SF-borgmester: Nærhedsreformen virker fjernere end nogensinde

Af Sisse Marie Welling (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune

"Vi skal blive bedre til at holde fingrene væk. Også når der er begået fejl. Vi skal lade være med at lovgive om enkeltsager. For ved I hvad? Medarbejderne er ved at drukne i alle de gode intentioner, om hvordan de udfører deres arbejde bedst muligt. Jeg forstår godt dem, der lader bureaukratiet gå ind ad det ene øre og ud af det andet. Og bruger kræfterne på at være sammen med borgeren. Vi har brug for en nærhedsreform".

Ordene er ikke mine, desværre. For det er klogt sagt.

Det er statsminister Mette Frederiksens (S) fra, da hun i fjor åbnede Folketinget.

Jeg er helt enig med hende, og jeg glædede mig helt ærligt over udsigten til et opgør med unødvendigt bureaukrati og regler, der strammer langt mere, end de løser. For selvom vi har hørt ambitionen igen og igen under skiftende regeringer, så valgte jeg at håbe denne gang.

Nu er udsigten imidlertid blevet mere sløret, efter Socialdemokratiet har oversat "nærhedsreform" til nogle gennemgående principper, der skal dryppes ind i andre kommende, politiske udspil.

Det skuffer mig enormt. For den længe ventede nærhedsreform virker nu fjernere end nogensinde. Som kommune havde vi i København ellers kunnet byde ind med konkrete og positive erfaringer.

Erstat kontrol med tillid
De færreste kender ikke til Else og Niels fra Midtjylland.

De blev begge på ulykkelig vis landskendte hen over sommeren 2020. Skruer vi tiden lidt tilbage – cirka ti år – var det Københavns Kommune, der var i mediernes søgelys, efter at en dokumentar med skjult kamera havde afsløret uacceptable forhold på et plejehjem.

Presset på forvaltningen – og min forgænger i borgmesterstolen – var enormt. I den situation kan man gå to veje: Mere kontrol, mere papir og bureaukrati – eller man kan vælge at tro på, at medarbejdere først og fremmest skal have mulighed for at bruge deres faglighed i mødet med borgeren.  

I København valgte vi dengang det sidste og indførte en tillidsreform. Det betød et opgør med minuttyranniet, færre unødige regler, mere samarbejde og mere frihed til, at medarbejderne kan finde løsninger til borgerens bedste i den konkrete situation.

Det var en stor omvæltning for alle – for regler og kontrolsystemer kan nogle gange også opleves som trygge både for os politikere og for medarbejderne. Problemet er bare, at de både stjæler tid og fokus fra den egentlige velfærdsopgave, nemlig at se den enkelte borger med behov for hjælp og levere lige nøjagtig det nærvær og den omsorg, som han eller hun har brug for.

Vi har i al beskedenhed gode erfaringer med vores tillidsreform, men det er ikke noget, der bare sker fra den ene dag den anden, og det er stadig noget, vi hele tiden skal øve os på.

Tillid er svært
Det er heller ikke gratis, for tilliden kan ikke stå alene – den skal bakkes op af uddannelse, kompetenceudvikling, nærværende ledelse og et sundt arbejdsmiljø.

I København førte vi ambitionerne ud i livet og lod tilliden herske. Vi kan nemlig gøre meget lokalt. Men resultaterne overlever bare ikke, hvis politikerne fra Christiansborg kaster nye finmaskede net af regler ned over vores medarbejdere.

De nye toner fra Socialdemokratiet tyder på, at snakken om Nærhedsreformen igen bare er flotte ord. Og jeg frygter, at vi i stedet for at styrke værdigheden i ældreplejen med mere tillid snarere ender det velkendte sted, hvor vi fjerner regler med pincet, mens vi hælder nye på med skovle, som en anden klog politiker en gang udtalte. 

Tillid er svært. Det ved vi i København. Men vi ved også, hvad der kan bygges op på tillid. Så selvom jeg nok ikke længere har de store forhåbninger til det kommende ældretopmøde, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) for nyligt har indkaldt til, så vælger jeg alligevel at sætte min lid til, at han sammen med Ældre Sagen, KL og FOA kan finde tilbage til kernen.

debat@altinget.dk