Dansk Erhverv: Her er de vigtigste anlægsprojekter
DEBAT: Regeringen bør prioritere de anlægsprojekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast. Det gør blandt andet Femernforbindelsen, en havnetunnel i København og en ny Limfjordsforbindelse, skriver Jesper Højte Stenbæk, fagchef i Dansk Erhverv.
Af Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv
Jeg har aldrig oplevet en situation, hvor den til enhver tid siddende regering har haft alle de penge, der skulle til.
Tidligere finansminister Thor Pedersen kom tæt på i 2006, hvor han mente, at vi kunne eje hele verden, hvis det blev ved med at gå, som det gik. På trods af udtalelsen mødte Thor Pedersen stor kritik for ikke at ville bruge nok af alle de rare penge, han fik ind, og det er nok betegnende for den til enhver tid siddende opposition, at den har det med at kritisere regeringen for at bruge forkert og for lidt.
I 2007-08 kom krisen, og siden har den politiske lyst til at signalere samfundsmæssig rigdom været ret begrænset – selv fra mange af oppositionspartierne.
Ikke råd til det hele
Uanset høj- eller lavkonjunktur fattes riget altså penge, og så snart vi får ansvar for vor egen økonomi, lærer de fleste, at det er nødvendigt at prioritere: Der er simpelthen ikke råd til det hele.
Øvelsen går derfor ud på at vælge de rigtige ting at investere sine begrænsede midler i. For en privatøkonomi er der forhåbentlig plads til både det strengt nødvendige til overlevelse, men også lidt lystbetonet forbrug til en tur i byen, unødvendige investeringer til privatboligen eller en dejlig, men helt klimaforkert, rød bøf.
En samfundsøkonomi må helt generelt kun investere i det, der er nødvendigt for almenvældet og overlade pengeforbrug til sjov og ballade til private. Det er en stor diskussion, hvor grænsen mellem nødvendighed og sjov går, men det er ikke emnet her.
Prioritér det største afkast
Dansk Erhverv peger på, at investeringer i infrastruktur er investeringer i fremtiden og fremtidig vækst, men ikke alle investeringer er lige gode. Nogle investeringer giver bedre afkast end andre. Man kan også sige, at de gør mere gavn. Problemet er hvilke?
Det har ofte været kritiseret, at danske infrastrukturinvesteringer har været drevet af irrationelle hensyn. For eksempel hensynet til, at hele landet skulle have investeringer i stedet for kun de steder, hvor der var akut behov.
Det mest berømte eksempel herpå er de to motorveje i Nordjylland, der blev anlagt som del af forliget om bygning af Storebæltsforbindelsen. Det synspunkt er de ikke enige i i Nordjylland, der har haft stor gavn af vejene. Pointen er, at der er mange hensyn for politikerne at tage, når de skal lade milliarderne rulle til infrastruktur. De fleste er helt gyldige og legitime og afhængige af den synsvinkel, man har.
De vigtigste anlægsprojekter
Dansk Erhvervs bud på, hvilke projekter der skal bygges først, er ret nøgternt. Vi er tilhænger af, at vi bygger det først, der giver størst samfundsøkonomisk afkast beregnet af en upartisk kilde. Et præcist samfundsøkonomisk afkast lader sig ikke beregne præcist, og en fuldstændig upartisk kilde findes heller ikke.
Derfor anbefaler vi, at landets fremmeste forskere fortsætter arbejdet med at opdatere de trafikmodeller, som findes – herunder Landstrafikmodellen, og at vi henholder os til undersøgelser fra Transportministeriet, når vi søger en upartisk kilde. Det er ikke altid optimalt, men det er det bedste, vi har.
Kigger vi på det, vil projekter som Femernforbindelsen, en havnetunnel i København, en udbygning af den jyske længdemotorvej E45 og en ny Limfjordsforbindelse være relevante at kigge på i den nærmere fremtid. Andre spændende projekter presser sig også på, men de er ikke vurderet endnu.
R: Glemsel i finansen er skyld i anlægsbesparelser
Busvognmænd: Her er der trafik-millioner at spare
