FDM: Uden bilen går Danmark i stå

Vores mobilitet er et af de helt afgørende tandhjul, der får det store samfundsmaskineri til at snurre. Det er vigtigt for den enkelte, at vi kan komme på arbejde eller til uddannelse, og at vi kan nå de mange andre gøremål, et moderne familie- og fritidsliv indeholder.

Det er vigtigt for samfundet, at arbejdskraften, varer og tjenesteydelser let kan komme rundt. Kigger man i statistikken, er der da også en fuldstændig entydig sammenhæng mellem væksten i bruttonationalproduktet og væksten i trafikken. Med andre ord: En god mobilitet får Danmark til at køre rundt.

Vi danskere kører, sejler og flyver årligt 79 milliarder kilometer rundt i kongeriget, viser Vejdirektoratets seneste tal. Heraf sker 84 procent i bil- og varebil, knap seks procent i tog, godt seks procent i bus og 3,5 procent på cykel/lille knallert. Langt de fleste af de kørte kilometer i bil sker uden for byerne. Det er kun 18 procent af bilkørslen, der sker i byen.

Hvorfor nu alle disse tal? Jo, de er vigtige at have in mente, når fremtidens mobilitet skal planlægges. For det er helt tydeligt, at personbilen er og bliver kernen i danskernes mobilitet – det er derfor, vi i FDM siger, at uden bilen går Danmark i stå.

Vi står dog over for grundlæggende udfordringer, hvis vi skal sikre en fortsat økonomisk vækst. Med vækst følger øget trafik, og med øget trafik vokser energiforbruget, trængslen og miljøpåvirkningerne. Det får mange til at diskutere alternativer til bilen.

Biler i byerne
Der er politikere og meningsdannere, som mener, at det skal være slut med, at bilerne fylder i byerne og at bygge nye og bedre veje. Der er også aktuelt en række borgmestre i landets største byer, der for at nå målet om, at netop deres kommune skal være klimaneutral, kommer med forslag om at lukke byerne for biler – især dem som kører på benzin eller diesel.

Men er det nødvendigt, at vi kraftigt begrænser vores bilkørsel for at nå klimamålene, og er det overhovedet realistisk eller hensigtsmæssigt? Det er det spørgsmål, en national mobilitetsplan bør give svar på.

I København vil man sænke hastigheden i stort set hele byen til maksimalt 40 kilometer i timen. Argumentet er, at bilisterne vil blive så trætte af den lave hastighed, at de vil cykle, tage bus/tog eller helt blive væk.

I Odense er tankerne måske at kopiere den belgiske by Gent, hvor såkaldte trafikøer gør det stort set umuligt at krydse byen i bil for på denne vis at tvinge bilerne ud. Målet er igen klima, miljø og begrebet liveable city.

Sidstnævnte er en lidt sjov størrelse, for i byplanlæggerkredse er det meget populært at mene, at kun en by uden biler er ”værd at leve i”. Det beror nok på, hvem man spørger. I Aarhus vil man være CO2-neutral i 2030, og derfor skal kun elbiler have adgang. Har man ikke råd til en sådan, må man tage bussen, cykle eller gå, mener borgmesteren.

Mobilitet skal nå over kommunegrænserne
Tanker og idéer om den fremtidige mobilitet er der nok af, men i FDM mener vi, at der savnes en samlende vision. Helt overordnet er den statslige og den kommunale planlægning i dag adskilte. Det er et dårligt valg, da trafikanterne konstant bevæger sig på tværs af vejtyper og myndighedsgrænser.

Helt lavpraktisk betyder det, at trafiklys ikke synkroniseres, selvom vejen løber over kommunegrænsen, eller at en motorvejsfrakørsel skaber lange, farlige køer, fordi det kommunale lyskryds for enden har sit eget liv.

Københavns Kommune skovler p-indtægter ind, men den må ikke bruge millionerne på at løse p-problemet uden for kommunegrænsen. Staten og kommuner udbyder opsætning af ladestandere uden koordinering af, hvad nabomyndighederne gør. Fortsæt selv listen.

Der er behov for, at mobilitetspolitikken lægges på tværs af de politiske skel, da beslutninger ofte påvirker hinanden. En national mobilitetsplan bør først og fremmest give et bud på, hvordan vi sikrer danskernes mobilitet og gør det på en mere bæredygtig måde, uanset om det sker på statens eller kommunernes veje.

Vejene skal udbygges
Vi bliver nødt til fortsat at udbygge vejene, hvis vi vil opretholde danskernes mobilitet. Skal vi sikre, at det bliver fossilfrie biler, som kommer til at køre på dem, er det vigtigt, at vi hjælper dem på vej med hensigtsmæssige skatte- og afgiftsregler samt en klog udbygning af ladeinfrastrukturen.

Netop ladeinfrastruktur ser vi i FDM som kritisk infrastruktur, og derfor bør den helt naturligt være en vigtig del af en national mobilitetsplan. Planen bør også knytte statens og kommunernes mobilitetsløsninger bedre sammen. For uanset drivmiddel er der i flere byer ikke plads til mange flere biler.

{{toplink}}

Derfor skal der skabes løsninger, som giver trafikanterne et reelt alternativ. Parkér-og-rejs-anlæg, samkørsel og en fokuseret og effektiviseret kollektiv transport vil helt givet være en vej at gå. Når midlerne til kollektiv trafik koncentreres, vil det koste busser i yderområder.

Her kan samkørsel blive en vigtig erstatning for de halvtomme busser, som i dag kører på ruterne. FDM arbejder i dag aktivt med samkørsel, og vi tror på, at det kan blive et vigtigt led, der kan binde privatbilisme sammen med den kollektive trafik.

For FDM er spørgsmålet om bilisme versus kollektiv transport og cyklisme ikke et spørgsmål om enten-eller, men det er et både-og. Det handler om at sikre nogle gode rammer for danskernes mobilitet.

debat@altinget.dk