Fuld damp på elektriske tog

DEBAT: Det var et alvorligt tilbageslag for Danmark, da SR-regeringen i 1999 gennemtrumfede købet af italienske IC4-dieseltog, mener Kristian Pihl Lorentzen (V). Trafikordføreren vil have eltogene tilbage på sporet.

Af Kristian Pihl Lorentzen 
MF og trafikordfører for Venstre

Der hersker ingen tvivl om de økonomiske og miljømæssige fordele ved at køre med eltog frem for forældede dieseltog. Derfor var det et alvorligt tilbageslag for den danske jernbane, da SR-regeringen i 1999 sammen med venstrefløjen skiftede spor og gennemtrumfede købet af italienske IC4-dieseltog og stillede elektrificering af banen i bero. Glædeligvis er der nu bred politisk interesse for at få eltogene tilbage på sporet.

Vigtige projekter
En række store og vigtige projekter er allerede besluttet. Det gælder elektrificering af banen mellem Esbjerg og Lunderskov, der realiseres frem mod 2015. Der anlægges helt ny elektrificeret bane mellem København og Ringsted via Køge frem mod 2018. Som led i Femern-projektet opgraderes banen mellem Ringsted og Rødby til eltogsdrift med forventet ibrugtagning i 2020.

Dertil kommer en række projekter, hvor der lige nu er ved at blive udarbejdet det fornødne beslutningsgrundlag. Det drejer sig om elektrificering af strækningerne Fredericia-Aarhus-Aalborg, Køge Nord-Næstved samt Roskilde-Kalundborg. For øvrige strækningers vedkommende, så viser analyser, at det langt fra er samfundsøkonomisk rentabelt at satse på eltog i de første mange år. 

Ikke mindst i lyset af IC4-affæren er det en rigtig god ide at sætte fuld damp på elektrificeringen, der bidrager til at løse de aktuelle voldsomme materielkvaler hos DSB. Det står klart, at IC4-togene aldrig kommer til at spille den mangeårige hovedrolle i landstrafikken, som den daværende SR-regering havde tiltænkt dem.

Dyre lærepenge
Forhåbentlig kan IC4-pålideligheden styrkes uden yderligere meromkostninger, så de kan komme til at spille en alternativ rolle som lyntog og til kørsel i regionaltrafikken. Hvis ikke, så må vi med dyb beklagelse konstatere, at dyre lærepenge er betalt. Passagererne skal under ingen omstændigheder trækkes med upålidelige tog i flere årtier. De pålidelige og komfortable IC3-tog kan levetidsforlænges og fortsat danne grundstammen i intercity-trafikken, indtil moderne og velafprøvede eltog kan tage over.

Finansiering af elektrificering på de nævnte strækninger frem mod 2020 koster i størrelsesordenen 10 mia. kr. Det er selvsagt en stor udfordring i en tid med stort behov for trafikale anlægskroner til påtrængende projekter på vej og bane landet over. Derfor er det fornuftigt, at den brede trafikforligskreds har besluttet at undersøge mulighederne for, at private investorer kan komme på banen.

Det gælder eksempelvis de bugnende danske pensionsfonde, der søger efter langsigtede investeringsmuligheder i infrastrukturen. Og mon ikke de fleste gerne ser, at danske pensionspenge kommer til at arbejde til gavn for mobiliteten herhjemme, frem for at de bliver investeret i jernbaner i fjerne lande. Udgiften til drift af eltog er kun 2/3 af driften af dieseltog. Hertil komme store miljømæssige fordele samt en stabil drift - specielt sammenlignet med IC4.

Samfundsgevinst 
Derfor er jeg overbevist om, at den store samfundsmæssige gevinst ved en fremrykket elektrificering snildt kan dække den langsigtede, stabile forrentning på omkring 4-5 pct., som pensionssparerne forventer at få af deres kapital. Lad os samle kræfterne om at få Danmark på omgangshøjde med de moderne elektriske jernbaner, som allerede findes i resten af Europa. Herunder skal vi nedbryde de traditionelle skel mellem offentlige og private aktører i vejen frem mod målet.

Forrige artikel Biltrafikken stopfodres i stigende grad med gulerødder Næste artikel Så let dog trængslen Så let dog trængslen