CONCITO: Udviklingsbistand er rambuk for klimaindsatsen

Af Jarl Krausing
Chefkonsulent hos CONCITO

De udmeldinger om en reduktion eller fastfrysning af udviklingsbistanden, som vi i valgkampen hører fra dele af henholdsvis den blå og den røde blok, vil mindske den globale indsats på klima og grøn omstilling, og reducere det fremtidige vækstpotentiale i den danske eksport af miljø- og klimateknologi.

Vi taler her om eksport af dels grøn energiteknologi som i 2014 steg 15,4 procent og nu udgør 43,6 milliarder kroner. Vækstraten er her meget højere end for den øvrige energiteknologieksport, der med en størrelse på 30,9 milliarder kroner opnåede en vækstrate på 4,8 procent. Og vi taler dels om eksport af vand og miljøteknologi, som nu tegner sig for 10 procent af den samlede eksport med ca. 80 mia. kr. årligt, og som også befinder sig blandt de hurtigst voksende eksportsektorer.

Det er blandt andet gennem den danske udviklingsbistand, at fremtidige aftagerlande af dansk miljøteknologi og viden, udvikler og udbygger deres politikker og sektorprogrammer. Bistanden bidrager til, at der skabes gennemsigtighed og forudsigelighed gennem god regeringsførelse – også i forhold til de nationale energiindsatser. Bistanden bidrager med andre ord til at bygge eksportpotentialer og minimere investeringsrisici – også for danske investorer.

Tre eksempler
Tag for eksempel den indsats, man med udviklingsbistanden yder gennem Verdensbankens Energy Sector Management Assistance Programme, som netop har til formål at sikre national konsensus omkring energipolitikker, samt at omsætte konsensus i politikker og investeringsprogrammer. Herigennem har man fremmet investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet for snesevis af milliarder kroner blandt lav- og mellem-indkomstlandene.

Et andet konkret symbol på sammenhængen mellem udviklingsindsatsen og klimaindsatsen er Udviklingsministeriets engagement i det globale partnerskab Sustainable Energy for All, som har til formål at sikre adgang til energi for alle verdens borgere inden 2030, og at fremme vedvarende energi i denne sammenhæng.

Der er her tale om mål, som er grundlæggende for at fastholde befolkninger i deres hjemområder. Vil man modgå økonomisk-motiverede migrationsstrømme, er noget af det bedste man kan gøre, at hjælpe regeringer med at udvikle energiprogrammer og investere i udbygning af moderne energi i udviklingslande. Det skaber vækst, jobs og bedre levevilkår på steder, hvor folk lever.

Den danske udviklingsindsats gennem Sustainable Energy for All er den direkte anledning til, at det er lykkes at få initiativets Energy Efficiency Hub til Midtermolen i København, hvor det ligger side om side med klimakonventionens teknologifacilitet, UNFCCC Technology Center and Network, der også arbejder for fremme af vedvarende teknologiløsninger på klimaområdet for udviklingslandene.

Et tredje eksempel er, at man med udgangspunkt i udviklingsindsatsen har etableret Industrialiseringsfonden For Udviklingslandene, der udbyder målrettede investeringsinstrumenter for at reducere investeringsrisici for danske virksomheder i udviklingslandene. Over 118 mia. kr. er investeret med IFUs mellemkomst i 90 lande. Det gavner dansk erhvervsliv og de pågældende landes vækstpotentiale, herunder også på klimaområdet, hvor dedikerede instrumenter over de seneste år er etableret i samarbejde med danske pensionskasser.

En sund, strategisk satsning
De tre eksempler på udviklings- og klimaindsatssammenhænge er ikke grebet ud af den blå luft, men er blot få eksponenter af en sund, strategisk satsning i den danske udviklingsbistand. En af Udviklingsministeriets fire prioritetsområder er således ”grøn vækst” (de andre er menneskerettigheder og demokrati, sociale fremskridt, og stabilitet og beskyttelse). Det hedder heri, at:

Danmarks indsats for grøn vækst vil fokusere på bæredygtig fødevare produktion, adgang til energi og vand og på integrerede klimaindsatser. […] Klimaindsatser vil være et væsentligt, integreret element i dansk udviklingssamarbejde, der bidrager til grøn vækst, nye arbejdspladser og fremmer klimatilpassede landbrugsmetoder. Danmark vil være blandt de toneangivende udviklingspartnere på klimaområdet og arbejde for en styrket international prioritering af klimafinansiering. Grøn vækst kan kun lykkes, hvis der er en åben og inklusiv dialog mellem borgere, civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder om, hvordan grønne tiltag bliver tilrettelagt, så de er tilpasset landets situation. Danmark vil derfor styrke deltagelse og inddragelse.

