Medlem af Dansk Folkepartis Ungdom: Vesten bør indstille udviklingsbistanden til Kina

Vesten finansierer langsomt sin egen undergang, og paradoksalt nok kan det hele ende med at være Afrika – og dermed et levn fra Vestens imperialismetid – som bliver midlet, hvormed Vestens undergang realiseres.

Afrika kan vise sig at være et dødbringende våben, og lige nu findes der ikke megen grund til at være fortrøstningsfuld, for det er Kina med Xi Jinping i spidsen, som er i besiddelse af dette våben. Imidlertid findes der to realistiske løsninger herpå.

Fælles for de følgende løsninger er, at det er strengt nødvendigt at fremme Vestens egne nationale og regionale interesser i den østlige hemisfære. Enten sørger Vesten for, gennem økonomiske og produktionsmæssige foranstaltninger, at Xi Jinping ikke udnytter våbnet til sin egen fordel – alternativt stjæler man det fra ham, som en tyv i natten. Træder Vesten forkert, kan det afføde tredje verdenskrig.

Ser du ikke Afrika som et våben? Historien har lært os, at liberalistiske briller dugger, og som oftest resulterer det i, at naiv idealisme gør blind. Vi nærmer os for alvor en bipolær verdensorden. Siden Den Kolde Krig har USA haft monopol på en unipolær verdensorden og har ikke én gang haft ’fornøjelsen’ af en nævneværdig modstander.

Bevares, Rusland har presset citronen et par gange, men eftersom det efterhånden er en kendsgerning, at deres krigsførelse i Ukraine gevaldigt har slået fejl, ville det simpelthen findes useriøst at sidestille dem med USA: verdensordenens Godzilla.

God grund til bekymring
Retrospektivt står det alligevel klart, at USA’s fokus for længe har været Putin, og for lidt har været Xi Jinping. USA har dog kunne se igennem fingre med Kinas militære accelerando, eftersom nationerne hver især har domineret deres egen regionale hemisfære, og ikke meget mere end det.

Imedens har Kina opkøbt infrastruktur i Afrika, hvilket de facto betyder, at Kina efterhånden ejer store dele af både verdens største og næststørste kontinent, og det kan potentielt tippe magtbalancen mellem USA og Kina – og således etablere en ny verdensorden, hvor Kina hersker over mere, end hvad godt er i sin regionale hemisfære.

Kinas infrastrukturelle ekspansion i Afrika bliver unægteligt en udfordring for Vestens traditionelle indflydelsessfære i regionen. Og bekymring er der god grund til. Kinas stadigt voksende militære og økonomiske tilstedeværelse, især ved infrastrukturudviklingsprojekter, herunder vejnet, havne og lufthavne, har givet kineserne et militærstrategisk og geopolitisk forspring i regionen.

Derfor bør Vesten først og fremmest indstille alt udviklingsbistand til Kina. Kina ejer i forvejen verdens næststørste økonomi, og der er næsten ingen kontrol over, hvad pengene reelt bruges på.

En globalistisk løgn
I samme henseende ville det i øvrigt klæde den danske stat at nedlægge sine 170 millioners ulandsprojekter i Kina. Medmindre det altså er blevet et udenrigspolitisk mål at finansiere sin egen undergang? Det er mildest talt forstyrrende, at danske skatteborgeres hårdt tjente penge gives gratis væk til en diktatorisk, dystopisk internerings- og overvågningsstat af orwellske dimensioner.

Derudover må Vesten snart komme til den realistiske erkendelse, at det er en nødvendighed at gøre sig mere eller mindre økonomisk og produktionsmæssigt uafhængige af Kina. Duggen forsvinder tilsyneladende aldrig fra de liberalistiske briller, må man forstå.

Det er på høje tid, at liberalisterne indser, at idéen om at øget samhandel altid fører til frihed og fred er naiv. Det er ikke bare en fejlagtig liberalistisk tese. Det er én stor globalistisk løgn.

Alternativt kan Vesten forsøge sig med tyv-i-natten-teknikken, men så er der ingen tid at spilde. Det kan både være i Vestens og Afrikas interesse, at Vesten opkøber Afrika, inden det er for sent; inden Kina ejer hele kontinentet.

Hvis Vesten stjæler store dele af Afrika for næsen af Kina umuliggøres en yderligere udvidelse af Xi Jinpings militærstrategiske infrastruktur. Og så vil jeg i øvrigt væde min hat på, at Afrika undgår gældsfælder i uoverskuelige størrelsesordener, såfremt de afrikanske nationer handler med USA og ikke Kina.

En ting er dog sikkert: De afrikanske stater skal bruge et godt tilbud, og tænker man udelukkende kortsigtet, bliver det en exceptionelt ringe økonomisk investering for USA. Til gengæld kan det vise sig at være lige netop dén langsigtede investering, som sikrer, at USA til stadighed kan være global Godzilla og således står værn om Vestens fortsatte eksistens. Den slags magt er mere værd end alle verdens gode investeringer tilsammen.

 {{toplink}}

debat@altinget.dk