juel skulle der særligt én ting på plads, hvis arbejdet med verdensmålene skulle få succes:

”Det er ikke noget, man kan hive ned fra hylden og gøre halvt. Alle i byrådet skal være klar på at ændre deres måde at gå til det politiske arbejde og ændre deres mindset omkring politik.” 

Der skulle være bred politisk enighed om, at verdensmålene kan bidrage positivt til kommunens udvikling. Og politikerne skulle stå ved denne forpligtelse til verdensmålene. 

Og oprettelsen af et Verdensmålsudvalg, var et skridt på vejen mod det politiske ejerskab.  

Det var et såkaldt 17.4-udvalg, der et tidsbegrænset politisk udvalg, som i Odenses tilfælde beskæftigede sig med, hvordan kommunen bedst kunne implementere verdensmålene.

Ansæt en verdensmålskoordinator 

FN’s verdensmål favner bredt og på tværs af mange områder. Det kan derfor være en god idé at ansætte en person til at koordinere verdensmålsarbejdet. 

I Odense ansatte de marinbiologen Torben Jarlstrøm Clausen, som har erfaring med tværfaglig bæredygtighed. I starten havde han én opgave: at gøre verdensmålene lokale. 

“Det var en kæmpe udfordring, fordi verdensmålene er en global plan. Så det første skridt skulle være at gøre dem forståelige i en lokal kontekst, så de var til at arbejde med,” fortæller Torben Jarlstrøm Clausen.

Hvad har et verdensmål om at stoppe sult for eksempel med Odense at gøre? 

For at besvare blandt andet dét spørgsmål opfandt Torben Jarlstrøm Clausen et vendespil med verdensmålene, der gjorde den lokale kontekst tydelig.  

Dernæst tog han sit vendespil med ud til borgermøder, lokale NGO’er og virksomheder. Det hjalp dem til at forstå, hvordan verdensmålene også er relevante for dem. 

{{toplink}}

Skriv verdensmål ind i kommunens strategier

I 2019 lavede Odense en ny langsigtet og lovpligtig plan for kommunens udvikling – en såkaldt planstrategi.  

De kaldte det en ’bystrategi’, og for første gang blev verdensmålene skrevet ind i en forpligtende Odense-politik. 

”Det er der, verdensmåls-paradigmet kommer ind i kommunen. Og det er strategisk vigtigt, for et byråd kan ikke lave noget, der går imod bystrategien,” siger Peter Rahbæk Juel.  

Samme år blev kommunens eksisterende målsætninger – Odensemålene – sendt til serviceeftersyn. De skulle vurderes for at se, om de faktisk bidrog til at nå FN’s verdensmål. 

“Vi havde allerede nogle politikker i Odense, der var kompatible med verdensmålene. På den anden side var der også steder, hvor verdensmålene bragte noget nyt på dagsordenen,” siger Peter Rahbæk Juel. 

Serviceeftersynet førte til, at Odensemålene gik fra otte til ti mål i kommunalbudgettet for 2020. Odensemålet ’færre borgere i relativ fattigdom’ var et af de nye mål, og var faktisk inspireret af verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom, fortæller Susanne Crawley (RV), som er Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune. 

Se nedenfor, hvordan de ti Odensemål hænger sammen med verdensmålene.

Gør idéerne til virkelighed

Det næste skridt var at få ført alle de gode idéer om verdensmålene ud i livet. 

I Odense Kommune kom det til udtryk i en ny klima- og miljøforvaltning, der i dag varetager den grønne bæredygtighed og koordineringen af verdensmålsarbejdet i kommunen.  

“Det er et eksempel på, hvordan den miljø- og klimamæssige del af bæredygtighedsbegrebet har gjort vores organisation og vores politiske beredskab skarpt på det område,” siger Peter Rahbæk Juel.

Det var også vigtigt, at kommunen støttede de initiativrige borgere, der ville arbejde med verdensmålene. 

Det drejede sig blandt andet om Anders Michelsen, som var medstifter til Halmhuset på ungdomsskolen i Odense. Her undervises der i dag om grøn bæredygtighed med udgangspunkt i verdensmålene 

”Det er vigtigt, at ildsjælene får lov til at eksperimentere og ikke styres for meget. De skal have plads til at udvikle idéer og projekter,” siger Susanne Crawley. 

Følg op på initiativerne

Sidst men ikke mindst var det vigtigt at sikre, at arbejdet blev målt og fulgt op på.  
For hvordan måler man, om arbejdet med verdensmålene går frem eller tilbage – eller fra side til side? 

I Odense valgte de at revidere Odensemålene, så de også omfavnede verdensmålene. Odensemålene blev allerede målt i det årlige effektregnskab, og det var derfor naturligt, at de brugte det regnskab til at måle udviklingen med verdensmålene.

Effektregnskabet er en måde at måle, hvordan byrådets politik har indflydelse på udviklingen i kommunen – og det handler ikke kun om penge: 

“Det går helt kort ud på, at vi ikke kun måler kommunens velstand i kroner og ører. Det er ikke nødvendigvis det, at du kan ramme et budget, der skaber en god by,” siger Peter Rahbæk Juel.

{{toplink}}

lhs@altinget.dk