Debat: Stop overflødige behandlinger af multisyge

Af Else Smith og Torben Mogensen
Formand og tidligere formand, Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering

Hvordan får vi ryddet op i de ældres medicinskabe?

Et yderst relevant emne, som umiddelbart lyder som en rent medicinsk problemstilling. Men ud over det medicinske passer emnet også fint i en prioriteringsdiskussion. 

Prioritering inden for sundhedsvæsnet har været diskuteret i flere årtier, reelt uden at debatten har flyttet sig ret langt.

Alle er enige om, at prioritering er nødvendig, men her hører enigheden så op. Der er ikke mange, der ønsker at stoppe (måske) virksomme behandlinger af økonomiske årsager.

Selvom alle ved, at udviklingen i sundhedsudgifter samtidig med manglende vilje til at betale mere i skat sætter sundhedsvæsenet under pres.

Forskning har skabt effektivisering
At sundhedsvæsenet har kunnet indføre mange dyre og nye behandlinger indenfor blandt andet kræftområdet, skyldes de mange effektiviseringer, der er gennemført.

Som eksempel kan nævnes, at udskiftninger af en hofte tidligere krævede otte til ti dages indlæggelse, mens det i dag bliver udført som ambulant operation på nogle hospitaler.

På andre hospitaler kommer man hjem næste dag. Denne effektivisering er sket på grund af forskning og ny teknologi.

Det har derfor været sundhedsfagligt forsvarligt at prioritere resourcerne på de kirurgiske afdelinger ned ved at lukke senge og opprioritere for eksempel kræft- og hjertebehandlingen.

Resultaterne har betydet betydeligt bedre behandlinger på de opprioriterede områder. Men nu er muligheden for den type effektiviseringer stærkt begrænset.

Altså må der andre prioriteringer til, hvis man ikke ønsker at tilføre yderligere penge.

Lettere sagt end gjort
Et af de områder, der har stort fokus ude i omverdenen, er behandlinger, der dokumenterbart ikke er til gavn for patienterne.

Mange mener, at der er store økonomiske gevinster at hente, men endnu vigtigere bedre livskvalitet for patienterne.

De medicinske patienters polyfarmaci er et vigtigt område. Ud over at være dyrt for samfundet og patienterne er behandling for mange patienter decideret skadelig, enten fordi den giver en række bivirkninger eller reelt ikke virker.

Mange akutte indlæggelser skyldes netop bivirkninger af medicin. Det er derfor afgørende, at der kommer styr på de ældres medicin. Men det er lettere sagt end gjort.

Specialister fokuserer kun på eget område
Årsagen til den megen medicin skyldes ganske enkelt, at mange ældre patienter har mange diagnoser – er multisyge.

Det vil sige, at de fejler mange sygdomme, som hver især kræver medicin. Cirka to ud af tre mennesker over 75 år tager fem lægemidler eller flere.

Behandlingen af de mange sygdomme foretages af forskellige specialister, som ikke tager hensyn til andet end sit eget sygdomsområde.

Hvad kan vi gøre ved det?

For det første skal det være let for patienten og lægen at se, hvor meget en behandling egentlig hjælper.

Det kan godt være, at en guideline siger, at der skal iværksættes en behandling, men den absolutte gevinst for patienten skal være tydelig.

Victor Montori fra Mayo-klinikken i USA har lavet et fremragende værktøj til inddragelse af patienter i den type beslutninger.

Oprydning af medicinskab har stor effekt
Dernæst bør det være fast rutine, at patientens medicinliste gennemgås.

Institut for Rationel Farmakoterapi har udgivet en vejledning, som man kan bruge til at seponere medicin.

Meget medicin gives for at forebygge komplikationer, for eksempel behandling af forhøjet blodtryk. Det er relevant at overveje løbende, om det skal fortsætte.

En effektiv oprydning i medicinskabet vil have stor positiv effekt for de ældre, men vil også kunne reducere udgifterne til akutte indlæggelser.

Så bliver der bedre råd til andre behandlinger. Behandlinger, der reelt gavner patienterne.

debat@altinget.dk