Erfaren verdensmålsborger går efter Radikales andet mandat i København

Klokken er lidt i otte om morgenen, da Clara Halvorsen triller ind på pladsen mellem Frederiksberg metrostation og Copenhagen Business School.

Kassen på Christianiacyklen er proppet med juice, flyers og müslibarer, som den radikale folketingskandidat skal dele ud til morgentrætte trafikanter.

Hendes to hjælpere, Sigrid Friis Frederiksen og Anastasia Olivia Milthers, har i forvejen sikret dem et hjørne foran metrostationen, hvor 12.700 passagerer dagligt står af eller på.

I meningsmålingerne står Radikale til at miste et af deres nuværende tre mandater i København. 30-årige Clara Halvorsen håber på at nappe mandat nummer to.

"Forhåbentlig går målingerne lidt op. Samira Nawa bliver helt sikkert nummer et, men der er en reel chance for at tage det andet mandat. Det kæmper jeg i hvert fald benhårdt for," som hun siger i telefonen dagen før.

For at blive nummer to skal hun vippe partifæller som Klaus Bondam, Thomas Rohden, Ruben Kidde og Carolina Magdalene Maier af pinden.

Metropassagerer får en flyer og en juicebrik stukket i hånden. Den medbragte Soundboks spiller sange med juice-tema.

Moderaternes kandidat Johan Kahl er her også. Han uddeler kaffe fra sin egen Christianiacykel.

"Man kan få sig en hel morgenmad, hvis man samler sammen," siger Clara Halvorsen.

Verdensmål og vælgere

For ikke at "blande sine kasketter for meget" trådte Clara Halvorsen i marts af som næstformand for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om FN's verdensmål, fordi hun nu selv går efter en af de 175 danske pladser.

Foruden erfaringen fra panelet har hun arbejdet over fem år i Verdens Bedste Nyheder, der fortæller historier om globale fremskridt med udgangspunkt i verdensmålene.

Hun sad også på de forreste rækker til debatter i Verdensmålenes Telt ved det seneste folkemøde i Allinge, nu som chefkonsulent for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri. Et job, hun i disse uger holder sen sommerferie fra for at føre kampagne.

Så hvorfor er verdensmålene ikke nævnt med et ord på hendes hjemmeside?

"Det ligger jo implicit i det, jeg går til valg på. Mental trivsel blandt unge ligger jo i verdensmål 3 (Sundhed og trivsel, red.), uddannelse i mål nummer fire, og et grønt og stærkt København omfatter både mål 11 om bæredygtige byer og mål 13 om klima. Og jeg går til valg på ligestilling (mål nummer 5, red.)" siger Clara Halvorsen.

"Hvorfor har jeg så ikke valgt at nævne verdensmålene? Jeg tror ikke, at jeg har tænkt på det. Politik handler jo om at kunne forklare noget kort," siger Clara Halvorsen.

Hjemmesiden opridser de samme fire mærkesager: Mental trivsel blandt især unge, uddannelse, et grønnere København og ligestilling.

"I mine samtaler med vælgerne tager jeg også altid afsæt i, hvad folk gerne vil snakke om. Nævner de, hvad vi skal gøre på uddannelsesområdet, taler vi om det. Nævner de klima, taler vi om det. Det er sådan, jeg synes, at man skal lave politik – i dialog med borgerne," siger Clara Halvorsen.

"Hvis de så nævner verdensmålene, vil jeg vildt gerne snakke med dem om det," siger hun.

Har du nogensinde prøvet det?

"Desværre ikke. Det ville jeg ønske, men det fylder jo ikke så meget direkte, selvom jeg har et vælgersegment, som er meget globalt orienteret," siger Clara Halvorsen.

Hvordan synes du, at det går med at integrere verdensmålene i politik?

"Må jeg give dig et rigtigt radikalt svar? Jeg synes det er lidt både-og. Man ser jo mange, der har nålen på, og det har fyldt mere i den her valgperiode. Men det går også dårligt med verdensmålene, fordi det har været en periode med kriser, der har fyldt meget for danskerne," siger hun med henvisning til coronapandemien og den nuværende energikrise og inflation i kølvandet på Putins invasion af Ukraine.

