Danske ministre valfarter til FN's klimatopmøde i Glasgow
Mindst en fjerdedel af den danske regerings ministre rejser til COP26. Men "den vigtige og svære" dagsorden kan øget ministertilstedeværelse ikke for alvor løse, siger forsker i klimadiplomati.
Der bliver tomt i de danske ministerkontorer, når FN's årlige klimatopmøde, COP26, finder sted i november.
Minimum fem ud af regeringens i alt 19 fagministre rejser nemlig til skotske Glasgow for at være med. Det viser en rundringning foretaget af Altinget.
Det er med andre ord godt 25 procent af det danske ministerhold, som officielt har bekræftet deres deltagelse.
Der er tale om klimaminister Dan Jørgensen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S).
Derudover ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at deltage, når verdens stats- og regeringschefer sparker topmødet i gang.
Ministre sender signal
Ministrenes massive fremmøde "sender et signal, der udadtil viser, at vi presser på", mener Jarl Krausing, der er international chef i den grønne tænketank Concito, og som har deltaget i 15 af FN's klimatopmøder over årene.
"Det er et positivt bidrag til en fortælling om, at der skal leveres og skrues op," siger han.
Jakob Dreyer, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i klimadiplomati, vurderer også, at politikerne "kan skabe bevågenhed" ved at møde op til COP'en.
Der er bare et "men":
"Det er vigtigt ikke at blive forblændet af, at der kommer fem ministre. De ekstra ministre skal ikke også sidde med og lave en forhandlingstekst. De skal deltage i sideevents og tale om andre agendaer, som er politisk væsentlige," siger han.
"Den vigtige og svære dagsorden kan øget ministertilstedeværelse ikke for alvor løse."
Bidrager ikke til at løse kerneopgaven
Det er det danske forhandlingsteam fra Klimaministeriet, der med støtte fra Udenrigsministeriet skal sikre resultaterne til COP26, hvor især mere klimahjælp til verdens fattigste skal mobiliseres, og landenes ambitioner om at nedbringe udledningen af drivhusgasser skal øges, hvis målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader skal holdes i live.
Det team er ifølge forskeren "ret lille".
"Vi har ikke nok mandskab til at være til stede alle steder," siger Jakob Dreyer.
Ville de ressourcer, man bruger på at sende ministre og måske en statsminister af sted, set med klimadiplomatiske briller være bedre brugt på at have et større forhandlingsteam?
"Jeg vil ikke stille det helt så skarpt op," svarer klimadiplomati-forskeren.
"Men man kan i hvert fald sige, at det, at der kommer mange ministre, som kommer til en masse sideevents, bidrager ikke til at løse kerneopgaven."
Knowhow og dybdeviden betyder mere
Hvis det så ikke var et nulsumsspil, hvor man enten sendte flere ministre eller en større delegation af sted, ville det klimadiplomatisk være en positiv ting, hvis vi havde en noget større forhandlingsdelegation?
"En masse forskning peger på, at det faktisk betyder noget, hvor stort forhandlerteamet er, og hvor stor deres faglige dybdeviden og knowhow er på det her område," siger Jakob Dreyer.
Det kan ifølge forskeren for eksempel være fint nok, at transportministeren er med til sideevents om en slutdato for salg af nye benzin- og dieselbiler, men man bør overveje, om den slags politiske markeringer tager ressoucer fra kerneopgaven på klimatopmødet.
"Jeg vil være så fræk at sige, at det kan rejse andre vigtige dagsordener, men det bidrager ikke væsentligt til COP'ens endelige aftaletekst og endelige ambitionsniveau, at eksempelvis transportministeren, som ikke har en formel rolle i forhold til den egentlige aftaletekst, kommer," siger Jakob Dreyer.
Ngo’er i Afghanistan: Bankbureaukrati truer med at stoppe vores arbejde
Skyggeminister efterlyser dansk støtte til Myanmar under besøg i København: "Kuppet chokerede hele landet"
