Udgifter og udbytte i infrastrukturprojekter følges ikke ad
DEBAT: Projekter til forbedring af infrastrukturen er som regel dyrere end først planlagt. Men man bør kunne sikre, at de to aspekter kan følges ad, mener ugens debattører. Erfaringer fra udlandet har nemlig været gode.
Af Bjørn Andersen og Eirik Skjetne
Medlem af Infrastrukturkommissionen og professor ved Norges Teknisk- Naturvitensskaelige Universitet og SINTEF Teknologi og Samfunn i Norge
Offentlig infrastruktur, inklusiv transport som veje, jernbaner, flyvepladser osv., bygges normalt gennem projekter. Utallige studier af sådanne store projekter rundt om i verden har vist, at denne type projekter ofte ender med at koste mere end antaget og give færre nytteeffekter end det, som blev lovet ved fremlæggelsen af projektet.
Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet har f.eks. vist, at jernbaneprojekter i gennemsnit kun realiserer ca. halvdelen af den estimerede nytte, og at ni ud af ti af sådanne projekter overestimerer trafikvolumen.
Gennemsnitlige overskridelser af budgettet varierer fra 30 og op til over 60 pct. for forskellige typer infrastruktur.
Norske erfaringer
De samme problemer har været gengangere i norske projekter, og den norske stat har derfor implementeret en ordning for at modvirke dette. En ordning, som er ganske unik.
Ordningen kaldes et regime for kvalitetssikring af statslige investeringsprojekter og forvaltes af Finansdepartementet. Hovedprincippet er, at offentlige projekter med en budgetramme på mere end 500 mio. norske kr. skal gennemgå ekstern kvalitetssikring.
Kvalitetssikringen udføres af en håndfuld eksterne ekspertgrupper, bestående af konsulenter og akademikere inden for projektledelse, som har en rammeaftale med Finansdepartementet.
Kvalitetssikring
Oprindeligt blev kvalitetssikring kun gennemført lige før, projektforslaget skulle fremlægges for parlamentet, til vedtagelse om finansiering, den såkaldte KS2.
Efter at have praktiseret denne ordning med succes over flere år, blev det for nylig udvidet med en yderligere kvalitetssikring, KS1, på det tidspunkt hvor indledende studier er afsluttet, og det skal vedtages, om et mere formelt forprojekt skal etableres.
Disse to kvalitetssikringer har følgende formål:
- KS1: At sikre, at konceptvalget af store offentlige projekter underlægges reel politisk styring. Ideelt set ønsker man, at det konceptalternativ bliver valgt, som under givne forudsætninger vil give bedst ressourceudnyttelse og værdiskabelse. Kvalitetssikringen skal sikre, at regeringen har et solidt grundlag for en eventuel beslutning om at sætte et forprojekt i gang, og rådgivernes opgave er at kvalitetssikre beslutningsgrundlaget for valg af hovedkoncept.
- KS2: Kvalitetssikring af styringsgrundlaget samt udgiftsoverslag, herunder usikkerhedsanalyse for det valgte projektalternativ, før projektet lægges frem for Stortinget. Kontrolhensynet er det dominerende aspekt, som skal dækkes. Rådgivernes opgave er at give råd om udgiftsrammen inklusiv nødvendig afsætning for usikkerhed for, om projektbudgettet vil holde, og hvordan projektet skal styres for, at udgiftsrammen kan holde, herunder hvor autorisation til at trække på usikkerhedsafsætningen bør ligge.
Noget for Danmark?
Erfaringerne med denne ordning har været gode. Ordningen synes at mane til bedre disciplin i planlægningsarbejdet og mere realistiske estimater for udgifter og nytte.
Enkelte andre lande har fundet ordningen så interessant, at de arbejder med at etablere lignende ordninger, f.eks. i Canada og New Zealand. I lyset af dette kunne en sådan ordning også være relevant for Danmark?
