Grontmij: Sådan sikrer vi succes i OPP

Af Brian Gardner Mogensen og Ute Stemmann
Analysechef og chefkonsulent, Grontmij A/S

Der er i dag behov for markant flere investeringer i infrastruktur, end der er afsat penge til på statens budgetter. I det lys er OPP en organisering, der i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, bør anvendes.

OPP er i sig selv ikke en finansierings-, men en organiseringsform for infrastrukturprojekter. Det vil altid være brugerne direkte eller samfundet igennem statskassen, der betaler for infrastrukturen.

OPP giver derimod mulighed for at stille pengene til rådighed up front igennem private parter som f.eks. pensionsfonde eller andre institutionelle investorer, hvor langsigtede investeringer er en del af deres investeringsportefølje.

OPP er for første gang i Danmark blevet anvendt på den nye motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, der åbnede i 2012. Staten har i projektet indgået en samlet kontrakt om overdragelse af bygherreansvaret og efterfølgende i 26 år drift og vedligeholdelse af motorvejen til en privat aktør. Ideen er at give større incitament til en totaløkonomisk optimering.

I en OPP-konstruktion overtager den private part typisk de risici, som er knyttet til de aktiviteter, som den private selv kan styre. Det drejer sig f.eks. om at overholde den aftalte tidsplan for færdiggørelsen af anlægget, efterlevelse af servicekrav i driftsperioden, overholdelse af anlægs- og driftsbudgettet m.v.

Risici, som ikke umiddelbart kan styres af leverandøren, anbefales at forblive hos den offentlige opdragsgiver, da den private part ellers vil være nødt til at opkræve en sikkerhedspræmie, som vil være for dyr.

Hvilke risici skal overdrages til det private? 
Spørgsmålet er, hvilke risici der mest hensigtsmæssigt kan overdrages til den private partner. Det afhænger både af, hvem der har kompetencen, men også hvor stor risikoen er, og hvor meget den vil koste at få dækket fra offentlig side. Det vil være en dårlig idé at forsikre sig mod, at trafikken bliver lavere end forudsat, idet det vil blive for dyrt, da al erfaring viser, at usikkerhederne på trafikprognoserne er store, og den private part naturligvis må sikre sin investering gennem en risikopræmie.

Erfaringerne fra en række OPP projekter i Storbritannien - bl.a. højhastighedsbane til den engelske kanal, letbane i Nottingham, og M6 ekspresvej - viser at staten i et OPP-projekt i gennemsnit betaler 2-3 procent mere, end hvis projektet fuldt ud var realiseret i statslig regi, hvilket skal holdes op mod, at projekterne i givet fald ikke var realiseret.

Enkle og mindre projekter 
Det er vores vurdering, at vi i Danmark skal realisere OPP-konstruktionen i enkle og mindre projekter, frem for projekter der f.eks. er særligt teknisk komplekse eller kræver involvering af mange heterogene aktører.

Risici vil alt andet lige fremstå tydeligere og projektets kompleksitetsgrad vil være lavere. En forøget kapacitet over Lillebælt eller en udvidelse af den østjyske motorvej syd for Vejle kan være fremtidige potentielle OPP-projekter, mens det ikke anbefales at præstere OPP på komplicerede projekter som f.eks. en fast Kattegatforbindelse.

OPP er en del af løsningen i Danmark. Men fordelingen af risici på det offentlige og private er afgørende for succes.

debat@altinget.dk