Svend Tøfting: Drop lyntog og hjælp den kollektive transport tilbage på skinnerne

Mange forlader i disse år den kollektive trafik. De stigende billetpriser får os til at overveje, om det er på tide at købe en ekstra bil. Når først den ekstra bil er købt, bliver det sværere at få trafikanterne tilbage i den kollektive trafik. 

Togkørslen er også under pres. Der kæmpes med forsinkelser.

Billetpriserne stiger, samtidig med at det bliver billigere og billigere at køre i egen bil - ikke mindst i elbiler. Så det ser sort ud for den kollektive trafik.

{{toplink}}

Hvis vi skal have passagererne tilbage i den kollektive trafik, er det nødvendigt med en bedre økonomisk balance mellem kollektiv trafik og bilture.

Den kollektiv trafik skal ikke blot være bedre og billigere. Det er også nødvendigt at gøre det dyrere at køre i bil – især i og omkring vores byer.

Indfør afgifter

Jeg vil pege på to initiativer, der kan forbedre den kollektive trafiks økonomiske konkurrenceevne. Det er kørselsafgifter og en takstreform for den kollektive trafik.

Det skal være dyrere at køre i egen bil, ikke mindst i vores byer.

Det kan flytte bilture over på mere bæredygtige transportformer. Det kan være til cykel på kortere ture og kollektiv trafik.

Der indføres kørselsafgifter for lastbiler i 2025, og der er et forsøgsprojekt i gang med kørselsafgifter for personbiler. Det er vigtigt at anvende erfaringerne herfra til kørselsafgifter for alle biler.  

Så vil jeg foreslå en takstreform for den kollektive trafik.

Det skal være billigere at anvende den kollektive trafik på de længere ture, mens ture under cirka 15 kilometer godt må være lidt dyrere. Det skal gøre det mere tillokkende at cykle. 

Reducér trængsel og CO2

Den kollektive trafik skal også forbedres. Det overordnede mål må være at reducere CO2-udledningen og trængslen i vores byer. 

Hvis vi ser på CO2-udledningen fra bilerne, viser Transportvaneundersøgelserne, også kaldet TU, fra DTU, at 50 procent af den udledte CO2 kommer fra ture på en længde mellem 15 og 75 kilometer. 

Dermed er der et stort potentiale i at få flyttet nogle af disse ture over i den kollektive trafik.

Hvis vi så ser på, hvem, der i dag anvender tog, viser TU, at 25 procent af togpassagererne kører under 15 kilometer, 60 procent kører mellem 15 og 75 kilometer og kun 15 procent kører over de 75 kilometer.

Så der er et stort potentiale for at flytte ture på 15 til 75 kilometer over i tog, og det er faktisk muligt.

Samme TU viser, at stive køreplaner med kørsel hver halve time og samme togforløb hele dagen kan fordoble andelen af regionale togture i forhold til anden afvikling af to tog i timen. For stive køreplaner er lette at huske og anvende. 

Erfaringer fra Nordjyske Jernbaner viser meget gode resultater med stive køreplaner og god rettidighed. Der køres nu i Vendsyssel med over 96 procent rettidighed og stive køreplaner. Det har øget passagertallet siden 2019, før corona, med plus fem procent mod minus seks procent på de andre sammenlignelige togstrækninger herhjemme.

Så tog til tiden og stive køreplaner får flere over i togene, og undersøgelser i Skåne viser, at faste minuttal hele dagen hæver turraten.

Fjern lyntog mellem Aalborg og Odense

Hvis vi eksempelvis ser på strækningen fra Aalborg til Odense, er der her ét lyntog og ét IC-tog i timen.

Det vil være optimalt med IC-tog hver halve time i stiv køreplan, men det er der ikke plads til på skinnerne, når der også skal være et lyntog. 

Så det bør overvejes at nedlægge lyntogene på strækningen.

{{toplink}}

Det vil måske give lidt færre passagerer på de lange ture over de 75 kilometer, men mange flere på de kortere regionale ture. Det vil så reducere trængslen på vores veje. 

Det tager tre timer med lyntog fra Aalborg til Odense og 19 minutter mere med IC-tog. Så det er meget begrænset, hvor megen tid, der spares.

Lyntogene betyder også, at en række passagerer skal skifte mellem lyntog og langsommere tog, som giver dårligere komfort.

En køreplan mellem Aalborg og Odense med IC-tog hver halve time vil også være mere modstandsdygtig over for forsinkelser.

Der er mere plads til, at et tog kan være forsinket, uden at det påvirker de andre tog. Det vil også give færre togskift.

Hvis alle tog kører med samme hastighed, er der også mulighed for at køre med 20 minutters drift – tre tog i timen.

TU-data viser, at dette faktisk igen vil fordoble markedsandelen i forhold til to tog i timen. Så det kan være en langsigtet løsning. 

Ovennævnte viser, at det ikke nødvendigvis er hurtigere tog, der giver god togbetjening. Nordjyske Jernbaner kører eksempelvis med 120 kilometer i timen. Simple, letforståelige køreplaner og god regularitet giver flere togpassagerer.

Kollektiv transport kræver investeringer

Der er ingen tvivl om, at en omlægning af den kollektive trafik vil komme til at koste flere penge.

Der er faktisk afsat mange midler til den kollektive trafik. I Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021, blev der afsat 62 milliarder kroner ud af en samlet ramme på 105 milliarder kroner. Det er primært til forbedring af togtrafikken.

Men der er ikke afsat midler til at optimere anvendelse af den forbedrede infrastruktur. Der er heller ikke afsat penge til at påvirke trafikanterne til en mere bæredygtig transport.

En ekspertgruppe nedsat af transportministeren skal senere i år kommen med et oplæg til forbedring af den kollektive trafik.

Gruppen skal blandt andet se på takststruktur og organisering af den kollektive trafik. En reorganisering kan være nøglen til en bedre kollektiv trafik. Det kan sammen med en justering af de økonomiske incitamenter give en bedre udnyttelse af de op mod 1000 milliarder kroner, der er investeret i den danske infrastruktur.

{{toplink}}

debat@altinget.dk