Udbyd jernbanedriften

Danske togstrækninger kan drives uden en krone i tilskud fra staten. Det viser en analyse, som brancheforeningen Dansk Tog har foretaget af strækningen fra København til Esbjerg og Sønderborg.

Passagergrundlaget er endda så stærkt på strækningen, at det vil være en rentabel forretning for en ny operatør at investere tre milliarder kroner i de 35 tog, der skal bruges. Det kræver blot et udbud.

Dansk Tog har analyseret strækningen fra København til Esbjerg og Sønderborg i forbindelse med elektrificeringen fra Lunderskov til Esbjerg. Arbejdet ventes afsluttet i 2015, hvor det derefter vil være muligt at køre med nye eltog hele vejen fra København til Esbjerg (og til Sønderborg, som allerede er elektrificeret). Udbud af denne strækning vil kun lægge beslag på én af de fem kanaler, der i dag er over Storebælt.

Vores forslag omfatter 21 daglige afgange med direkte forbindelse til Københavns Lufthavn og Østerport, og sædekapaciteten vil med de nye tog være en tredjedel højere end i dag. Forudsætningen er en otteårig kontrakt, hvor togene efter kontraktperiodens udløb overdrages til næste operatør efter et nyt udbud.

Klare fordele for både passagere og staten
Analysen viser, at der er togstrækninger i Danmark, der kan drives uden tilskud. Der er givetvis flere - eksempelvis København-Aarhus - og det er der klare fordele ved for både passagererne og staten:

For det første giver udbud gennemsigtighed i jernbanens økonomi, hvilket skaber konkurrence - og erfaringerne taler for sig selv. Det første udbud i Midt- og Vestjylland har ifølge Rigsrevisionen givet staten en besparelse på 18 procent - samtidig med at kvaliteten er steget - og Trafikstyrelsen forventer en besparelse på yderligere 10 procent i den nuværende udbudsperiode. Det stemmer fint overens med EU-Kommissionens analyser, som viser, at der er skabt besparelser på mellem 20 og 30 procent på jernbanerne i Holland, Sverige og Tyskland, efter at strækningerne har været i udbud.

I dag får de statslige og regionale jernbaner i Danmark et årligt nettodriftstilskud på over fem milliarder kroner, mens det kun er togdrift for godt 400 millioner kroner om året, der bliver udsat for konkurrence og pristjekket - svarende til otte procent. Ved at udbyde hele jernbanedriften kan vi få vished for, at jernbanen drives bedst og billigst, og her ligger med andre ord en økonomisk gevinst for staten på over én milliard kroner om året.

For det andet kan tilskuddene til jernbanedriften koncentreres om de strækninger, der er mindst rentable. I England og Sverige tjener staten i dag penge på de mest rentable togstrækninger, hvilket kan finansiere togdriften på ikke-rentable strækninger. En samlet udbudsstrategi for jernbanen kan derfor give udkantsområderne en ressourcemæssig opprioritering og en langt stærkere fokusering.

Endelig kan staten, som det er sket i Midt- og Vestjylland, slippe for at skulle finansiere materiel og tage risikoen for en katastrofeinvestering som IC4 og IC2. Det kan overlades til operatørerne. I Midt- og Vestjylland har operatøren for egen regning og risiko investeret over 750 millioner kroner i velfungerende tog, der er blevet leveret til tiden, mens staten kommer til at bruge over seks milliarder kroner på IC4 og IC2 - uden sikkerhed for, at blot en del af togene kommer til at køre nogenlunde stabilt.

En rentabel og moderne jernbane kræver derfor udbud. Det handler kun om at komme i gang.

debat@altinget.dk