Danmark giver med den ene hånd og tager med den anden

Hannah Brejnholt og Lars Koch
Skattepolitiske rådgivere i henholdsvis Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS

Lige nu behandler Folketinget Danmarks nye dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Ghana. 

Normalt går DBO’erne med udviklingslandene gnidningsfrit igennem Folketinget uden synderligt mange spørgsmål til skatteministeren. Men i den aktuelle aftale mellem Ghana og Danmark er det heldigvis anderledes. Skatteminister Benny Engelbrecht er kaldt til samråd om selve Danmarks måde at forhandle DBO’er med udviklingslande på.

Problemet er, at ingen anden dobbeltbeskatningsaftale, Danmark har underskrevet med et udviklingsland, sætter skattesatserne så lavt som aftalen mellem Ghana og Danmark. Og kun to DBO’er underskrevet af Ghana sætter satserne lige så lavt. Flere af aftalens skattesatser er endda lavere end Ghanas nationale satser. Det betyder, at Ghana på en række områder afgiver retten til at opkræve skat. Til gengæld opkræves pengene i Danmark.

Samtænkning udebliver
Det glæder os i IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke, at der endelig kommer fokus på Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med udviklingslandene. For det er et område, som desværre afspejler alvorlig mangel på sammenhæng mellem intentionerne i Danmarks udviklings- og skattepolitik.

DBO’en med Ghana er et klart eksempel på, at det ene politikområde ret beset modarbejder det andet, hvilket er tydeliggjort i Mellemfolkeligt Samvirkes rapport ”Denmark’s tax treaties – time for change” og Eurodad's rapport ”Hidden profits: The EU's role in supporting an unjust global tax system 2014”, som IBIS også har bidraget til.

Det er paradoksalt, at denne aftale, som begrænser Ghanas ret til at beskatte danske selskaber, er forhandlet samtidigt med, at Danmark begynder et fire-årigt udviklingsprogram, der netop skal hjælpe det ghanesiske skattevæsen med at udvide Ghanas beskatningsgrundlag. Det viser med al tydelighed, at der ikke er sammenhæng mellem Danmarks udviklings- og skattepolitik. 

Nu kunne man spørge: ”Opfører Danmark sig virkelig så skidt? – Ghana har jo generelt lave skattesatser i deres aftaler”. Svaret er desværre et rungende JA. Danmark bidrager med denne DBO til tendensen til, at udviklingslandes skattesatser presses mod bunden. I forhandling af nye DBO’er sammenlignes forskelige DBOer med hinanden, og lave satser bruges som argument for at presse skattesatser ned, og dermed gøre landene attraktive for investorer, men uden tanke for de andre strukturelle og velfærdspolitiske faktorer, som spiller ind på den økonomiske udvikling i et land.

Historisk nulpunkt
Selv Danmark benytter sig af denne taktik i vores forhandling med udviklingslandene. Danmark har tidligere haft progressive DBO’er med udviklingslande.

Skatteministeriet siger, at denne DBO også er til fordel for Ghana, men er den nu også det? På mange punkter nej. Kildebeskatningssatserne i aftalen er lavere end Ghana’s nationale satser. Det betyder, at Ghana mister beskatningsretten til fordel for Danmark på en række områder.

DBO’er som denne gør, at lande som Ghana mister retten til at beskatte kapitalgevinsten på salg af aktier i virksomheder (fx salget af en profitabel olie-koncession). Denne ret gives i stedet til investorens bopælsland, hvilket forhindrer kildebeskatning. Systemet er altså udelukkende til fordel for de multinationale selskaber. Det bidrager hverken til Danmarks skatteindtægter eller til eliminering af dobbeltbeskatning, da gevinsten fra salg af substantielle aktieposter i udenlandske datterselskaber i forvejen er undtaget beskatning i Danmark.

Jævnbyrdige eller ej
Undervejs i behandlingen af aftalen med Ghana har Skatteministeriet argumenteret, at man sikrer, at DBO’en er på linje med udviklingslandenes prioriteter ved at afholde forhandlingerne på samme vis som med ethvert udviklet land. Men det kan diskuteres, om forhandlinger mellem underskrivere af en DBO automatisk sikrer en jævnbyrdig og afbalanceret aftale. Det siger sig selv, at magtrelationer forbundet med handelsinteresser og donor-modtager-relationer potentielt kan påvirke forhandlingerne.

Selvom Skatteministeriet mener, at aftalen er i overensstemmelse med både Danmarks og Ghanas interesser, så skal der tages højde for de langsigtede og ofte store konsekvenser, disse aftaler kan have for udviklingslande. Alene beskatningen af en enkelt stor virksomhed kan have enorm betydning i en lille udviklet økonomi, da selskabsskatteprovenuet er af langt større betydning i mange udviklingslande, end personskatter er. Desuden er der en række eksempler på, at tabte skatteindtægter, grundet DBO’ers skattehuller, udgør mere end den bistand, det enkelte land modtager.

IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor, at Danmark udsætter ratificeringen af Ghana-Danmark DBO’en og laver en spillover-analyse af denne og andre DBO’er med udviklingslande (ligesom Holland allerede har gjort). Dermed kan man sikre sammenhæng mellem den danske udviklingspolitik og den danske skattepolitik.

Danmark kan ikke vide, om vores skatteaftaler underminerer udviklingsmålsætningerne uden at vurdere, hvilke positive og negative konsekvenser det medfører for aftalens partnere og deres potentielle skatteindtægter. Sådan en vurdering vil ikke være for meget forlangt. Både FN, IMF, Verdensbanken og OECD anbefaler, at ethvert rigt land udfører denne slags spillover-analyser for alle større ændringer af deres skattesystemer, der kan påvirke udviklingslande.

debat@altinget.dk