Aktører: Rammevilkår for life science skal være en vigtig prioritet

DEBAT: Et nyt job i lægemiddelindustrien skaber 2,5 nye jobs i Danmark, men der er behov for bedre rammevilkår for at tiltrække investeringer og talent, skriver Lægemiddelindustriforeningen, Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity.

Af Ida Sofie Jensen, Sophie Hæstorp Andersen og Asbjørn Overgaard Christiansen
Hhv. koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og adm. direktør i Copenhagen Capacity
 
Krise betyder usikkerhed. Uanset hvordan vi vender og drejer det. Nogle brancher er presset til det yderste, og vi har næppe set de sidste fyringsrunder.

I life science-industrien er det anderledes. Der er vækst og udvikling. Ikke bare fordi en epidemi betyder større salg af lægemidler og værnemidler, men fordi det er en innovativ branche, som bygger på dygtige vidensarbejdere, som også genererer en stor andel af specialiserede produktionsarbejdspladser.

I dag er knap 50.000 beskæftiget i life science-industrien i Danmark i både danske og udenlandsk ejede virksomheder. Mere end halvdelen af medarbejdere har en akademisk eller naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund, mens 23 procent af medarbejderne er faglærte og 17 procent er ufaglærte. Fælles for dem er, at de har de kompetencer og den ekspertise, som life science-industrien har brug for.

Lægemiddelindustrien er en central del af life science-industrien, og den har udviklet sig støt gennem både finans- og coronakrise. Antallet af beskæftigede i lægemiddelindustrien er på 12 år, og på trods af to globale kriser, steget med 50 procent siden 2008.

Life science-industrien skaber ringe i vandet
Heldigvis smitter væksten i life science-industrien af på mange underleverandører i blandt andet serviceerhverv via virksomhedernes indkøb og de ansattes forbrug. Life science-industrien skaber mange ringe i vandet.

En analyse, som Copenhagen Capacity har fået udarbejdet af Copenhagen Economics, konkluderer, at et nyt job i lægemiddelindustrien skaber yderligere 2,5 nye jobs i Danmark.

Dermed skaber life science-industrien beskæftigelse til langt over 100.000 mennesker i Danmark. Og vigtigere endnu: Arbejdspladser, der er velfungerende, udviklende og stabile, også når bølgerne går højt, og usikkerheden er stor.

I sidste uge kunne vi da også læse i Finansministeriets økonomiske redegørelse, at netop lægemiddelindustrien er med til at holde hånden under dansk økonomi i en tid, hvor økonomien ellers har det vanskeligt. Og at det har bidraget til, at vi i Danmark er sluppet mere nådigt igennem krisen end de fleste andre lande.

Det er selvfølgelig vores håb, at fremgangen i life science-industrien vil kunne skabe mange nye jobs i den kommende tid, både i industrien selv og hos de mange underleverandører og via de ansattes forbrug.

Rammevilkår vejes på en guldvægt
Men selv om det går godt, skal vi huske på, at life science-industrien er et meget globalt konkurrenceudsat erhverv. Derfor bliver vores rammevilkår i Danmark også altid vejet på en guldvægt.

Det gælder både for de virksomheder, der allerede er i Danmark, når de overvejer, om de skal udvide eller fastholde produktion i Danmark eller udflytte, men i høj grad også nye udenlandske life science virksomheder, når de beslutter, hvor de skal investere i Europa.

Omkring 30 procent af den danske totale omsætning og eksport kommer fra udenlandsk ejede virksomheder, så derfor er den globale konkurrence om disse værdifulde investeringer og arbejdspladser ekstra hård i en covid19-tid, hvor mange lande oplever store dyk i væksten, eksporten og deraf mange mistede arbejdspladser.

Derfor bør bedre rammevilkår for life science-industrien og en fokuseret tiltrækning af investeringer også være en vigtig prioritet, når Folketingets partier her i efteråret skal træffe beslutning om investeringen i genstarten af vores stærkeste eksporterhverv og styrkeposition.

Hvis vi på bagkanten af covid19-krisen skal skabe mange nye jobs i Danmark, skal vores rammevilkår derfor også være i top.

Forrige artikel SF-borgmester: Nærhedsreformen virker fjernere end nogensinde SF-borgmester: Nærhedsreformen virker fjernere end nogensinde Næste artikel Bioanalytikere: En negativ coronatest er ingen garanti Bioanalytikere: En negativ coronatest er ingen garanti
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.