Verdensmålsscreeninger

Regeringen indførte i sommeren 2021 verdensmålsscreeninger af alle nye lovforslag. Det betyder i praksis, at embedsmændene i samtlige ministerier – hvis de skønner, at et lovforslag vedrører temaer fra verdensmålene – skal vurdere, hvilke verdensmål et lovforslag bidrager til, uanset om det er positivt eller negativt.

Kun fem ud af i alt 200 lovforslag har regeringen vurderet kan have negative konsekvenser for verdensmålene. Eksperter og politikere har kritiseret regeringen for at male et glansbillede.

Når verdensmålsscreeningerne blev udvidet til at omfatte alle lovforslag fremfor kun udvalgte politikområder, skete det blandt andet på baggrund af anbefalinger fra 2030-panelet, hvor Clara Halvorsen var næstformand frem til marts.

Hvordan synes du det går med verdensmålsscreeninger af lovforslag?

"Idéen er virkelig god. Men det er vildt svært og komplekst at sige, hvordan et lovforslag bidrager positivt og negativt til verdensmålene. Et lovforslag inden for et verdensmål vil jo altid bidrage negativt til nogle andre verdensmål. Det har været sværere at få op at stå, end man troede til at starte med," siger Clara Halvorsen.

Den grønne tænketank Concito har for nylig foreslået at indføre en verdensmålslov på linje med klimaloven. Det ville blandt andet indebære at sætte Finansministeriet i spidsen for en forpligtende opfølgning på verdensmålene fremfor "blot at koordinere udvikling af et årligt verdensmåls-washing-papir som nu," skriver organisationens internationale chef, Jarl Krausing, i et debatindlæg på Altinget.

Hvis du nu kommer ind i Folketinget, hvad ville så være dit bidrag til at forbedre det?

"Det ville være nemt at sige, at verdensmålene har betyder meget for mig og været en meget stor del af både mit arbejdsliv og mit frivillige virke i mange år. Men jeg har det lidt dobbelt med, at man skal have en verdensmålslov. For hvis man lavede sådan en på lige fod med klimaloven, ville den jo handle om alting. For mig at se er al politik i virkeligheden verdensmålspolitik, som adresserer forskellige områder af verdensmålene. Så jeg ved ikke, om det ville være det rigtige værktøj," siger Clara Halvorsen.

Hun er mere fokuseret på at styrke arbejdet med verdensmålene i Folketinget.

"Hvis jeg bliver valgt, vil jeg styrke parlamentarikernes arbejde med verdensmålene. Man skal ikke undervurdere, at man som parlamentariker har en platform, man kan bruge til at få verdensmålene endnu bedre implementeret i Danmark, også fordi vi har en forpligtelse til det. Det kræver et stærkt tværpolitisk samarbejde, og måske også et mere aktivt 2030-netværk," siger hun.

2030-netværket har siden 2017 har fungeret som et tværpolitisk netværk for arbejdet med FN's 17 bæredygtige verdensmål.

Ifølge den officielle kalender har det holdt to møder i Folketingsåret 2021-2022.

Formandsposten

Formandensposten i 2030-netværket bestrides typisk af oppositionen. I dag er den konservative udviklingsordfører, Katarina Ammitzbøll, formand.

Hvis du nu bliver valgt, men ender i oppositionen, kunne du så tænkte dig at være formand for 2030-netværket?

"Hehehehe. Selvfølgelig vil jeg gerne det. Man skal altid passe på med annoncere et kandidatur til noget, når man ikke engang er valgt. Men ja, det ville jeg da vildt gerne, det skal jeg da være ærlig at sige. Verdensmålene betyder jo bare mega meget for mig," siger Clara Halvorsen.

"Men det er ikke et ultimativt krav til regeringen, skal vi sige det sådan? Dem behøver jeg ikke at stille nogen af," siger hun.

raun@altinget.dk, arthur@altinget.dk