Ambitiøst og flot. Med den vægt, historik og troværdighed, som Danmark har i den internationale bistandsindsats, har man nem adgang til de beslutningstagere i aftagerlande som træffer beslutninger om sektorindsatser og investeringsprogrammer på energi, vand og fødevarer, samt andre danske eksportsektorer.

Man skal ikke glemme, at Danmark er en meget lille aktør på det globale eksportmarked, og hvor effektive offentligt-private partnerskaber på oversøiske markeder er afgørende for indflydelse og afsætning af varer. Man skal ikke glemme, at det største danske fodaftryk på den globale klimaindsats er en kombination af det gode nationale eksempel på klimaindsatsen, og de danske teknologivirksomheders eksport af miljø- og klimateknologi i stor skala. Og man skal især ikke glemme, at fortsat vækst og jobskabelse i Danmark er betinget af målrettede indsatser for at fremme efterspørgslen efter danske spidskompetencer på viden og miljøteknologi i eksportmarkederne.

Tag for eksempel den danske energimodel, som på 30-35 år bragte os fra importeret fossil energi-afhængighed, med lav energisikkerhed, til et bæredygtigt energisystem med verdens højeste andel af vindenergi. Den erfaring har skabt global opmærksomhed og har ført til, at man fra dansk side har indgået en række partnerskaber med store vækstøkonomier under et såkaldt “handlingsspor” (som parallel til “klimaforhandlingsporet”). Partnerskaber, som sikrer mulighed for at tilpasse og opskalere danske erfaringer på oversøiske markeder, hvorved også danske teknologiløsninger kan komme i spil. Sådanne partnerskaber er indgået med for eksempel Kina, Mexico, Sydafrika og Vietnam — hvorved den danske energimodel ikke kun påvirker 5 millioner danskere, men har mulighed for at påvirke energipolitikken for op mod 2 milliarder verdensborgere.

En kraftfuld og effektiv udviklingsbistand
Uanset ståsted i Folketinget burde der være total og urokkelig enighed om at fastholde og udbygge vores afsætningspotentiale på grøn og klimavenlig viden og teknologi. Det indebærer en fortsat og gerne voksende indsats gennem udviklingsbistanden, og i øvrigt også en stærkere kobling mellem udviklingsindsatsen i Udviklingsministeriet og den dedikerede klimaindsats i Klima-, Energi og Bygningsministeriet.

Når alt det er sagt, så kunne en næsten tilsvarende historie skrives på området for vandteknologi-eksporten og landbrugseksporten, og denne blog kunne også have fokuseret på den indsats Udviklingsministeriet yder gennem bistanden for at modvirke klimapåvirkninger i udviklingslandene. Med klimaforandringerne undermineres leveforhold i de tørreste egne af Afrika, og hvad skal fattige mennesker gøre, når leveforholdene er utilstrækkelige på det sted, hvor de lever? Så flytter de sig.

Energi, vand og fødevareforsyningssikkerhed er grundlæggende fastholdelsesfaktorer, og her sidder Danmark på alle områder med stærke eksportkompetencer, som netop kan fremmes gennem solid symbiose med en kraftfuld og effektiv udviklingsbistand.

Et godt råd til det kommende folketing er derfor ikke at udskifte rambukken med en blød asparges som en reduktion eller fastfrysning af udviklingsbistanden vil være udtryk for, men snarere at øge investeringerne i fremtidens afsætningsmarkeder og herigennem maksimere vores nationale fodaftryk i den globale klimaindsats og en inkluderende grøn omstilling.

I bund og grund handler det om at undgå voldsomme klimaforandringer. Og hvis det skal lykkes, skal også vi gøre, hvad vi kan. Og vi kan gøre meget, hvis vi vil.

debat@altinget.dk