Danida skal sikre investeringer i ulande

Af Mads Møller
Business line director for Water & Energy, Grontmij

Kernefamilierne i Ugandas hovedstad ser tv-serier, går på fastfood-restaurant og køber smart tøj i det lokale shoppingcenter. De ligner os på godt og ondt.

Der var engang, hvor ulandsbistand bare var bistand. Så enkelt er det ikke mere. At noget har forandret sig, er helt sikkert, og mængden af biler og trafikulykker i Afrika er blandt andet med til at illustrere den kolossale forskel på før og nu.

Rige lande har fået færre og færre dødsfald på vejene i løbet af årene, mens det er vokset støt i udviklingslandene, oplyser magasinet The Economist. Trafikken vil snart dræbe flere end malaria og HIV/Aids tilsammen.

Samarbejde med lokale interessenter
Østafrikas travleste hovedvej, A104, blev opgraderet i 2008 med støtte fra Den Europæiske Union. Men næsten alle de 91 millioner dollars gik til asfalt og næsten ingen til sikkerheden.

Vejen har uden tvivl bidraget enormt til at gøre Østafrika rigere, men den bragte i allerhøjeste grad også sorg til kontinentet. Trafikofre udgør nu halvdelen af alle ​​indlæggelser på de kirurgiske afdelinger.

WHO forventer, at antallet af dødsfald forårsaget af trafikulykker på verdensplan vil nå op på næsten 2 millioner om året i 2030. Det er en stigning fra 1,3 millioner i dag, men der vil være stor forskel på de rige lande og udviklingslandene.

De rige lande vil gøre vejene sikrere, og dødstallet vil rasle ned på trods af et højere forbrug af biler, mens fattige og mellemindkomstlande vil få dødstal på niveau med HIV og Aids, og hos de allerfattigste lande vil dødstallet forårsaget af trafikulykker tredobles.

De afrikanske lande har i allerhøjeste grad taget civilisationens biler til sig, men trafiksikkerheden lader meget tilbage at ønske.

Vi ved, hvordan vi laver trafiksikkerhed i Sverige og Danmark – men vi ved ikke, hvordan vi gør det i Afrika, Kina eller andre steder med en anden færdselskultur. Og det er her, hele humlen ligger. Vi skal arbejde sammen med lokale stakeholders, og der skal være sammenhæng i det, vi gør. Den ene hånd skal vide, hvad den anden laver.

Minister skal bane vej for ny bistand
Den fornuftige sammenhæng kan forhåbentlig findes hos Mogens Jensen (S), den nye minister for både handel og udvikling. Et nyt ministerium, som Grontmij hilser varmt velkommet, for vi har netop set de største succeser på udviklingsområdet, når der både har været et lokalt engagement og et kommercielt fokus.

Vi håber, Mogens Jensen vil være med til at bane vejen for en ny slags bistand. Vi mener, landene skal bygges op, så de er i stand til at stille krav til udviklingen. Vi skal indgå en handel og ikke give almisser. Andet er nemlig ikke respektfuldt over for vores samarbejdspartnere. På den måde kan vi forhåbentlig få flere private investorer til at involvere sig i transportprojekter, klimaprojekter m.fl.

Økonomisk starthjælp
Udviklingslandene har brug for attraktiv finansiering, for derved bliver pengene forrentet, og Danmark får også noget ud af det. Sunde partnerskaber med andre ord.

Men vi er også nødt til at erkende, at private investeringer i udviklingslandene ofte betragtes som mere risikable, og netop derfor er der behov for, at Danida og andre donorer vil have mulighed for at agere fødselshjælpere og være parate til at påtage sig den del af risikoen, der skal til for at gøre det muligt at skaffe flere private penge til Afrika.

Et eksempel på samarbejde mellem donorer og private investorer er vindmølleprojektet ved Lake Turkana (Kenya), som forhåbentlig snart kan skrives under. Et projekt, der kan levere 20-25 procent af Kenyas strøm, er selvfølgelig ikke noget, man starter over night. Uden støtte fra for eksempel Den Afrikanske Udviklingsbank (som betalte for Grontmij’s arbejde på feasibility-studiet) og eksportkreditter (måske fra Danmark) er det tvivlsomt, om dette fantastiske projekt nogensinde kunne blive til noget.

Kort sagt: udviklingslandene forandrer sig, og det skal selvfølgelig reflekteres i vores samarbejde med landene.

debat@altinget.dk