Danmark skal repræsenteres i vækstøkonomier
DEBAT: Den danske udenrigstjeneste skal være i de lande, der kommer til at fylde mere i verdensøkonomien. De skal rådgive og tale danske virksomheders sag, skriver Mette Gjerskov, udviklingsordfører for Socialdemokraterne.
Af Mette Gjerskov (S)
Udviklingsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn
Jeg har i årenes løb haft rig lejlighed til at stifte bekendtskab med vores udenrigstjeneste. Dels i arbejdet hjemme, hvor udenrigstjenesten for eksempel leverer grundige og kloge analyser til Folketinget.
Men især ude, når vi er på besøg i alverdens lande. Her forstår man virkelig, hvor vigtigt det er, at Danmark er repræsenteret og til stede. Og jeg har mange gange været imponeret over udenrigstjenestens dygtige og kvalificerede arbejde.
Lige som alt andet skal også udenrigstjenesten hele tiden fornys og tilpasses en evigt foranderlig verden og ikke mindst løbende følge vores udenrigspolitiske prioriteringer.
Fokus på de kommende store økonomier
Den økonomiske krise, der ramte Danmark og resten af verden i 2008, har været definerende for den politiske virkelighed lige siden. Krisen er baggrunden for regeringens reformpolitiske dagsorden.
Den økonomiske krise danner også baggrund for den tilpasning, vi skal lave af den danske udenrigstjeneste. Vi skal selvfølgelig løbende vurdere, om vores udenrigstjeneste er opdateret og tidssvarende.
Med krisen som baggrundstæppe er det dog et godt tidspunkt at tage debatten om, hvordan vi sikrer, at udenrigstjenesten fungerer bedst muligt. Ligesom regeringen har haft fokus på vækst og arbejdspladser på den hjemlige scene, så er det også med de briller, vi skal se på vores udenrigstjeneste.
Det økonomiske tyngdepunkt i verden har flyttet sig. Kina og Indien er allerede blevet økonomiske sværvægtere. Frem mod 2030 vil det være lande som Indonesien, Nigeria, Bangladesh, Filippinerne og Malaysia, der vil komme til at fylde mere i verdensøkonomien. Efter dem følger Vietnam, Tyrkiet, Sydafrika og Saudi Arabien. Mange af vækstøkonomierne er lande, som vi tidligere har samarbejdet med om udviklingsstøtte, men som nu har mere brug for samhandel og partnerskaber end udviklingsbistand.
Danmark skal være til stede på vækstmarkederne for at fremme Danmarks og danske virksomheders interesser. Det må være et helt centralt element af den justering, vi skal foretage af vores repræsentationsstruktur, at den danske udenrigstjeneste er til stede til at rådgive og tale danske virksomheders sag med de kommende store økonomier. Vi skal gribe mulighederne.
De store transformationer i verdensøkonomien betyder også, at Europa ikke længere er verdens naturlige centrum. I 2000 stod Europa for 36 procent af klodens bruttonationalprodukt. Det forventes at være faldet til 24 procent i 2030.
Mere slagkraft med EU-samarbejde
Krisen har ramt os hårdt. Demografien tegner et billede af en europæisk befolkning, der er mere præget af grå tindinger end af ungdommens ild, hvilket også sætter pres på vores velfærdssystemer. Vores arbejdsstyrker kan og skal ikke kunne konkurrere med lande i fjernøsten, hvor lønnen er meget lav, og der ingen sikkerhed og rettigheder er forbundet med at have et arbejde.
Vi deler værdier i Europa, mens de store vækstmagter som Kina, Indien, Vietnam, Mellemøsten, m.v. ikke altid er enige i vores syn på demokrati, frihandel, menneskerettigheder og økonomisk omfordeling. Det er derfor naturligt, at vi i Europa samarbejder om vores udenrigspolitik og dermed også vores udenrigstjenester.
Der er der mange fordele ved. Vi kan agere på en større scene gennem EU med mere slagkraft. Vi får flere instrumenter at benytte på den internationale scene, når vi kan agere gennem EU.
Værdiforskelle begrænser
Men der er også mange begrænsninger i forhold til, hvad vi kan samarbejde med resten af EU om. Borgerservice og erhvervsfremme for danske virksomheder som oplagte eksempler. For ikke at tale om den bilaterale udviklingspolitik.
Meget forener os i Europa, men vi har også værdiforskelle. Et tema, der fylder meget for mig, er kvinders rettigheder og sundhed i udviklingslande. Her kan man frygte, at der kan være en forskel på, hvem der for eksempel administrerer donationer til et afrikansk land, hvor der er stor mødredødelighed. Her betyder det faktisk noget, om det er en dansk diplomat, eller om der sidder en diplomat, der er arg modstander af abort og prævention fra et af EU’s meget katolske lande.
Vi skal udnytte de muligheder, der er ved det europæiske samarbejde, men holde fast, når vi kan gøre det bedst alene. Jeg tror især, at vi har meget at hente ved i højere grad at samle og samtænke vores repræsentationer, ligesom vi har gjort i Berlin.
Jeg er glad for, at Udenrigsministeriet har valgt en meget åben tilgang til denne justering af udenrigstjenesten. Brugernes og interessenternes ønsker og oplevelse bør være det helt afgørende for den danske udenrigstjeneste. Jeg ser derfor meget frem til refleksionsgruppens ideer og forslag.
