Cykeludlejer: Hvordan blev elbilen symbolet på grøn omstilling?

Af Erdem Ovacik og Caroline Søeborg Ahlefeldt
Direktør i Donkey Republic og bestyrelsesformand i Donkey Republic og direktør i Tomorrow

2030-mål har været en varm kartoffel på gangene på Christiansborg i 2020. Alligevel konkluderer Klimarådet i sin nye rapport, at der er lang vej igen for den grønne omstilling af transporten.

Indtil nu har elbilen været symbolet på den grønne omstilling, og antallet af elektriske biler i sig selv er blevet en målestok for, hvor grønt Danmark vil blive.

Af flere politikere kaldes elbiler endda for "grønne biler". Og ja, der er da ingen tvivl om, at elbiler er grønnere end benzinbiler, men det undrer os, at elbilerne er løbet med rollen som symbolet på den grønne omstilling i Danmark – særligt i byerne, hvor der er mange andre muligheder.

For så vidt vi ved, er der stadig ikke opfundet en elbil, der er grøn. Tværtimod efterlader den et sort aftryk, når batteriet skal produceres og skrottes. Samtidig fylder de vores byer, da biler i gennemsnit står parkeret 97 procent af tiden.

Gamle teknologier
Uanset om der kommer en hockeystav eller ej, så er det elbilen, der igen og igen fremhæves som løsningen.

Men helt ærligt: Hvorfor skal vi løse dette århundredes største udfordring ved kun at kigge på sidste århundredes teknologi? Den skarpe læser vil indvende, at vi leder en virksomhed, hvor vi bruger en endnu ældre teknologi som løsning.

Og det er sådan set rigtigt, bortset fra at hovedkomponenterne i cykelbyer egentlig ikke kun er cykler. Det er infrastruktur og digitale løsninger, der gør cyklerne til en grøn, fleksibel og rentabel løsning for både byen og borgerne.

Eksempelvis kan man med moderne, digitale løsninger have cykler som en del af den offentlige transport, hvor man kan planlægge, booke og betale for sin transport nemt på mobilen og kombinere cykler med metro og tog for eksempel.

Hvis man besøgte en kinesisk storby for fem år siden, så man bunker af delecykler, der var lavet billigt med håb om at blive den største aktør i landet.

Problemet var bare, at der var så mange aktører, at de spændte ben for hinanden, og resultatet blev ubrugelige cykler i bunkevis på gadehjørnerne. Hvis det eksempel lyder bekendt, er det, fordi konkurrencemetoden for elløbehjul i Danmark var cirka lige så bæredygtig.

Også elbiler kræver vej
Det er eksempler på, hvordan man ikke skal gribe grøn trafik an. Der er ikke en hurtig sort løsning, der på længere sigt magisk bliver grøn.

Derfor har vi i Donkey Republic fra starten anlagt et holistisk bæredygtigt syn på vores forretning, så vi ikke kun er bæredygtige, hvis man kigger på noget af virksomheden.

Vores cykler skal efterlade mindst muligt aftryk. Både i produktionen og vedligeholdelsen, hvor vores mekanikere cykler rundt og reparerer.

Og det bringer os tilbage til elbilen. Vi håber bestemt, at den på længere sigt vil fortjene titlen som "grøn bil". Men der er vi altså ikke endnu, og selvom vi tror, at de næste ti år vil byde på et kvantespring i vores transportmønstre, er det ikke sikkert, at elbilen er "grøn" i 2030.

Selv meget "grønne" elbiler vil repræsentere et problem i fremtiden. For biler kræver vej, og flere elbiler vil derfor også kræve mere vej.

Det er dog bestemt ikke et problem uden løsninger – tværtimod. Det kræver bare, at vi vænner os til at bruge biler på andre måder. Eksempelvis ved kun at leje dem i den lille time, hvor vi rent faktisk bruger dem dagligt. Samtidig vil det klæde politikerne at kigge bredere, når vi skal overveje fremtidens grønne transport.

Med en fraktion af støtten til elbiler kunne man udbygge allerede velfungerende delecykelløsninger i alle store og små danske byer og måske endda indrette byerne med udgangspunkt i andet end privatbilisme. Det arbejder flere fremsynede danske arkitekter og byplanlæggere allerede med.

126 gram CO2
Som vi ved fra undersøgelser i 2020, så giver hver kilometer kørt på cykel en gevinst til samfundet på grund af sundhedsgevinster. Det modsatte gælder for biler, uanset om de kører på el eller benzin.

I en privat brændstofdrevet bils levetid vil den skabe gennemsnitligt 162 gram CO2 per kilometer. Og for en ren batteridrevet bil er det 126 gram CO2 for hver kørte kilometer. De tal inkluderer både produktion, brændstof og den infrastruktur, der kræves. Til sammenligning udleder en privat elcykel 34 gram CO2 per kilometer og en klassisk cykel 17 gram.

Derfor håber vi, at man fra politisk hold vil se, at der er en gevinst i at give borgerne mulighed for at vælge grønnere transportmidler, hvor én person kører på én cykel i stedet for at køre alene i en tom bil.

Det 20. århundrede var utvivlsomt privatbilismens århundrede med de gode og dårlige ting, der hører med. Det kommer det 21. århundrede ikke til at være.

Vi forventer, at gammelkendte transportmidler som cyklen bliver gentænkt, så vi har ægte grønne transportmidler, når vi skal bruge dem og lejer i stedet for ejer.

debat@altinget.dk