Dignity og IRCT: Tortur er en skamplet på menneskeheden, som stadig finder sted

Af Lisa Henry og Rasmus Grue Christensen
Direktør, IRCT og direktør, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,  

Alene det at gå uden for en dør kan være en uoverskuelig kamp for torturoverlevere.

Det kan vække deres traumer til live. Lyde, lugte, synet af et bildæk eller ledninger fra et byggeri kan trække dem tilbage til torturkammerets rædsler.

Torturbødlerne er ofte bevidste om det ødelæggende og varige aftryk, som torturen efterlader på ofrenes.

Derfor er der bødler, der for eksempel placerer en colaflaske i lokalet, når de torturerer folk. Hvorfor? Fordi de ved, at colaflasker findes overalt i verden.

Så lige meget hvor torturofrene befinder sig, vil de blive mindet om, hvad de har været igennem.

Livslange ar
Undersøgelser har tidligere vist, at omkring 30 procent af alle de flygtninge, som kommer til Danmark, lider af posttraumatisk stresslidelse fra krig, flugt og tortur.

Det er de ofre og deres kamp for at rejse sig igen, som vi hylder i dag på FN's internationale dag til støtte for torturofre.

Vi ved, at tortur efterlader livsvarige ar, som kan komme til udtryk i form af depression, angst, PTSD, flashbacks og søvnbesvær.

Tortur er skabt til at indgyde angst i offeret, umenneskeliggøre det og frarøve dets værdighed og identitet. Og i sidste ende ødelægger det ikke kun ofret, men rammer også familierne.

Vores to organisationer kæmper mod tortur i mere end 100 lande, og vi møder stadigt flere ofre, som har brug for hjælp.

Det er mennesker, som vi skal blive bedre til at beskytte, og her bør Danmark gå forrest.

Danmark i spidsen for kampen mod tortur
For Danmark har i mange år stået i front i kampen mod tortur. Lige siden vi i midten af 1970'erne modtog flygtninge fra Chile, som var traumatiserede af tortur i Pinochets fængsler.

Et af verdens første rehabiliteringscentre - det, der i dag hedder Dignity - blev etableret for at hjælpe ofrene med at genopbygge deres liv, og IRCT blev sat i verden til at forene og give en fælles stemme for de mere end 150 rehabiliteringscentre, der siden har set dagens lys rundt om i verden – ofte med støtte fra Danmark.

Skiftende danske regeringer og NGO'er har desuden sat tortur på dagsordenen i FN og i de mange lande i verden, hvor tortur fortsat bliver brugt.

I 1984 blev FN's Torturkonvention vedtaget og er gennem danske diplomaters hårde arbejde nu underskrevet af 170 lande.

Disse lande forpligter sig til at gøre tortur ulovligt, til at retsforfølge torturbødlerne og til at tilbyde rehabilitering til ofrene.

Tortur er et globalt problem
Men selv om vi er nået langt, er vi på ingen måde i mål. For tortur er forsat et globalt problem.

Ifølge Amnesty International finder tortur sted i mere end 140 lande. Blandt andet på grund af ineffektiv beskyttelse af indsatte i fængslerne, manglende kapacitet hos politiet og negative holdninger til marginaliserede befolkningsgrupper.

I flere lande er politiets eneste metode til at efterforske kriminalitet at tæve tilfældige fattige for at få en tilståelse.

Samtidigt ser vi, at forfærdelige fængselsforhold med alt for mange indsatte til alt for lidt plads og manglende adgang til en advokat fører til, at indsatte fortsat i dag bliver udsat for vold og tortur.

Det bliver vi nødt til at sætte ind over for.

Hjælpen til ofrene virker
Vi ved fra årtiers erfaring at hjælp til torturofre har en langvarig positiv effekt på både deres familier og lokalsamfund.

Det giver ofrene og dem omkring dem en bedre livskvalitet. Vi ved også, at politisk pres fra FN's menneskerettighedsorganer og NGO’er kombineret med et tilbud om teknisk ekspertise til politi, domstole, anklagemyndighed og fængsler fører til markante forbedringer i de lande, hvor tortur finder sted.

Lande, som ikke ønsker at afskaffe tortur, skal underlægges et internationalt pres. Vi – både stater og civilsamfundsorganisationer - må rejse vores bekymringer og kritik af brugen af tortur i politiske og diplomatiske dialoger verden over.

Og samtidigt bør vi aktivt hjælpe de stater, hvor der faktisk er politisk vilje til at stoppe brugen af tortur og støtte reformer af deres sikkerhedssektorer og retsvæsen.

Retsgarantier og retfærdighed
Der skal indføres basale retsgarantier i lovgivningen, så man blandt andet har ret til en advokat, hvis man bliver frihedsberøvet.

Derudover skal politiet i disse lande droppe repressive efterforskningsmetoder og afløse dem med moderne teknikker som undersøgende afhøringsmetoder og efterforskningsteknologi som DNA og fingeraftryk.

Politiets efterforskning skal være møntet på at opnå præcise og pålidelige oplysninger om den sag, de efterforsker. Ikke at fremtvinge tilståelser under pres eller tortur. 

Samtidigt skal anklagemyndigheden sikre, at retssager bliver behandlet på en retfærdig måde uden brug af tortur.

Tilståelser skal altid testes for, om de er fremkommet under tvang eller tortur og afvises, hvis det er tilfældet, og anklagemyndigheden skal trænes i at overvåge politiets efterforskning og sikre, at den sker i overensstemmelse med moderne retsprincipper.

Vi opfordrer derfor til, at den danske regering endnu engang sætter sig for bordenden for en diplomatisk proces, der har til mål at samle en koalition af lande, der sammen vil skabe et økonomisk og politisk momentum til én gang og for alle at udrydde tortur.

debat@altinget.dk