Arriva: Fremtidens jernbane skal være passagerernes. Derfor skal vi udlicitere

Togforbindelser ligner blodårer, hvis man markerer dem på et landkort og zoomer ud. De løber gennem landskabet og forbinder vitale dele af samfundet.

Fuldstændig ligesom blodårerne, der forbinder hele kroppen og sikrer transporten af blodlegemer og ilt. Men det er vigtigt at sikre, at gennemstrømningen flyder så effektivt som overhovedet muligt.

Noget af det mest effektiviserende, der er sket i den danske offentlige transportsektor, er udbudsprincippet. Det sikrer, at alle parter gør sig umage med at gennemgå hver sin forretning, inden man lægger et bud i håbet om at vinde kontrakten.

Man så at sige sørger for, at alle er oppe på dupperne, hvilket i sidste ende også kan resultere i endog meget store offentlige besparelser.

Besparelser, der for eksempel kan geninvesteres i den kollektive trafik eller bringes i anvendelse på kernevelfærdsområder, hvor midlerne er trange.

På trods af de åbenlyse fordele er det i dag kun en mindre del af den danske jernbane, der er udbudt. Her kunne man med fordel lade sig inspirere af bussektoren. På busserne har der været udbud på alle trafikkontrakter i årtier med succes.

Udbuddene er med til at sikre, at trafikselskaberne får optimeret både pris og kvalitet – hvilket er blandt de mest relevante kriterier for, om passagererne vælger den kollektive trafik.

Arriva er et godt eksempel på vellykket udlicitering

Der findes omtrent lige så mange myter om udlicitering, som der gør om sundhed. I sit indlæg her i Altinget, hævder Ebbe Drögemüller, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, eksempelvis – med udgangspunkt i ikke sammenlignelig britisk jernbanedrift – at der ikke findes gode eksempler på udbud af togdrift.

Men faktisk behøver vi kun vende blikket mod Jylland for at finde et levende eksempel på vellykket udlicitering. For 20 år siden vandt Arriva sin første togkontrakt og spillede dermed en vigtig rolle i bruddet med monopoltiderne i den danske jernbanesektor.

Et brud, som har sparet staten for et trecifret millionbeløb og sikret både høje kundetilfredsheds- og punktlighedstal.

Som den største private togoperatør i Danmark sætter vi en ære i at samarbejde med staten for at leve op til de krav, som kontrakten stiller til os.

Fuldstændig ligesom en statslig operatør er vi forpligtet til også at løfte mobiliteten i de tyndtbefolkede områder (som heller ikke er overskudsgivende), og vi skal levere samme kvalitet – begge dele gør vi med stolthed og glæde.

Vi ønsker på ingen måde at skorte på de krav, der stilles til en togoperatør, hvad enten denne er statslig eller privat. Det gør udbud ingen forskel på.

{{toplink}}

Der skal laves en plan for udbud af jernbanen

DSB’s togkontrakt på størstedelen af de danske jernbanestrækninger udløber ved udgangen af 2024, og alt peger på en forlængelse af denne kontrakt med ti år.

Efter de ti år vil det ikke være muligt automatisk at tildele DSB kontrakten igen; her tilsiger EU’s regler på området, at strækningerne skal udbydes.

Faktisk træder denne EU-regel i kraft allerede ved udgangen af 2023, og således må man nok forvente, at en ny tiårig DSB-kontrakt bliver indgået inden denne dato.

Det er der en række udfordringer forbundet med.

Om ti år, når DSB’s kontrakt skal i udbud, vil det være en uoverkommelig øvelse for både udbyder og bydere at gennemføre udbud af samtlige strækninger i kontrakten på samme tid, for slet ikke at tale om den massive mobilisering, der skulle finde sted, ligeledes simultant.

Det vil være alt for stor en mundfuld, selv for de største aktører.

Det bedste resultat for både stat, operatører – og ikke mindst passagererne – vil derfor være at lave en god og helstøbt plan for, hvordan man kan få sat strækninger i udbud løbende over de kommende år, så passagererne bliver sikret gode og stabile lokale løsninger.

Effektivitet og nytænkning er to nøglebegreber, hvis den kollektive trafik skal stå en chance mod den privatbilisme, som buldrer afsted i disse år.

Derfor er det også enormt vigtigt, at vi får lagt en god plan for fremtidens kommende udbud, for fremover bliver det ikke længere muligt at forlænge kontrakter på rutinen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk