Forsker: Når vi får førerløse biler, får vi brug for roadpricing

Af Per Homann Jespersen
Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet

Kilometerbaseret kørselsafgift afhængig af tid og sted – populært roadpricing – er den mest effektive metode til at reducere trængslen på vejene.

Den alternative metode, som vi bruger nu – nemlig at lade bilerne stå i kø – er også effektiv, idet den afholder mennesker fra at bruge deres bil, hvis de ikke vil affinde sig med at bruge så meget tid på deres transport.

Problemet er, at kømetoden er dyr i tabt tid. Kømetoden tilgodeser dem, der har bedst tid, mens roadpricing-metoden tilgodeser dem, der er mest villige til at betale.

Det lyder måske ikke så godt i mange ører.

Men den største betalingsvillighed har vi faktisk i erhvervskørslen, hvor der ofte ikke er noget alternativ til bilen, og hvor tabt tid er lig med tabt produktivitet – det er varetransporten, der fylder byernes supermarkeder op, det er håndværkeren, der har sit værksted med i bilen, det er ambulancen, der skal have en kritisk patient til hospitalet.

Fremtiden kalder på roadpricing
Men roadpricing er ikke simpelt at gennemføre – teknologien har vi, men det vil kræve store systemer til opkrævning og kontrol. Og roadpricing udløser angst hos politikerne, som jeg skrev i et indlæg på Altinget 20. juni.

Men den kommer nok alligevel. Bare tænk på et scenarie, hvor vi er begyndt at få elektriske, selvkørende biler.

Hvis man skal til et møde inde i byen, har man så valget mellem at parkere bilen og betale den dertil hørende afgift, eller man lader bilen køre rundt af sig selv, indtil mødet er færdig. Det ene er dyrt, det andet koster en smule elektricitet.

Hvis mange benytter sig af den metode bryder trafikken snart sammen i trængsel – men det er jo ikke et problem for den, der sidder i møde.

Så man vil blive nødt til at begrænse fænomenet. Man kan ikke bare forbyde tomme biler i byerne, uden at det også reducerer de fordele, som de selvkørende biler potentielt kan give – førerløse taxier, muligheden for at fjerne gadeparkering etc.

Tomkørslen skal selvfølgelig minimeres, men ikke nødvendigvis fjernes. Og hvordan gør man det? Roadpricing er ret oplagt.

Teknologien bliver nemmere at indføre
Men i dette scenarie er roadpricing også meget nemmere at indføre – for selvkørende biler vil være afhængige af at have et velfungerende GPS-system, for at kunne orientere sig og finde vej.

Hvor mange af de tekniske problemer med at indføre roadpricing nu skyldes, at et GPS-system til opkrævning af afgifter, og som relativt simpelt kan obstrueres (et stykke alufolie fra køkkenskuffen er nok), kræver et ret omfattende kontrolsystem.  

En bil, der er afhængig af GPS-systemet, skal blot have et lille ’taxameter’, der tæller, hvor mange kilometer der køres i hvilke betalingszoner – ingen registrering af ruter (og dermed et potentielt persondata-problem) og ingen kontrolforanstaltninger.

Hvis man er utilfreds med regningen, ligger man i sin bil selv inde med de data, der kan påvise eventuelle fejl.

Et skridt mod at fjerne trængslen
Selvkørende biler i byerne ligger et stykke ude i fremtiden. Men ville det egentlig ikke være muligt at få bilproducenterne til at udbyde biler, der kun kan køre, hvis der er et fungerende GPS-system?

Hvis man køber sådan én, kunne modydelsen være, at man slap for registrerings- og ejerafgifter, mod at betale i størrelsesordenen 50 øre pr. kørt kilometer.

Dermed ville vi være godt skridt på vej mod at fjerne trængslen på vejene og alt det tidsspilde, der er forbundet dermed

• uden at det bliver dyrere at køre i bil
• uden at staten taber sine væsentlige indtægter på biltrafikken
• uden at det økonomisk vender den tunge ende nedad
• uden at der er en skævvridning land/by og
• uden at bilisterne bliver overvåget

Hvordan? Trængselskommissionen gav opskriften her. 

debat@altinget.dk