FDM: Miljø eller provenu?
TRANSPORTDEBATTEN: Der skal en helt ny bilbeskatningsmodel på bordet. Det hjælper ikke blot at male den gamle grøn, skriver adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.
Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør, FDM
Spillet om næste års finanslov er i gang.
Fra flere sider vises politisk interesse for dels at justere brændstoffradraget, dels ophæve en række fradrag på sikkerhedsudstyr.
Der er også forlydender om, at det såkaldte skalaknæk, altså grænsen for hvornår registreringsafgiften stiger fra 105 til 180 procents afgift på den enkelte bil, kan komme i spil. Alt sammen ændringer, der vil øge den samlede beskatning af biler.
Igennem den senere tid er fra flere sider forsøgt skabt et billede af, at biler er blevet for billige, og afgifterne derfor må sættes op. Udviklingen i registreringsafgiften på nye biler er fejlagtigt blevet brugt som belæg for påstanden. Faktum er, at selvom provenuet for registreringsafgiften er lavere i årene efter finanskrisen, er det samlede provenu fra bilafgifterne støt stigende.
Den siddende regering har ved en række lejligheder samlet øget skattetrykket med ca. fire milliarder kroner. Dels var der indgrebet mod leasingbiler, dels er en række løbende afgifter stille og roligt blevet øget.
Eksempelvis stiger ejerafgiften mere end prisudviklingen.
Afgiftsstigningerne er udtryk for en grøn omlægning. Hævdes det. Det var eksempelvis argumentet, da udligningsafgiften for dieselbiler sidste år blev øget med 52 procent i ét hug.
En del af provenuet skulle finansiere afgiftsfritagelsen for elbiler i perioden 2013-2015, men ud af 650 millioner kroner er kun brugt ca. 150 millioner kroner.
Ny model
Alligevel er der - på trods af lovændringens klare formål og på trods af, at afgiften blev omdøbt til ”grøn” udligningsafgift - nu pludseligt ingen politikere, der vil erkende, at pengene reelt bør gå til elbilerne og den grønne omstilling.
I opposition til de, der ønsker at øge bilbeskatningen, står ganske interessant de miljøøkonomiske vismænd. Vismændene har faktisk regnet på, hvad et optimalt niveau for bilbeskatning bør være – og det er omkring 17 milliarder kroner – alt derudover er dybest set bare en uhensigtsmæssig beskatning af mobilitet.
Sidste år lagde bilisterne 44 milliarder kroner i statskassen.
Hverken de enkelte familier eller samfundet har brug for øget skat på mobilitet og slet ikke en skat, der reelt handler om penge i kassen og ikke miljø.
Det er på tide politisk at erkende, at de danske bilafgifter har overlevet sig selv.
Det giver mening at beskatte bilismen for eksternaliteterne, men alt derudover er reelt en samfundsøkonomisk tvivlsom affære, som kun ganske få lande i verden har valgt. Der skal en helt ny model på bordet – det hjælper ikke blot at male den gamle grøn.
Lektor: Bilbeskatningens rationaler er åbenlyse
Dansk Erhverv: Mere fornuftigt hvis biler beskattes efter brug
