Sundhedsdekaner til regeringen: Glem nu ikke forskning

Af Lars Bo Nielsen, Ole Skøtt, Ulla M. Wewer, Lars Hvilsted Rasmussen
Sundhedsdekaner på hhv. Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet

På de sundhedsvidenskabelige fakulteter har vi med interesse læst regeringens oplæg til en sundhedsreform. Men glem ikke forskningen og de forskningsbaserede sundhedsuddannelser, når fokus i højere grad flyttes ud til det nære sundhedsvæsen.   

I dag er sundhedsvæsenet det eneste offentlige system, hvor forskning og uddannelse er en integreret del af hverdagen, og hvor den nyeste viden dagligt bliver brugt til stadig bedre behandlingstilbud til gavn for patienterne.

På de sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder vi tæt med de nuværende regioner om at udvikle og teste nye behandlinger og uddanne morgendagens læger. Den viden, som genereres i et tæt samspil mellem grundforskning og den kliniske virkelighed, sparer samfundet for ressourcer og patienterne for overflødige indlæggelser og ineffektive behandlinger.

Universiteterne varetager også forskningsbaseret uddannelse af tandlæger, kandidater i folkesundhedsvidenskab, sygeplejevidenskab m.fl., som alle spiller centrale roller i det borgernære sundhedsvæsen.

Fortsat udvikling
Hvis det skal lykkes Danmark fortsat at have et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen med lige adgang for alle, er det nødvendigt, at vi styrker og udbygger samarbejdet mellem universiteterne og sundhedsvæsenet.

Life Science-industrien i Danmark buldrer afsted, og vi samarbejder om implementering af personlig medicin i hele Danmark. Også her kan udviklingen kun fortsætte, hvis vi sammen har fokus på at udvikle biomedicinske og kliniske ekspertmiljøer i verdensklasse.

Vi skal finde svar på, hvordan vi holder fast i den positive udvikling – også i et reformeret sundhedsvæsen med fokus på borgernærheden og større involvering af kommuner og almen praksis.

Uddannelse i hele landet
Sammen med de nuværende regioner er vi på universiteterne kommet langt med at udbrede og styrke kreative forskningsmiljøer og lægeuddannelse langt ud over universitetsbyerne og i at få almen medicin ind i lægeuddannelserne. Det er en udvikling, der skal fortsætte, også efter en sundhedsreform. 

Universiteterne har gennem det seneste årti udviklet et tæt og unikt samarbejde med regionshospitalerne og de praktiserende læger. Universiteternes brede samarbejdsrelationer med hele sundhedsvæsenet har medvirket til, at de lægestuderende i dag har et stort fokus på de almindelige sygdomme, som de vil møde i en lægepraksis, og vi har styrket deres kommunikative og empatiske kompetencer.

Samtidig holder vi fast i, at undervisningen er forskningsbaseret. Det indebærer, at de studerende møder den højeste forskningsekspertise undervejs i deres uddannelse.

Lægeuddannelsen i Danmark skal forblive i verdensklasse, og vi skal sammen sikre, at de universitetsuddannede sundhedsprofessionelle får en forskningsbaseret uddannelse, så de kan løfte forskning, udvikling og uddannelse som en del af kerneopgaven – også om 20-30 år.

Komplekse udfordringer
Det er vigtigt, at lægeuddannelsen fortsat er tæt knyttet til forskningstunge, kliniske enheder og forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler. Kun på den måde kan vi fastholde den kvalitet med forskningsintegration og udvikling i uddannelsen, der i stadig højere grad er brug for i et samfund med komplekse sygdomsudfordringer, som kalder på ny viden.

På universiteterne er vi enige med regeringen i, at det er vigtigt at stræbe efter sammenhæng og kvalitet, og vi støtter ambitionen om at sætte patienten i centrum.

Dette mål nås kun ved også at tænke forskning og forskningsbaseret uddannelse ind i arbejdet med en sundhedsreform. Vi bidrager gerne.

debat@altinget.dk