DFUNK: Flygtningedebatten er løsrevet fra virkeligheden
DEBAT: Debatten om flygtninge er præget af mange myter og misforståelser. Vores asylsystem skal ikke bruges som skræmmekampagne, mener Casper Christiansen og Kajsa Messell fra Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK).
Af Casper Christiansen og Kajsa Messell
Henholdsvis politisk næstformand og landsbestyrelsesmedlem i Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK)
For under to måneder siden diskuterede man de tragiske dødsfald i Middelhavet bredt i politiske kredse, både herhjemme og i Bruxelles. Fokus var bl.a. på EU’s muligheder og ansvar for at hjælpe bådflygtninge på deres livsfarlige færd. Det fokus viste sig dog kun at være momentant, og den danske flygtningedebat er efterfølgende fortsat ned ad samme triste spor som tidligere.
Dansk Folkeparti har proklameret behov for et asylstop. Regeringen indskrænkede retten til familiesammenføring. Venstre vil afskaffe asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. Fælles for forslagene er forestillingen om, at en strammere asyllovgivning og hårdere vilkår for flygtninge vil begrænse tilstrømningen til Danmark. Denne udvikling er fortsat i den nuværende valgkamp.
Myter og misforståelse
Debatten er præget af myter og en grundlæggende misforståelse af, hvorfor mennesker forlader deres hjem og drager på flugt, og hvor de rent faktisk flygter til. Her er et eksempel. For et år siden rundede vi en kedelig rekord, da flere end 50 millioner mennesker på verdensplan ifølge UNHCR var fordrevet fra deres hjem. Det er det største antal siden 2. Verdenskrig, og intet tyder på en forbedring i 2014 og 2015.
Imidlertid var det kun syv procent af disse mennesker, der søgte tilflugt i vestlige lande, mens de resterende 93 procent således opholdt sig i nærområderne eller var internt fordrevne i deres eget land. Hvis vi skal komme videre i debatten på en konstruktiv måde, må vi derfor basere diskussionen på fakta, ikke fordomme.
Når man kigger på, hvordan de flygtninge, der ankommer til Vesten, rent faktisk fordeler sig over de enkelte lande, er den danske flygtningedebat også præget af myter og misforståelser. Sammenligner vi Danmarks andel af flygtninge - 6110 fik ophold i 2014 - med vores naboer i Tyskland og Sverige, så modtager vi langt færre. Det samme billede gør sig gældende, hvis man sammenholder antallet af flygtninge med BNP pr. indbygger. Når den hjemlige flygtningedebat nu igen går i selvsving, sker det altså fuldstændig løsrevet fra en virkelighed, der er kendetegnet af en global flygtningekrise af historiske dimensioner og en relativ beskeden tilstrømning af flygtninge til Danmark.
Opgør med uduelighedsmyten
En sidste, og alt for ofte gentaget myte er, at flygtninge ikke har noget at bidrage med til samfundet. I DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom ser vi mange konkrete eksempler på, at flygtninge har masser at byde ind med. De unge flygtninge vi møder i vores daglige arbejde, har alle lyst til at bidrage til samfundet og bruge de ressourcer, de har med fra deres hjemland. Det er ikke altid lige nemt, men der er masser af muligheder for at skabe en god integration. Hvorfor taler vi ikke om dem? Hvornår indser politikerne, at folk flygter af en årsag, og at flygtningekrisen ikke forsvinder, ved at vi lukker øjnene?
Vi må insistere på, at ændringer i asyllovgivningen ikke må motiveres af ønsker om at afskrække mennesker fra at søge Danmarks beskyttelse - tværtimod bør internationale forpligtelser og humanitære hensyn altid vægte højest. I stedet for at bruge vores asylsystem som skræmmekampagne burde debatten i folketingsvalgkampen dreje sig om, hvordan vi får lavet de bedste betingelser for at lade flygtninge bidrage til samfundet. Vi vil derfor gerne opfordre til, at folk tænker på facts og ikke myter eller skræmmekampagner, når de sætter deres kryds d. 18. maj.
Giv børnene udviklingsbistanden ind med skolemælken
CONCITO: Udviklingsbistand er rambuk for klimaindsatsen
