Forsker: Førerløse biler ændrer mobiliteten radikalt

Af Linda Christensen
Seniorforsker emeritus, DTU

Det giver nye muligheder, der kan udnyttes til samlet set bedre løsninger, men også nogle udfordringer, som det er væsentligt at tage højde for politisk.

Et væsentligt spørgsmål vil være den kollektive trafiks fremtidige rolle. Autonome biler vil kunne overtage al transport af folk uden egen bil og/eller kørekort. Udfordringen vil imidlertid være øget trængsel i byerne, hvis al transport foregår i personbiler.

Yderligere forværres trængslen, hvis autonome biler kan sendes tomme ud af byen for at parkere, når de har afsat deres passagerer. Mange forstiller sig derfor autonome delebiler som en mulig løsning. Men forskning viser, at også en delebil, der henter den rejsende og bringer denne til sit mål, vil køre meget længere end den kollektive trafik i dag – også selvom de samler flere rejsende op på vejen.

Det vil derfor ikke være realistisk at flytte al skinnebåren trafik over på autonome biler. Internt i de største byer vil S-tog, metro og letbaner antagelig fortsat være et nødvendigt og konkurrencedygtigt alternativ til individuel autonom transport. På de lange stræk vil en forbedret togtrafik også fortsat spille en væsentlig rolle, især hvis Togfondens ”timemodel” realiseres, så rejsetiden bliver kortere end for biler.

Selvkørende busser
Derimod er der stor sandsynlighed for, at store busser vil være passé. Imidlertid kan trafikselskaberne erstatte dem med små, fleksible selvkørende busser, der tilpasses efterspørgslen, både hvad rutevalg og busstørrelse angår.

Småbusserne skal tilpasses den skinnebårne trafiks stationer og køreplaner, men behøver ikke nødvendigvis at køre helt til den rejsendes mål. Omkostningerne per kilometer kan reduceres til det halve for busser uden chauffører og dermed gøres økonomisk konkurrencedygtige med privatbiler.

Allerede i løbet af få år vil det være realistisk at udskifte eksisterende buslinjer med selvkørende busser. Om ti år vil al busdrift sandsynligvis kunne betjenes af autonome busser. På dette tidspunkt vil udskiftningen af den private personbilpark med autonome biler kun lige være begyndt. Dermed kan den kollektive trafik få et kæmpe forspring. Den kan også understøtte en forbedret togtrafik med rejsetilbud næsten fra dør til dør.

Mere plads på motorvejene
Et andet relativt snarligt potentiale for forbedringer vil være motorvejene. Selvkørende biler kører mere præcist i deres vognbane og kræver derfor ikke den samme vognbanebredde som de nuværende.

Vejdirektoratet har derfor påpeget, at det vil være muligt at gøre den midterste vognbane i hver side smallere og fjerne noget af midterabatten. Herved kan der blive plads til en ekstra vognbane i hver retning på en 6-sporet motorvej, hvis den ekstra vognbane i midten reserveres til selvkørende biler. Disse vil oven i købet kunne køre tættere og med højere hastighed end bilerne i de øvrige vognbaner, fordi bremseafstanden forkortes.

Tænkes videre, vil det være muligt at udvide en 4-sporet motorvej med 1-2 meter i hver side og derved give plads til en ekstra vognbane til selvkørende biler i midten. De første videnskabelige analyser viser, at de kendte opstuvninger og flaskehalse i trafikken på veje tæt på kapacitetsgrænsen vil kunne forhindres med selvkørende biler. En kapacitetsforbedring på over 50 procent vil næppe være urealistisk inden for ti år. Hvis der satses på en sådan udvidelse af E45, vil en midtjysk motorvej kunne overflødiggøres.

På længere sigt, når hele bilparken er autonom, vil mange skilte og lysreguleringer i byerne kunne erstattes af elektronik. Overholdelse af hastighedsgrænser vil endda kunne påtvinges selvkørende og autonome biler digitalt, så bump med videre kan undgås. En del parkering kan nedlægges og erstattes af afsætningspladser, hvorved der skabes plads til flere attraktive byrum og/eller nybyggeri. På brede landeveje vil kørebanen kunne gøres smallere og derved give plads til cykelstier på den eksisterende kørebane osv.

debat@altinget.dk