ITD: Man bør se transportsystemet som et samlet økosystem i stedet for at opdele det i grønt og sort

I den transportpolitiske debat er der et dogme, som gennemsyrer diskussionen om trafikinvesteringer, og som har gjort det næsten altid.

Nemlig, at vejinvesteringer er sorte, og investeringer i kollektiv trafik er grønne.

Dogmet bliver typisk fremført af fortalerne for kollektiv transport, som har bidraget til fortællingen om, at vi skal fremme investeringer i jernbane og metro for at nedbringe CO2-udslippet.

Samme fortalere ønsker ofte at stoppe investeringer i motorveje, fordi det ifølge dem bare skaber mere trafik og trængsel, og dermed ikke løser nogle problemer.

Og lastbiltransporten, ja den skal begrænses mest muligt, så den bliver tvunget over på skinner.

IDA’s fungerende formand Aske Nydam Guldberg vil nok passe meget godt ind i ovenstående beskrivelse med fare for, at det bliver lettere karikeret.

Han tager dog skridtet videre og opfordrer i et indlæg til at sætte Infrastrukturplan 2035 helt i bero, indtil man har opfundet et system, der får det bedst mulige ud af investeringerne. Og det betyder nok ikke motorvejsinvesteringer. Imens kan man så bruge penge på at udrulle fjernvarme, som er vigtigere lige nu.

Infrastrukturplanen skal ikke pauses
Lad os lige genopfriske at mere end 90 procent af landets gods transporteres med lastbiler på vej, og at sektoren bidrager med 80 milliarder til landets BNP.

Samtidig er flertallet af danskerne fuldstændig afhængig af at kunne transportere sig i bil, ligesom den kollektive transport er afgørende for, at vores samfund overhovedet kan hænge sammen.

Derfor skal infrastrukturplan 2035 selvfølgelig ikke sættes på pause. Den er et godt udgangspunkt, som sætter penge af til nødvendige investeringer i veje og kollektiv transport.

Men en grøn mobilitetsplan kan sagtens være en rigtig god ide, hvis den kan kvalificere de politisk besluttede investeringer i både veje og baner.

For vi er ikke modstandere af investeringer i kollektive transport. Det giver jo mere plads til vejgodstransport, hvis bilister vælger at tage bussen eller toget. Den mulighed har lastbilerne jo ikke.

Men planen skal ikke være biased fra starten ved kun at sætte lighedstegn mellem kollektiv transport og grøn transport og dermed udelukke investeringer i veje.

Tag for eksempel Cityringen i København, som har kostet svimlende milliardbeløb. Ifølge Ing.dk forventede man i 2019, at antallet af bilture i København ville falde en procent som følge af den enorme investering, da den primært trækker passagerer, der ellers ville cykle eller tage bussen.

Der findes vist ikke nogen dyrere måde at spare CO2, hvis prognosen viser sig at være sand.

Og det skal siges, at jeg ikke er modstander af metroen, men den skal bare ikke bruges som et grønt argument mod vejinvesteringer. Og på jernbanen er det gang på gang slået fast, at overflytning af gods fra lastbil til tog i indenrigstransport ikke er realistisk med de korte afstande, vi har i Danmark.

Og så ser vi ind i en fremtid, hvor grønne drivmidler og el kommer til at gøre dogmet om den sorte vejtransport helt irrelevant.

Transportsystemet som et økosystem
Men det sker ikke af sig selv. For det kræver, at vi bliver meget klogere på, hvordan fremtidens drivmidler bedst udnyttes i transportsektoren.

Og det nytter ikke noget kun at tale om el, som det er blevet en tendens til i debatten. For der går alt for lang tid, inden batterierne kommer og redder lastbilerne, hvis de nogensinde gør det. Faktisk så er det nok mere realistisk at tale om fremtidens mix af grønne drivmidler.

Men hvor lang tid går der, og hvad er det grønne alternativ for lastbilerne og anden tung transport, indtil el-lastbiler bliver realistisk for flere vognmænd end blot dem, der kører korte distancer? Det kan en grøn mobilitetsplan også gøre os klogere på.

Men det er kun den ene side af sagen. For uanset hvilke drivmidler, der bliver fremtidens brændstoffer, så kræver det grønne lade- og tankfaciliteter både i Danmark og videre ud på de europæiske landeveje.

{{toplink}}

Det kræver markante investeringer, og her er det er afgørende, at man ved hvor tank- og ladeinfrastrukturen skal sættes op, og hvilket drivmiddel de skal kunne levere.

Her kan man også se på mulighederne for at tænke hele køre- og hviletidssystemet sammen med udrulningen af ladeinfrastruktur. For chauffører skal i henhold til kørehviletidsreglerne holde pause, og hvis man indretter systemet efter det, kan pausen i mange tilfælde bruges på at lade op.

Det langt fra løser udfordringen med el-lastbilernes begrænsede rækkevidde, men det er noget, som man skal man blive klogere på.

En grøn mobilitetsplan bør på den måde gøre op med den ensidige forståelse af kollektiv transport som værende det eneste grønne alternativ.

I stedet for at satse på én transportform, bør man se transportsystemet som et samlet økosystem, hvor transporten rykker derhen, hvor det giver mening. Og det bør investeringerne afspejle.

debat@altinget.dk