Religiøse ledere afgørende for medborgerskab

DEBAT: Religion behøver ikke kun at føre til splittelse i befolkningerne i Mellemøsten. Ikke hvis religiøse ledere påtager sig opgaven at fremme medborgerskabs-identitet og civilsamfund, skriver Jens Juul Petersen fra Danmission.

Af Jens Juul Petersen
Programkoordinator for dialogarbejde i Mellemøsten, Danmission

Medborgerskab er efter de seneste års store omvæltninger blevet et buzzword i den arabiske verden - og derfor også blandt de danske organisationer, der beskæftiger sig med regionen.

Hidtil har det såkaldte Arabiske Forår dog ikke betydet en udvikling af medborgerskab, demokrati og lige rettigheder. Dette sker naturligvis ikke automatisk, men kræver tid og kultivering. Der er brug for uddannelse i medborgerskabets principper, samt at disse bliver transformeret og tilpasset lokale forhold.

Medborgerskab er en pligt i et demokrati, og medborgerskab handler om at tage ansvar for egne handlinger og om at vide, hvordan man ad demokratisk vej kan ændre ting, som man ikke er tilfreds med. Desuden handler det om at værne om værdier som frihed, ansvar og ligeværd, og dermed acceptere forskelle og gå i dialog i stedet for at skændes.

Religiøse ledere skal hjælpe medborgerskab på vej
Den religiøse diskurs har fået mere og mere magt i de arabiske omvæltninger. Religiøs diskurs og undervisning er endnu ikke tilpasset til at kunne følge med og påvirke de sociale ændringer i en positiv retning. Tværtimod, måske.

Den religiøse identitet kan i stedet være medvirkende til at skabe kløfter og fange den almindelige borger i en konflikt mellem den nyligt erhvervede følelse af medborgerskab og en sekterisk diskurs fra religiøse autoriteter.

Derfor er det af stor vigtighed, at disse religiøse ledere støttes og undervises i at promovere en ansvarlig, inkluderende og interkulturel medborgerskabsidentitet i de multisekteriske arabiske samfund. For mens medborgerskab er en pligt, så er diversitet en ret, der skal anerkendes af den enkelte borger.

Religion og medborgerskab to sider af samme sag
Et af Danmissions projekter under Det Arabiske Initiativ, Interfaith Education for Intercultural Citizenship, forsøger netop at give religiøse ledere medborgerskabsresurser og -træning for dermed at klæde dem på til at kunne undervise i og opfordre til interkulturelt og inkluderende medborgerskab.

Projektet involverer bl.a. udviklingen af en håndbog, der vil have fokus på, hvordan religion og medborgerskab går hånd i hånd og ikke - som ellers ofte fremlagt - er modsigelser. Religion og religiøse mennesker har et civilt ansvar, hvilket er et vigtigt budskab at få frem ikke mindst i en libanesisk kontekst, som dette projekt i første omgang omfatter.

Libanon bygger på et meget skrøbeligt fundament, og presset fra nabolandene skubber konstant til de interne magtbalancer. Behovet for dialog de forskellige religiøse og politiske grupperinger imellem synes vigtigere end nogensinde, og der er stort behov for at styrke den fælles nationale identitet ved at bringe landets indbyggere sammen på kryds og tværs og ved at styrke fredelige civilsamfundsinitiativer og dialogprojekter.

Kan religion fremme reformarbejdet i Mellemøsten?
Danmission, der er en folkekirkelig organisation, oplever, at både kristne og muslimer i hele regionen søger viden om og støtte til at præge de forskellige landes udvikling med afsæt i dialog og tværreligiøs forståelse.

Indsatsen for dialog er vigtig, hvis foråret skal tilbage på ret kurs, og hvis udfaldet skal blive samfund med plads til alle - også minoriteter. Sammen med dygtige partnerorganisationer i Syrien, Egypten og Libanon bruger Danmission støtten fra Det Arabiske Initiativ til at udvikle dialogprogrammer, der kan være med til at skabe fundamentet for langvarigt samarbejde og forståelse mellem forskellige samfundsgrupper.

Trosbaserede organisationer og grupperinger skal arbejde for forsoning, civilt engagement og demokrati og dermed støtte udviklingen af en mere demokratisk og stabil arabisk verden. Håbet er, at religion og religiøse samfund kan blive en positiv drivkraft i reformarbejdet i Mellemøsten og ikke en hindring.

 

Forrige artikel Nye demokratier skal (helst) være forbilleder Næste artikel Egypten - fra stillingskrig til dialog Egypten - fra stillingskrig til dialog